Juridiske nyheder

Mens civilretten i princippet behandler ejendomsudlejning som en kontrakt om leasing af varer, behandler skatteretten det som en kontrakt om leasing af varer og en kontrakt om leasing af tjenesteydelser.

I det franske skattesystem er ejendommen i højsædet, både når det gælder det simple ejerskab, som er underlagt ejendomsskat, boligskat eller formueskat, og når det gælder formueindkomst fra forvaltning af private aktiver eller fra erhvervsaktiviteter, eller kapitalgevinster fra specifikke eller professionelle aktiviteter, samt når det gælder overdragelse uden vederlag eller ved dødsfald, som er synonymt med overdragelsesafgifter.

Det er let at se, at ejendomsbeskatning er en kompleks affære.

For at blive overbevist om dette er det tilstrækkeligt at se på ejendommens juridiske og skattemæssige status, ikke ud fra et simpelt køb og salg, en handling, der nu er anerkendt som kommerciel i artikel L110-1, 2 i handelsloven, men fra den rigere vinkel af ejendomsudlejning, selvom den er begrænset – for at reducere spredningen – til kun at omfatte udlejning til boligbrug, hvad enten den er bar eller møbleret.

I sin generiske betydning indebærer en ejendomsudlejningstransaktion, at en bygning stilles til rådighed for brug til gengæld for en økonomisk modydelse.

Denne transaktion er reguleret af artikel 1708 og 1709 i den franske civillovbog, som siger, at “udlejning af ting er en kontrakt, hvor en af parterne forpligter sig til at lade den anden nyde godt af en ting i en bestemt periode og til gengæld for en bestemt pris, som den anden part forpligter sig til at betale”.

De “ting”, der er tale om i disse artikler, er nævnt i artikel 1713 i kapitel II med titlen “Le louage des choses” (Om leasing af ting), som fastsætter, at “alle former for løsøre eller fast ejendom kan leases”, idet det bemærkes, at “al ejendom er løsøre eller fast ejendom” i henhold til artikel 516 i civillovbogen.

Hvad angår ejendomsret, repræsenterer denne skelnen mellem løsøre og fast ejendom summa-divisio, som a priori er universel. “Alle klassifikationer af ejendom gennem historien har adlydt en mere eller mindre konstant lov, eller rettere tre love.

De forskellige retssystemer til alle tider og på alle steder har baseret deres vigtigste klassifikation af ejendom på den samme idé, hvor man bruger den samme skæbne.

1) Loven etablerer altid, på den ene eller anden måde, en skelnen mellem de mest værdifulde, mest holdbare og mest produktive ting på den ene side og de andre på den anden side. 2) Den etablerer listen over værdifulde ting på en restriktiv måde.

3) Med tiden bliver denne liste gradvist forældet på grund af dens omhyggelighed; efter et stykke tid afspejler sondringen, på grund af dens præcision, ikke længere de økonomiske realiteter, som er foranderlige af natur. Dette tredobbelte fænomen kan genfindes i romersk lov. …. I antikkens lov … og nutidens civilret”.

Det forholder sig sådan, at ejendom i jord, hvad enten den er bygget eller ikke bygget (jord), generelt er blevet betragtet som en af de “mest holdbare, mest værdifulde og mest produktive ting”.

Den civile lovbog har faktisk accepteret de fleste af løsningerne fra Ancien Droit, herunder sondringen mellem løsøre og fast ejendom og ideen om, at den større værdi og produktivitet af fast ejendom retfærdiggør et specifikt juridisk regime, der gør det mindre let at afhænde ejendom.

Akademiske forfattere er enige om, at fast ejendom stadig indtager den dominerende position i den civile lovbog. Det er et begreb, der samler kompleksiteten eller frugtbarheden i forholdet mellem løsøre og fast ejendom, og som ligger i krydsfeltet mellem de forskellige juridiske grene, i dette tilfælde civilret, handelsret og skatteret.

Det er ikke blot leje af bolig, som er anerkendt som civilretligt i civil- og skatteretten, men møbleret leje af fast ejendom.

Overlejringen af disse rettigheder er ikke uden grænseproblemer.

Inden for begrebet møbleret udlejning, som bredt kan omfatte turistboliger og hotel- eller parahotelaktiviteter, fortjener kategorien af udbydere af møbleret udlejning, hvad enten de er professionelle eller ikke-professionelle, opmærksomhed, fordi den er kernen i forholdet mellem de forskellige nævnte brancher.

Aktiviteten med at udleje møbleret bolig kan falde inden for rammerne af leasing af varer, der er omhandlet i de førnævnte artikler i civilloven, og dermed forblive i den civile sfære.

Det kan også relateres til begrebet arbejdsudleje i henhold til artikel 1710 i samme lov, defineret som “en kontrakt, hvor en af parterne forpligter sig til at gøre noget for den anden mod en pris, der er aftalt mellem dem”.

Dette begreb skal forstås i den moderne betydning af “virksomhedskontrakt” eller “kontrakt om levering af tjenesteydelser”, dvs. som en kontrakt, hvor en person pålægger en anden at udføre en tjeneste mod betaling, i fuldstændig uafhængighed (ingen underordning) og uden repræsentation (intet mandat), eller skal forstås mere generelt som “aftale om leje af tjenesteydelser”. I sådanne tilfælde er der risiko for at falde ind under den kommercielle kategori.

Kontrol og retssager

Regulering af fejl under en inspektion :

Procedure, der skal følges

Det franske skattevæsen forklarer proceduren for berigtigelse, som giver skatteydere, der handler i god tro, mulighed for at rette deres fejl under en skattekontrol.

Proceduren for berigtigelse af fejl under en skattekontrol gør det muligt for skatteydere at berigtige fejl, unøjagtigheder, udeladelser eller mangler i deres selvangivelser under en skattekontrol og drage fordel af en reduceret rentesats på 30%.

Denne procedure gælder for alle skatteydere, både privatpersoner og professionelle, uanset virksomhedstype (SA, SARL, enkeltmandsvirksomhed osv.) eller størrelse.

Siden ikrafttrædelsen af loven om en stat i et tillidsfuldt samfunds tjeneste, kendt som ESSOC, gælder lovliggørelsesproceduren i løbet af en revision for alle skatterevisionsprocedurer. Hidtil har den været forbeholdt revisioner og regnskabsgennemgange. Skatteydere kan nu bede om at få deres situation reguleret som en del af :

– en generel eller målrettet regnskabsrevision
– En regnskabsmæssig gennemgang
– en kontradiktorisk undersøgelse af deres personlige skattesituation
– eller en dokumentrevision.

Denne procedure kan gælde for alle skatter og perioder (år eller regnskabsår), der er omfattet af revisionen. Som en tolerance accepterer administrationen, at den også kan omfatte direkte skatter, der opkræves til fordel for lokale myndigheder, for hvilke den kontradiktoriske berigtigelsesprocedure ikke er anvendelig.

Betingelser

For at drage fordel af berigtigelsesproceduren under en revision, skal skatteyderen :

– have indsendt den selvangivelse, som de ønsker at rette, inden for fristen. Det samme gælder for supplerende selvangivelser. Ifølge skattemyndighederne omfatter dette erklæringer, der er underlagt en indberetningspligt, såsom erklæringer om kapitalgevinster og -tab og særlige erklæringer vedrørende industrielt og kommercielt overskud, ikke-kommercielt overskud og landbrugsoverskud.

Bemærk: Manglende indlevering af et skema til den samlede selvangivelse (f.eks. en selvangivelse for ejendomsskat) fratager ikke i sig selv skatteyderen fordelen ved justeringsproceduren under en revision;

– anmode om korrektion af fejl, udeladelser eller mangler, der er begået i god tro, dvs. utilsigtet. Fordelen ved reguleringsproceduren i løbet af en revision kan derfor nægtes, hvis skattemyndighederne er i stand til at fastslå, at de konstaterede fejl, unøjagtigheder, udeladelser eller mangler var forsætlige og falder ind under anvendelsesområdet for de tillæg, der er fastsat for lovovertrædelser begået i god tro.

Denne betingelse vurderes separat for hver uregelmæssighed.

-Indsende express anmodning om rektifikation

For at gøre dette skal anmodningen om lovliggørelse være skriftlig, dateret og underskrevet og derefter sendt til den afdeling, der er ansvarlig for inspektionen.

Den dato, hvor anmodningen fremsættes, er den dato, hvor den modtages af afdelingen. Anmodningen kan også afleveres personligt. I dette tilfælde er datoen for anmodningen datoen for mødet med revisoren.

For at være gyldig skal anmodningen fremsættes inden for de tidsfrister, der er specifikke for hver procedure:

– I tilfælde af en regnskabsrevision eller en ESEP:

På et hvilket som helst tidspunkt under den mundtlige og kontradiktoriske debat, men under alle omstændigheder før en foreslået justering sendes;

– I tilfælde af en dokumentrevision eller regnskabsundersøgelse: senest 30 dage efter modtagelsen af forslaget om berigtigelse (formular nr. 2120-SD, nr. 2126-EC-SD eller nr. 3905-SD) eller informationsbrevet (nr. 751-SD) i tilfælde af CFE eller IFER;

– Inden for 30 dage efter modtagelse af en anmodning om information, afklaring eller begrundelse.

Bemærk venligst, at denne periode ikke omfatter den dag, hvor dokumentet modtages, eller den dag, hvor anmodningen om justering sendes.

– I tilfælde af en dokumentrevision eller regnskabsundersøgelse: senest 30 dage efter modtagelsen af forslaget om berigtigelse (formular nr. 2120-SD, nr. 2126-EC-SD eller nr. 3905-SD) eller informationsbrevet (nr. 751-SD) i tilfælde af CFE eller IFER;

– Inden for 30 dage efter modtagelse af en anmodning om information, afklaring eller begrundelse.

Bemærk, at fristen beregnes uden at tage hensyn til den dag, hvor dokumentet modtages, eller den dag, hvor anmodningen om justering sendes (klar frist).

Hvis skatteyderen ikke sender den underskrevne anmodning inden for tidsfristen, anses han ikke for at have anmodet om justering, og alle justeringer er underlagt morarenter til den fulde sats.

Alle anmodninger er antagelige, uanset deres form-selv om det anbefales at bruge det dokument, der er udarbejdet af skattemyndighederne (formular nr. 3964) – så længe skatteyderen specifikt nævner arten og størrelsen af de uregelmæssigheder, som han anmoder om regulering for (skrevet på almindeligt papir, i brevet med skatteyderens bemærkninger til rettelsesforslaget, via e-mail osv.

Han skal udtrykkeligt angive, at han anmoder om at drage fordel af den procedure, der er fastsat i artikel L62 i LPF, og at han forpligter sig til at regulere sin situation inden for 30 dage.

De fejl, unøjagtigheder, udeladelser eller mangler, som anmodningen vedrører, kan være blevet identificeret af afdelingen og gjort opmærksom på skatteyderen under revisionen eller identificeret spontant af skatteyderen under revisionen.

Anmodningen kan vedrøre flere selvangivelser, forudsat at de er omfattet af revisionen, og at de blev indsendt inden for fristen.

Undersøgelse af ansøgningen om legalisering

Hvis betingelserne for at anvende proceduren ikke er opfyldt, meddeler skattemyndigheden skatteyderen sit afslag med angivelse af årsagen til afslaget.

I tilfælde af en regnskabsrevision eller et ESFP skal denne meddelelse gives, før forslaget om berigtigelse sendes.

Skattemyndigheden kan også suspendere sin beslutning om at acceptere justeringsproceduren, hvis den mener, at det er for tidligt, og at dens undersøgelser ikke er tilstrækkeligt fremskredne til, at den med sikkerhed kan beslutte, om den pågældende justering er berettiget eller ej.

I dette tilfælde informeres skatteyderen om, at anmodningen vil blive undersøgt, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger.

Datoen for anmodningen vil blive ændret (eller anmodningen vil blive fornyet) for til sin tid at starte den 30-dages periode, inden for hvilken skatteyderen skal indgive den supplerende ændringsskatteerklæring.

På samme betingelser kan revisoren også udskyde sin beslutning, hvis skatteyderen indgiver flere anmodninger om berigtigelse, mens proceduren skrider frem.

Revisoren vil derfor informere skatteyderen om, at han vil undersøge kravene som helhed, når han har de nødvendige oplysninger til at træffe sin beslutning.

Hvis skatteyderen opfylder alle betingelserne for regulariseringsproceduren, vil kontrolafdelingen beregne skatten og morarenterne til den reducerede sats på en supplerende regulariseringserklæring (formular nr. 3949) eller udfylde den, hvis skatteyderen selv har indgivet den.

Urimeligt vilkår (udenlandsk lån): retsvirkninger af ugyldighed

Artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at : at disse bestemmelser er til hinder for, at en låneaftale, der er denomineret i en fremmed valuta, men som skal tilbagebetales i den nationale valuta, og hvori denne klausul er indeholdt, erklæres gyldig, og at indholdet af forbrugerens forpligtelser i henhold til denne klausul tilpasses ved en ændring af denne aftales valuta og af den rentesats, der er fastsat heri, eller ved et loft over vekselkursen for denne valuta, når en klausul, der pålægger forbrugeren en valutakursrisiko, på grund af sin urimelighed medfører, at låneaftalen bliver ugyldig.

Artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/12/EØF skal fortolkes således, at : denne bestemmelse er til hinder for, at en låneaftale, der er indgået i udenlandsk valuta, men som skal tilbagebetales i den nationale valuta, og hvori denne klausul indgår, opretholdes i perioden fra datoen for aftalens indgåelse til datoen for ikrafttrædelsen af en national lovgivning, der foreskriver omregning til national valuta af låneaftaler, der er indgået i udenlandsk valuta, når en klausul, der pålægger forbrugeren en valutakursrisiko, på grund af sin urimelighed medfører, at denne aftale bliver ugyldig, opretholdes ved at erstatte denne klausul med bestemmelser i national ret af generel karakter, for så vidt som sådanne bestemmelser i national ret ikke med fordel kan erstatte den samme klausul ved en simpel udskiftning foretaget af den nationale ret, som ikke kræver, at retten griber ind på en sådan måde, at den ændrer indholdet af et urimeligt kontraktvilkår i den pågældende kontrakt.

Vil du forberede overdragelsen af din virksomhed eller blot omstrukturere den og øge væksten? OBO-teknikken (Owner Buy Out) kan være løsningen. Hvad er en OBO? Hvad er der i det for dig? Vores råd.

Hvorfor en OBO? 

Kontanter til stifteren og lederen. Det hele er baseret på gælden i et holdingselskab, der er oprettet med det formål at opkøbe den virksomhed, der er blevet “målet”. 

På den måde kan stifteren og lederen få frugterne af sin indsats uden at vente på f.eks. pensionering og derefter investere de modtagne midler i fordelagtige investeringer. 

At overdrage virksomheden ved gave

Direktøren overdrager en del af sin formue til sine børn ved at give dem aktier skattefrit, forudsat at betingelserne i Den Franske Skattelov er opfyldt (kollektive og individuelle forpligtelser i henhold til en Dutreil-pagt).

I anden fase sælges de aktier, som børnene har modtaget, til holdingselskabet via en OBO, så de kan modtage kontanter. 

At overdrage virksomheden ved salg

En af virksomhedens medarbejdere ønsker på et tidspunkt at overtage virksomheden. 

For at gøre dette køber han eller hun en lille andel i holdingselskabet, og så overdrager stifteren-lederen gradvist sine aktier til ham eller hende, samtidig med at han eller hun nyder godt af en attraktiv skatteordning.

På købersiden er det en interessant mulighed for gradvist at opbygge virksomhedens magt gennem køb af aktier, samtidig med at køberen får tid til at finde den nødvendige finansiering. 

OBO: hvordan? 

Trin 1: Oprettelse af holdingselskabet. Det første skridt er at vælge den mest hensigtsmæssige selskabsform. 

I denne henseende er det forenklede aktieselskab (SAS) et godt valg for mange direktører, især på grund af dets fleksibilitet med hensyn til vedtægterne og det faktum, at direktøren/direktørerne er dækket af det generelle sociale sikringssystem. 

Trin 2: erhvervelse af “målet”. Det forudsætter, at der forinden er foretaget en seriøs værdiansættelse af virksomheden, da transaktionen sandsynligvis vil blive undersøgt af skattemyndighederne. 

Trin 3: Oprettelse af en koncern af virksomheder.

Holdingselskabet (moderselskabet) og “målselskabet” (datteren) vil danne en koncern med en mulig fusion mellem moder- og datterselskab, når lånet er tilbagebetalt, for igen at skabe en enkelt juridisk struktur.

Hvad med skat?

For virksomhederne. Mor og datter danner en gruppe af virksomheder, der, hvis betingelserne er opfyldt, kan drage fordel af skattekonsolideringsordningen. 

Selskaberne bliver så betragtet som en enkelt skatteenhed i forhold til selskabsskatten. Som følge heraf vil holdingselskabets tab i forbindelse med renter på overtagelsesgælden blive modregnet i datterens overskud, hvilket begrænser koncernens skattebyrde.

Under en sådan ordning vil den bankgæld, som holdingselskabet har optaget, hovedsageligt blive tilbagebetalt af det udbytte, som datteren udlodder. 

Udbytte, der udbetales inden for en skattekonsolideret koncern, er kun underlagt beskatning af en andel af omkostninger og udgifter, der er fastsat til 1% af beløbet (denne andel er 5% under en moder-datter-ordning uden skattekonsolidering). 

For direktøren. Hvis stifteren af målselskabet sælger sine aktier til holdingselskabet, vil kapitalgevinsten blive beskattet med den faste sats eller, som en mulighed, med den progressive indkomstskattesats (med, i sidstnævnte tilfælde, mulighed for at anvende fradrag for den tid, aktierne har været ejet). 

Et af formålene med en OBO er at omdanne virksomhedsejerens professionelle aktiver til likviditet, samtidig med at han bevarer kontrollen over virksomheden. Man skal dog passe på ikke at forfølge et rent skattemæssigt mål for ikke at komme i karambolage med misbrug af rettigheder.

Den europæiske lovgivning om digitale tjenester, der har til formål at skabe et sikkert og ansvarligt onlinemiljø, trådte i kraft den 16. november 2022.

Den gælder for alle digitale tjenester, der forbinder forbrugere med varer, tjenester eller indhold.

Den skaber nye forpligtelser for onlineplatforme til at reducere skader og håndtere onlinerisici, den indfører en stærk beskyttelse af onlinebrugernes rettigheder og placerer digitale platforme i en unik ny ramme af gennemsigtighed og ansvarlighed.

De er udformet som et enkelt, ensartet regelsæt for EU og vil give brugerne ny beskyttelse og virksomhederne retssikkerhed i hele det indre marked.

Lovgivningen om digitale tjenester er en banebrydende lovgivningsmæssig værktøjskasse på globalt plan og sætter en international standard for en lovgivningsmæssig tilgang til onlineformidlere.

Lovgivningen om digitale tjenester indfører et omfattende nyt sæt regler for onlineformidlere om, hvordan de skal udforme deres tjenester og procedurer.

De nye regler omfatter nye forpligtelser til at begrænse udbredelsen af ulovligt indhold og ulovlige produkter online, styrke beskyttelsen af mindreårige, give brugerne flere valgmuligheder og forbedre informationen.

De forskellige onlineaktørers forpligtelser svarer til deres rolle, størrelse og indflydelse i online-økosystemet.

Alle onlineformidlere skal overholde omfattende nye gennemsigtighedsforpligtelser for at øge ansvarlighed og kontrol, f.eks. en ny indberetningsmekanisme for ulovligt indhold.

Der er fastsat en særlig ordning for platforme med mere end 45 mio. brugere.

For disse meget store onlineplatforme eller søgemaskiner gælder der yderligere forpligtelser, herunder grundige årlige vurderinger af risikoen for onlineskader for deres tjenester, f.eks. i forbindelse med eksponering for ulovlige varer eller ulovligt indhold eller spredning af misinformation.

Som en del af lovgivningen om digitale tjenester skal der indføres passende risikobegrænsende foranstaltninger, og de skal underkastes en uafhængig revision af deres tjenester og risikobegrænsende foranstaltninger.

Mindre platforme og nystartede virksomheder vil drage fordel af et reduceret sæt forpligtelser, særlige undtagelser fra visse regler og større klarhed og retssikkerhed, hvilket er afgørende for hele EU’s indre marked.

De nye regler beskytter også brugernes grundlæggende rettigheder i EU i onlinemiljøet.

Den nye beskyttelse af ytringsfriheden vil begrænse vilkårlige beslutninger om indholdsmoderation fra platformenes side og give brugerne nye muligheder for at tage informerede skridt mod platformen, når deres indhold modereres: f.eks. vil brugerne af onlineplatforme nu have flere muligheder for at anfægte beslutninger om indholdsmoderation, herunder når disse beslutninger er baseret på platformens vilkår og betingelser. Brugerne kan indgive en klage direkte til platformen, vælge et alternativt tvistbilæggelsesorgan eller søge erstatning ved domstolene.

De nye regler kræver også, at platformenes vilkår og betingelser præsenteres på en klar og præcis måde og respekterer brugernes grundlæggende rettigheder.

Meget store onlineplatforme og søgemaskiner skal også foretage en fuldstændig risikovurdering af de grundlæggende rettigheder, herunder ytringsfrihed, beskyttelse af personoplysninger, frihed og pluralisme i onlinemedierne og børns rettigheder.

Lovgivningen om digitale tjenester skaber et hidtil uset niveau af offentlig kontrol med onlineplatforme i hele EU, både på nationalt plan og på EU-plan.

Kommissionen har beføjelse til at føre direkte tilsyn med meget store onlineplatforme og søgemaskiner, som hver især når ud til mere end 10 % af EU’s befolkning, dvs. ca. 45 millioner mennesker.

Desuden skal hver medlemsstat udpege en koordinator for digitale tjenester, som skal føre tilsyn med andre enheder, der er omfattet af lovgivningen om digitale tjenester, samt med meget store onlineplatforme og meget store søgemaskiner i forbindelse med ikke-systemiske spørgsmål.

De nationale koordinatorer og Europa-Kommissionen vil samarbejde gennem et europæisk udvalg for digitale tjenester. Denne EU-dækkende samarbejdsmekanisme vil blive oprettet mellem Kommissionens nationale tilsynsmyndigheder.

Kommissionen er ved at oprette et europæisk center for algoritmegennemsigtighed (ECAT) til at støtte sin overvågningsfunktion med intern og ekstern tværfaglig viden.

Efter ikrafttrædelsen af lovgivningen om digitale tjenester vil onlineplatforme have tre måneder til at indberette antallet af aktive slutbrugere (17. februar 2023) på deres websteder.

Kommissionen opfordrer også alle onlineplatforme til at give den meddelelse om de offentliggjorte tal. På grundlag af disse brugertal vil Kommissionen vurdere, om en platform skal betegnes som en meget stor onlineplatform eller en meget stor søgemaskine.

EU’s medlemsstater skal give deres koordinatorer for digitale tjenester beføjelser senest den 17. februar 2024, som er den generelle anvendelsesdato for lovgivningen om digitale tjenester, der derefter vil gælde fuldt ud for alle enheder, der falder ind under dens anvendelsesområde.

Denne første lovramme, der er godkendt af parlamentsmedlemmerne, præciserer reglerne for kryptoindustrien.

Dette er enden på det uregulerede vilde vesten for krypto. Ved at vedtage MiCa-forordningen (Markets in Crypto-assets) og forordningen om fondsoverførsler med et meget stort flertal torsdag satte Europa-Parlamentet også punktum for to års debat om de harmoniserede rammer, der skal gives til kryptovaluta-sektoren i Europa. 

Denne ramme pålægger nye forpligtelser for aktørerne i økosystemet, begyndende med de udvekslingsplatforme, der gør det muligt at købe og sælge kryptovalutaer. For at kunne drive deres tjenester i EU skal de have en obligatorisk licens fra en kompetent national myndighed for at kunne drive deres tjenester i EU. For at opnå denne dyrebare sesam skal aktørerne have et kontor i Europa, opfylde sikkerhedskrav til aktiver og kundemidler, opfylde forpligtelser til at have valutareserver hos en bank, procedurer for kundekendskab, regler for styring, give oplysninger om deres lederes omdømme, men også om deres energiforbrug.

Leverandørerne skal også videregive visse kunde- og transaktionsoplysninger til den modtagende finansielle institution i lighed med reglerne for traditionel finansiering.

Tiltrækningskraft 

Mens flere reguleringsmyndigheder rundt om i verden forsøger at regulere kryptoindustrien, er Europa det første kontinent til at tage et første konkret skridt med disse to tekster, som træder i kraft 18 måneder efter deres godkendelse i Det Europæiske Råd. Europa bevæger sig hurtigere og længere end nogen anden større jurisdiktion i verden. 

Kryptoaktørerne er enige om, at regulering er absolut afgørende for at skabe den tillid, som sektoren har brug  for at vokse, men de beklager nogle af kravene, som er meget byrdefulde for unge, innovative virksomheder.

Klarhed på internationalt plan vil gøre en stor forskel og kunne tilskynde mange virksomheder til at forlade USA og bringe nye arbejdspladser og investeringer til regionen.

I Frankrig har flere sværvægtere i sektoren såsom Binance eller Crypto.com fået en psan-registrering (udbydere af tjenester til digitale aktiver) fra Autorité des Marchés Financiers (AMF), som blev oprettet ved Pacte-loven fra 2019, og som MiCa blev inspireret af. Disse aktører har imidlertid annonceret planer om at investere massivt på det gamle kontinent.

Reguleringen har fokuseret mere på bekæmpelse af hvidvaskning af penge og mindre på beskyttelse af kunderne, hvilket forekommer mig væsentligt, når man husker på, at andelen af kryptovalutaer, der er forbundet med ulovlige aktiviteter, kun udgjorde 0,24 % af transaktionerne i 2022.  

MiCa ville ikke have ændret noget ved FTX-skandalen, da tjenesterne fra uregulerede aktører er tilgængelige for europæiske medborgere. 

Disse to tekster er kun et første skridt, da de ikke gælder for NFT (non-fungible tokens) og heller ikke for decentraliseret finansiering, som tilbyder peer-to-peer-kryptotjenester. Vi skal for disse to områder finde den samme balance mellem beskyttelse og fleksibilitet, som er nødvendig for innovation, og som findes i MiCa.