Juridiske nyheder

Lejekvitteringer, forsikrings- eller realkreditkontrakter, regninger, lønsedler…
Dokumenter fra hverdagen er mange. Vidste du, at den minimale opbevaringsperiode for disse papirer varierer afhængigt af deres art, gældende lovgivning eller det formål, de er beregnet til?
Her er et overblik over opbevaringsfristerne.

Hvorfor skal du opbevare dine personlige dokumenter?

Formålet med at opbevare personlige dokumenter er at kunne bevise eksistensen af en rettighed eller overholdelsen af en forpligtelse. Opbevaringsfristerne varierer afhængigt af dokumentets art samt den lovgivning eller anvendelse, det er underlagt.
Nogle administrative dokumenter skal opbevares hele livet, mens andre har kortere opbevaringsfrister fastsat i lovgivningen.
Bemærk, at de frister, der er angivet i denne artikel, er anbefalede opbevaringsperioder. Du kan naturligvis vælge at gemme dokumenterne længere.

Hvor længe skal du opbevare dine dokumenter?
Dokumenter vedrørende din familiesituation og uddannelse

Dokumenter relateret til familieretlige forhold skal som regel opbevares permanent. Det gælder især:
• civilstandsattester (fulde kopier og uddrag),
• domme om skilsmisse eller adoption,
• ægteskabskontrakter og partnerskabsaftaler (PACS),
• familiebøger,
• eksamensbeviser og diplomer,
• lægeundersøgelser (fx røntgenbilleder).

Dokumenter vedrørende forsikring og bank

Inden for forsikring skal kvitteringer, forfaldsmeddelelser og opsigelsesbreve opbevares i mindst to år fra dokumentets dato, ligesom forsikringskontrakter.
For bankdokumenter gælder, at checks skal indløses senest ét år og otte dage efter udstedelsen.
Kontoudtog og checkstubs skal opbevares i fem år.
Kvitteringer for betalinger og hævninger med betalingskort skal opbevares, indtil du modtager kontoudtoget, hvor den tilsvarende saldo fremgår.

Dine regninger

El-, gas- og vandregninger skal opbevares i fem år, hvilket svarer til fristen for at gøre indsigelse mod en regning hos leverandøren.
Det anbefales at gemme regninger for fastnet- og mobiltelefoni samt internetabonnementer i mindst ét år.
Regninger for husholdningsapparater (opvaskemaskine, køleskab, fjernsyn) bør opbevares mindst indtil garantiperiodens udløb. Det samme gælder garantibeviser.
For sundhedsrelaterede dokumenter skal regninger fra offentlige hospitaler opbevares i fire år og fra private hospitaler i to år. Udbetalingsopgørelser fra syge- og barselsforsikring bør opbevares i mindst to år.

Dokumenter vedrørende din bolig

Beviser for betaling af ejerforeningsudgifter, korrespondance med administrator og referater fra generalforsamlinger skal opbevares i fem år.
Huslejekvitteringer, lejekontrakter og indflytnings- og fraflytningsrapporter skal opbevares i tre år efter lejeperiodens ophør. Disse frister gælder både for umøblerede og møblerede boliger.
Et skøde eller ejendomsbevis skal derimod opbevares permanent.

Dokumenter vedrørende din erhvervsaktivitet

Lønsedler, ansættelseskontrakter og arbejdscertifikater skal opbevares indtil pensionering.
Attester fra France Travail (tidligere Pôle emploi) skal opbevares i to år fra registreringsdatoen som arbejdssøgende.
Slutopgørelser, dokumentation for udbetaling af arbejdsløshedsydelser eller rejseafregninger skal opbevares i tre år. Disse dokumenter er nyttige ved beregning af pensionsrettigheder.

Bemærk:
Private arbejdsgivere skal opbevare medarbejderens lønsedler, ansættelseskontrakt og eventuel anmeldelse af arbejdsulykke til sygesikringen i fem år.
Andre dokumenter, såsom arbejdstidsopgørelser eller skatteattester, skal opbevares i tre år.

Dokumenter vedrørende dine skatter

Selvangivelser, skatteopgørelser og bilag anvendt til beskatning skal opbevares i tre år fra året efter indkomståret.
Ejendomsskatter og lokale skatter (fx boligskat på sekundære boliger) skal opbevares i ét år.

Opbevaringsperiode for dokumenter vedrørende din virksomhed

Bøger, registre, dokumenter eller bilag, som skattemyndighederne kan kræve indsigt i, skal opbevares i seks år.
Fristen regnes fra et af følgende tidspunkter:
• den sidste registrerede transaktion i bøgerne eller registrene,
• datoen for dokumenternes udstedelse.
Eksempel:
Dokumenter vedrørende indkomst for 2018, indberettet i 2019, skal opbevares til udgangen af 2024.

Oversigt over opbevaringsfrister for skattemæssige dokumenter

Advarsel:
Fristen forlænges til 10 år i tilfælde af skjult aktivitet (skattesvig, sort arbejde, manglende indberetning, ulovlig aktivitet mv.).

Sociale dokumenter vedrørende din virksomhed

Personaleadministration

I hvilken form skal du opbevare dine personlige dokumenter?

Er du i tvivl om, hvorvidt du skal opbevare dine dokumenter på papir eller digitalt? Har de to formater samme juridiske værdi?
Det afhænger af, hvordan dokumentet er blevet udleveret:
• hvis det er modtaget digitalt (via e-mail eller download), kan det opbevares digitalt,
• hvis det er modtaget i papirform (personligt eller med posten), skal originalen gemmes. En scanning betragtes kun som en kopi, og originalen kan blive krævet senere.
Skatteydere kan desuden digitalisere deres papirregninger ved afsendelse eller modtagelse og opbevare dem elektronisk indtil udløbet af den skattemæssige opbevaringsperiode (seks år).

Med venlig hilsen / Kind regards
Cabinet Nicolas BRAHIN
Advokatfirma i NICE, Lawyers in NIC
Camilla Nissen MICHELIS
Assistante – Traductrice
1, Rue Louis Gassin – 06300 NICE (FRANCE)
Tel :   +33 493 830 876      /    Fax : +33 493 181 437
Camilla.nissen.michelis@brahin-avocats.com
www.brahin-avocats.com

Hvis du ejer en ejendom eller overvejer at blive ejer, vil du med stor sandsynlighed få brug for at konsultere den matrikulære dokumentation. Hvilke oplysninger kan man finde dér? Hvordan kan man konsultere den eller få den ændret, hvis den er ukorrekt? Vi giver dig svarene.

Almindeligvis kaldet „matriklen“ består den matrikulære dokumentation af dokumenter, der registrerer og identificerer faste ejendomme (bygninger, huse, grunde osv.) beliggende i Frankrig.

Disse oplysninger danner grundlag for beregningen af lokale skatter, som du er forpligtet til at betale, herunder ejendomsskatten.

Dokumentationen består hovedsageligt af matrikelkortet og matrikelregistret.
Disse dokumenter har et skattemæssigt og ikke et juridisk formål: matrikelkortet udgør ikke et ejendomsbevis og fastlægger ikke ejendomsgrænser.

Hvilke oplysninger kan man finde?

Matrikelkortet

Matrikelkortet er en grafisk fremstilling af en kommune, som opgør dens faste ejendomme samt bygningernes grundareal.

Det kan også vise visse detaljer, der letter forståelsen, såsom hovedfærdselsårer, vandløb, grøfter m.m.

Matrikelregistret

Mens matrikelkortet er et grafisk dokument, er matrikelregistret et skriftligt dokument. Det består af ejendomsoptegnelser, der angiver identiteten på ejeren eller ejerne af hver grund eller bebygget ejendom, der er registreret på matrikelkortet.

Hvordan kan man konsultere den matrikulære dokumentation?

Matrikelkortet

Matrikelkortet er frit tilgængeligt for alle, uanset om man er ejer eller ej.

Du kan tilgå det via den officielle portal for matrikelkort: cadastre.gouv.fr.
Søgningen kan foretages ved at angive adressen eller matrikelreferencen for den ønskede parcel. Tjenesten giver desuden mulighed for at bestille kortudsnit for franske kommuner.

Du kan også få adgang til matrikelkortet på rådhuset eller ved at sende en skriftlig anmodning til kommunen eller det ejendomsskattekontor, som den pågældende parcel hører under.

Matrikelregistret

Du kan anmode om et uddrag af matrikelregistret, for eksempel for at få oplyst ejeren af en grund, ved at udfylde formular 6815-EM-SD og sende den til det ejendomsskattekontor, som parcellen er tilknyttet.

Ved hjælp af onlineværktøjet „Demande de valeurs foncières“ kan du gratis følge udviklingen i ejendomspriser og vurdere værdien af en ejendom i Frankrig ved at konsultere oplysninger fra de seneste fem år.

Hvordan får man matriklen ændret?

Du kan anmode om ændring af en matrikelparcel ved at udfylde formular 6463-N-SD, som skal sendes til den tinglysningsmyndighed (service de publicité foncière), der er kompetent for parcellen.

Ændringen kan blandt andet foretages for at rette ejendomsgrænser, der er angivet i matriklen, eller som følge af ændringer i ejendomsgrænserne (opdeling eller deling af en parcel).

For at din anmodning om ændring kan behandles af matrikelmyndigheden – medmindre din situation falder ind under en af de her nævnte undtagelser – skal den ledsages af et opmålingsdokument, der fastlægger grundens areal, udarbejdet af en autoriseret landinspektør. Udgifterne til denne fagpersons arbejde afholdes af dig.

Den juridiske værdi af matrikelkortet

Matrikelkortet er et administrativt dokument, der anvendes til at registrere og identificere ejendomme med henblik på fastsættelse af grundlaget for lokale skatter. Da dets formål hovedsageligt er skattemæssigt, har det ikke til formål at garantere ejendomsret. Det fastlægger heller ikke ejendomsgrænser.

For at fastsætte grænserne for en grund skal der foretages en officiel opmåling (afgrænsning) af en autoriseret landinspektør.

At få en kopi af en tredjeparts ejendomstitel

Du kan få en kopi af enhver akt, der er underlagt tinglysning, selv hvis du ikke selv er part i akten.

Anmodningen skal rettes til Service de la publicité foncière (tidligere hypotekarkivet), hvor akten er blevet offentliggjort.

Udgangspunktet for den femårige forældelsesfrist, som selskabsdeltagerne kan gøre gældende over for en SCI’s kreditorer, kan ikke være anderledes end den, der kan gøres gældende direkte af selve selskabet.

Retspraksis anser nemlig, at udgangspunktet for forældelsesfristen for de søgsmål, som kreditorer anlægger mod selskabsdeltagerne, ikke kan være tidspunktet for udtømningen af retsforfølgningen mod den juridiske person, selv om dette er en nødvendig forudsætning.

1. For et Société Civile Immobilière (SCI), dvs. et personselskab, hæfter deltagerne ubegrænset for selskabets gæld, proportionalt med antallet af anparter, hver deltager besidder (civilrettens artikel 1857).
2. Vedtægterne kan ganske vist foreskrive en anden fordeling, men denne kan ikke gøres gældende over for tredjemand (medmindre de har accepteret den).
   Deres ansvar er således ikke begrænset til deres indskud, i modsætning til andre selskabsformer.

I henhold til artikel 1858 i civilloven kan kreditorer imidlertid kun retsforfølge selskabsdeltagerne, når de forgæves og forudgående har forfulgt den juridiske person. Næste artikel tilføjer, at disse søgsmål forældes efter fem år.

Dette betyder, at retten til at forfølge en deltager er subsidiær: selskabet forbliver hoveddebitor og skal derfor først forfølges. De to retsforfølgelser kan desuden ikke føres samtidigt.
Konklusion: tredjemandskreditorer kan anlægge sag direkte mod deltagerne, men råder til dette formål over en frist på fem år.
Spørgsmålet opstod derefter for domstolene om, hvornår forældelsesfristen begynder at løbe.

• En SCI ved navn “Hippopotame” (det er ikke opfundet), optager et banklån med en løbetid på 20 år. Da den ikke overholder sine afdragsforpligtelser, udsættes den juridiske person for retsforfølgning initieret af banken med henblik på tvangsauktion af den ejendom, selskabet har købt. Et frivilligt salg tillades, og fordelingsudkastet stadfæstes af fogedretten den 3. januar 2012.

Salget gør det dog ikke muligt at udligne selskabets gæld fuldt ud… men banken lader tiden gå og udsteder først et betalingspåbud med henblik på udlæg over for SCI den 27. februar 2017. En forgæveshedsattest udarbejdes den 6. marts 2017, hvilket tvinger banken til at stævne deltageren for restgælden den 14. juni 2017.

Datoerne er her afgørende for beregningen af forældelsesfristen.

1. En teknisk diskussion opstår mellem parterne om udgangspunktet for forældelsesfristen, som deltageren påberåber sig mod tredjemandskreditorerne. To teorier fremlægges:

1. Udgangspunktet bør anses for at være tidspunktet for udtømningen af retsforfølgningen mod selskabet.

Den femårige frist skulle således begynde at løbe den dag, hvor kreditoren fuldt ud har udtømt retsforfølgningen mod selskabet og derefter tvinges til at vende sig mod deltagerne.

2. Dette var også appeldomstolens synspunkt.

Den gav banken medhold og anså i denne sag, at forældelsesfristens udgangspunkt for søgsmålet mod den fysiske person som deltager for SCI’s ubetalte lån var datoen for forgæveshedsattesten, dvs. 6. marts 2017.

Fra denne dato skulle banken således have haft en ny femårig frist. Stævningen fra 14. juni 2017 var derfor langt fra forældet.

3. Eller skal udgangspunktet for forældelsesfristen være det samme over for både selskabet og deltagerne?Kreditor ville derfor have en stærk interesse i hurtigt at handle mod selskabet, ellers risikerer han ikke længere at kunne forfølge deltagerne.
   Dette er netop kernen i den foreliggende afgørelse, som har æren af at være offentliggjort i Bulletin (Kassationsretten, 3. civile kammer, 19. januar 2022, nr. 20.22.205).

6. Ved at fastsætte begyndelsen af den femårige forældelsesfrist til den 6. marts 2017, datoen for forgæveshedsattesten efter et resultatløst betalingspåbud, fandt domstolene i første instans, at stævningen af deltageren for restbeløbet var fuldt ud rettidig. De dømte derfor denne til at betale restgælden på banklånet.

Med venlig hilsen / Kind regards

Cabinet Nicolas BRAHIN

Advokatfirma i NICE, Lawyers in NICE

Camilla Nissen MICHELIS

Assistante – Traductrice

1, Rue Louis Gassin – 06300 NICE (FRANCE)

Tel :   +33 493 830 876      /    Fax : +33 493 181 437

Camilla.nissen.michelis@brahin-avocats.

www.brahin-avocats.com