1 rue Louis GASSIN - 06300 NICE +33 (0) 4 93 83 08 76

Juridiske nyheder

Home   ›  Juridiske nyheder
Privatpersoner: Hvad ændrer sig pr. 1. januar 2026

Privatpersoner: Hvad ændrer sig pr. 1. januar 2026

Posted on : januar 30, 2026

Indledning

Ingen regulering af indkomstskattens skala, forhøjet rente på PEL-opsparing, ændring af beregningsmetoden for energimærkning (DPE) til fordel for elopvarmning, forhøjelse af mindstelønnen (Smic)… Se, hvad der ændrer sig for dig ved starten af 2026.

Skat og økonomi

Manuelle gaver og pengegaver: indberetning skal fremover ske online

Fra 1. januar 2026 skal indberetning af manuelle gaver (kontanter, løsøre – kunstgenstande, smykker, biler osv. – aktier) mellem privatpersoner udelukkende foretages elektronisk, med visse undtagelser, via Skattestyrelsens digitale selvbetjening på impots.gouv.fr under privat brugerområde.

PEL: forhøjelse af forrentningen

Boligopsparingskonti (PEL), der åbnes fra 1. januar 2026, får en rente på 2 %, mod 1,75 % for konti åbnet pr. 1. januar 2025.

Bemærk, at renten fastsættes ved oprettelsen af kontoen.

Udvikling i den lovbestemte rente

Den lovbestemte rente bruges til at beregne morarenter ved forsinket betaling til en kreditor. De gældende satser for første halvår 2026 blev fastsat ved dekret af 15. december og offentliggjort i Lovtidende den 26. december 2025. De gælder fra 1. januar 2026.

Gradvist forbud mod “evighedsforurenende stoffer” i visse produkter

Fra 1. januar 2026 bliver fremstilling, import, eksport og markedsføring af følgende produkter, der indeholder PFAS, forbudt:

  • kosmetik,
  • skivoks,
  • tøj, fodtøj og deres imprægneringsmidler (undtagen beskyttelsesbeklædning, f.eks. til militær og brandvæsen).

Denne foranstaltning har til formål at beskytte befolkningen og miljøet mod risici forbundet med per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS).

Grøn og energimæssig omstilling

Energimærkning (DPE): ny beregningsmetode for elopvarmede boliger

Beregningen af energimærkningen (DPE) ændres fra 1. januar 2026. Et dekret af 13. august 2025 justerer el-konverteringskoefficienten.

Denne ændring vil forbedre energimærket for visse elopvarmede boliger. Ingen boliger vil få et dårligere mærke.

Alle DPE’er og energirevisioner udstedt fra 1. januar 2026 vil automatisk anvende den nye koefficient. Dokumenter udstedt i 2025 og tidligere forbliver gyldige og kan opdateres gratis uden nyt besøg fra energikonsulenten via Ademes DPE-Audit-observatoriums hjemmeside.

Desuden gør loven “Klima og Modstandsdygtighed” energimærkning obligatorisk for alle etageboligbygninger fra 1. januar 2026 for ejerforeninger med færre end 50 boligenheder.

Støtte til køb af elbil: højere beløb for husholdninger

I 2025 erstattede “elbil-bonusordningen” den tidligere miljøbonus.

Regeringen har annonceret fortsat støtte i 2026 til køb af nye elbiler via ordningen for energisparecertifikater (CEE).

Støtten kan nå op på (vejledende beløb):

  • 5.700 € for økonomisk udsatte husholdninger,
  • 4.700 € for lavindkomsthusholdninger,
  • 3.500 € for øvrige husholdninger.

En ekstra bonus for biler med batterier produceret i Europa kan udgøre mellem 1.200 € og 2.000 €.

Indkomstgrænserne for kategorierne lavindkomst og energifattigdom forhøjes samtidig.

Registreringsafgift (malus)

“Malus-afgiften” omfatter to skatter på visse personbiler:

  • vægtafgift (“malus masse”),
  • CO₂-afgift (“malus CO2”).

Fra 1. januar 2026 gælder CO₂-afgiften fra 108 g CO₂/km, og den højeste afgift fastsættes til 80.000 € over 191 g CO₂/km.

Vægtafgiften ændres også, med en ny tærskel på 1,5 ton.

Derudover omfattes N1-køretøjer af typen “lastbil”, terrængående og med mindst fem siddepladser, nu også af begge afgifter.

Kredit

Ændring af ågergrænser for boliglån

Fra 1. januar 2026 ændres de maksimale lovlige ÅOP-grænser for realkreditlån.

Støtte og ydelser

Forhøjelse af Smic (mindsteløn)

Fra 1. januar 2026 forhøjes Smic med 1,18 %.

Social sikring: loftet forhøjes med 2 %

Det årlige loft for social sikring (PASS) fastsættes til 48.060 €.

Forhøjelse af pensioner og sociale minimumsydelser

Grundpensioner, visse minimumspensioner og sociale ydelser forhøjes med 0,9 % fra 1. januar 2026.

Nyt ekstra barselsorlov

Fra 1. januar 2026 indføres en ekstra barselsorlov på 1 eller 2 måneder efter forældrenes valg.

Suspension af pensionsreformen

Finansloven for social sikring 2026 suspenderer den fremskyndede pensionsreform fra 2023.

Andre ændringer

Stigning i portotakster

Post- og pakketakster stiger i gennemsnit med 7,4 % fra 1. januar 2026.

Skat og indkomst

Ingen regulering af indkomstskattens skala

Da finansloven for 2026 ikke blev vedtaget inden udgangen af 2025, justeres skalaen ikke.

Ophør af særskat for høje indkomster

Den differentielle højindkomstskat (CDHR), indført i 2025, ophører pr. 31. december 2025.

Ophør af skattefradrag for ladestandere til elbiler

Skattefradraget for installation af ladestandere ophører pr. 31. december 2025.

Med venlig hilsen / Kind regards
Cabinet Nicolas BRAHIN
Advokatfirma i NICE, Lawyers in NIC
Camilla Nissen MICHELIS
1, Rue Louis Gassin – 06300 NICE (FRANCE)
Tel : +33 493 830 876 / Fax : +33 493 181 437
Camilla.nissen.michelis@brahin-avocats.com
www.brahin-avocats.com

Læs mere
 

Hvor længe skal du opbevare dine personlige papirer?

Posted on : januar 14, 2026

Lejekvitteringer, forsikrings- eller realkreditkontrakter, regninger, lønsedler…
Dokumenter fra hverdagen er mange. Vidste du, at den minimale opbevaringsperiode for disse papirer varierer afhængigt af deres art, gældende lovgivning eller det formål, de er beregnet til?
Her er et overblik over opbevaringsfristerne.

Hvorfor skal du opbevare dine personlige dokumenter?

Formålet med at opbevare personlige dokumenter er at kunne bevise eksistensen af en rettighed eller overholdelsen af en forpligtelse. Opbevaringsfristerne varierer afhængigt af dokumentets art samt den lovgivning eller anvendelse, det er underlagt.
Nogle administrative dokumenter skal opbevares hele livet, mens andre har kortere opbevaringsfrister fastsat i lovgivningen.
Bemærk, at de frister, der er angivet i denne artikel, er anbefalede opbevaringsperioder. Du kan naturligvis vælge at gemme dokumenterne længere.

Hvor længe skal du opbevare dine dokumenter?
Dokumenter vedrørende din familiesituation og uddannelse

Dokumenter relateret til familieretlige forhold skal som regel opbevares permanent. Det gælder især:
• civilstandsattester (fulde kopier og uddrag),
• domme om skilsmisse eller adoption,
• ægteskabskontrakter og partnerskabsaftaler (PACS),
• familiebøger,
• eksamensbeviser og diplomer,
• lægeundersøgelser (fx røntgenbilleder).

Dokumenter vedrørende forsikring og bank

Inden for forsikring skal kvitteringer, forfaldsmeddelelser og opsigelsesbreve opbevares i mindst to år fra dokumentets dato, ligesom forsikringskontrakter.
For bankdokumenter gælder, at checks skal indløses senest ét år og otte dage efter udstedelsen.
Kontoudtog og checkstubs skal opbevares i fem år.
Kvitteringer for betalinger og hævninger med betalingskort skal opbevares, indtil du modtager kontoudtoget, hvor den tilsvarende saldo fremgår.

Dine regninger

El-, gas- og vandregninger skal opbevares i fem år, hvilket svarer til fristen for at gøre indsigelse mod en regning hos leverandøren.
Det anbefales at gemme regninger for fastnet- og mobiltelefoni samt internetabonnementer i mindst ét år.
Regninger for husholdningsapparater (opvaskemaskine, køleskab, fjernsyn) bør opbevares mindst indtil garantiperiodens udløb. Det samme gælder garantibeviser.
For sundhedsrelaterede dokumenter skal regninger fra offentlige hospitaler opbevares i fire år og fra private hospitaler i to år. Udbetalingsopgørelser fra syge- og barselsforsikring bør opbevares i mindst to år.

Dokumenter vedrørende din bolig

Beviser for betaling af ejerforeningsudgifter, korrespondance med administrator og referater fra generalforsamlinger skal opbevares i fem år.
Huslejekvitteringer, lejekontrakter og indflytnings- og fraflytningsrapporter skal opbevares i tre år efter lejeperiodens ophør. Disse frister gælder både for umøblerede og møblerede boliger.
Et skøde eller ejendomsbevis skal derimod opbevares permanent.

Dokumenter vedrørende din erhvervsaktivitet

Lønsedler, ansættelseskontrakter og arbejdscertifikater skal opbevares indtil pensionering.
Attester fra France Travail (tidligere Pôle emploi) skal opbevares i to år fra registreringsdatoen som arbejdssøgende.
Slutopgørelser, dokumentation for udbetaling af arbejdsløshedsydelser eller rejseafregninger skal opbevares i tre år. Disse dokumenter er nyttige ved beregning af pensionsrettigheder.

Bemærk:
Private arbejdsgivere skal opbevare medarbejderens lønsedler, ansættelseskontrakt og eventuel anmeldelse af arbejdsulykke til sygesikringen i fem år.
Andre dokumenter, såsom arbejdstidsopgørelser eller skatteattester, skal opbevares i tre år.

Dokumenter vedrørende dine skatter

Selvangivelser, skatteopgørelser og bilag anvendt til beskatning skal opbevares i tre år fra året efter indkomståret.
Ejendomsskatter og lokale skatter (fx boligskat på sekundære boliger) skal opbevares i ét år.

Opbevaringsperiode for dokumenter vedrørende din virksomhed

Bøger, registre, dokumenter eller bilag, som skattemyndighederne kan kræve indsigt i, skal opbevares i seks år.
Fristen regnes fra et af følgende tidspunkter:
• den sidste registrerede transaktion i bøgerne eller registrene,
• datoen for dokumenternes udstedelse.
Eksempel:
Dokumenter vedrørende indkomst for 2018, indberettet i 2019, skal opbevares til udgangen af 2024.

Oversigt over opbevaringsfrister for skattemæssige dokumenter

Skattetype Opbevaringsperiode
Indkomstskat (IR) og selskabsskat (IS) 6 år
Erhvervsindkomst (BIC), ikke-erhvervsmæssig indkomst (BNC) og landbrugsindkomst (BA) under faktisk ordning 6 år
Selskabsskat for enkeltmandsvirksomheder og selskaber 6 år
Lokale direkte skatter (ejendomsskat mv.) 6 år
Erhvervsskat (CFE) og CVAE 6 år
Moms og øvrige omsætningsskatter 6 år

Advarsel:
Fristen forlænges til 10 år i tilfælde af skjult aktivitet (skattesvig, sort arbejde, manglende indberetning, ulovlig aktivitet mv.).

Sociale dokumenter vedrørende din virksomhed

Dokumenttype Opbevaringsperiode
Årsregnskaber (balance, resultatopgørelse, noter) 10 år fra regnskabsårets afslutning
Vedtægter for selskaber, GIE eller foreninger 5 år efter ophør
Fusionsaftaler og tilsvarende dokumenter 5 år
Aktiebøger, bevægelsesregistre og generalforsamlingsprotokoller 5 år efter sidste anvendelse
Deltagerlister og fuldmagter De seneste 3 regnskabsår
Ledelsesrapporter De seneste 3 regnskabsår
Revisionsrapporter De seneste 3 regnskabsår

 

Personaleadministration

Dokumenttype Opbevaringsperiode
Lønsedler 5 år (elektronisk: 50 år eller indtil medarbejderen fylder 75 år)
Personaleregister 5 år efter medarbejderens fratræden
Dokumenter om ansættelse, løn, bonus, godtgørelser, pension 5 år
Sociale bidrag og lønafgifter 3 år
Arbejdsdage under fast lønaftale 3 år
Arbejdstid og rådighedsvagter 1 år
Arbejdstilsynets påbud og kontroller 5 år
Anmeldelse af arbejdsulykker 5 år

I hvilken form skal du opbevare dine personlige dokumenter?

Er du i tvivl om, hvorvidt du skal opbevare dine dokumenter på papir eller digitalt? Har de to formater samme juridiske værdi?
Det afhænger af, hvordan dokumentet er blevet udleveret:
• hvis det er modtaget digitalt (via e-mail eller download), kan det opbevares digitalt,
• hvis det er modtaget i papirform (personligt eller med posten), skal originalen gemmes. En scanning betragtes kun som en kopi, og originalen kan blive krævet senere.
Skatteydere kan desuden digitalisere deres papirregninger ved afsendelse eller modtagelse og opbevare dem elektronisk indtil udløbet af den skattemæssige opbevaringsperiode (seks år).

 

Med venlig hilsen / Kind regards
Cabinet Nicolas BRAHIN
Advokatfirma i NICE, Lawyers in NIC
Camilla Nissen MICHELIS
Assistante – Traductrice
1, Rue Louis Gassin – 06300 NICE (FRANCE)
Tel :   +33 493 830 876      /    Fax : +33 493 181 437
Camilla.nissen.michelis@brahin-avocats.com
www.brahin-avocats.com

 

Læs mere
 
Cabinet Brahin Avocats à Nice.

Hvordan får man oplysninger om matriklen i Frankrig?

Posted on : december 18, 2025

Hvis du ejer en ejendom eller overvejer at blive ejer, vil du med stor sandsynlighed få brug for at konsultere den matrikulære dokumentation. Hvilke oplysninger kan man finde dér? Hvordan kan man konsultere den eller få den ændret, hvis den er ukorrekt? Vi giver dig svarene.

Almindeligvis kaldet „matriklen“ består den matrikulære dokumentation af dokumenter, der registrerer og identificerer faste ejendomme (bygninger, huse, grunde osv.) beliggende i Frankrig.

Disse oplysninger danner grundlag for beregningen af lokale skatter, som du er forpligtet til at betale, herunder ejendomsskatten.

Dokumentationen består hovedsageligt af matrikelkortet og matrikelregistret.
Disse dokumenter har et skattemæssigt og ikke et juridisk formål: matrikelkortet udgør ikke et ejendomsbevis og fastlægger ikke ejendomsgrænser.

Hvilke oplysninger kan man finde?

Matrikelkortet

Matrikelkortet er en grafisk fremstilling af en kommune, som opgør dens faste ejendomme samt bygningernes grundareal.

Det kan også vise visse detaljer, der letter forståelsen, såsom hovedfærdselsårer, vandløb, grøfter m.m.

Matrikelregistret

Mens matrikelkortet er et grafisk dokument, er matrikelregistret et skriftligt dokument. Det består af ejendomsoptegnelser, der angiver identiteten på ejeren eller ejerne af hver grund eller bebygget ejendom, der er registreret på matrikelkortet.

 

Hvordan kan man konsultere den matrikulære dokumentation?

Matrikelkortet

Matrikelkortet er frit tilgængeligt for alle, uanset om man er ejer eller ej.

Du kan tilgå det via den officielle portal for matrikelkort: cadastre.gouv.fr.
Søgningen kan foretages ved at angive adressen eller matrikelreferencen for den ønskede parcel. Tjenesten giver desuden mulighed for at bestille kortudsnit for franske kommuner.

Du kan også få adgang til matrikelkortet på rådhuset eller ved at sende en skriftlig anmodning til kommunen eller det ejendomsskattekontor, som den pågældende parcel hører under.

Matrikelregistret

Du kan anmode om et uddrag af matrikelregistret, for eksempel for at få oplyst ejeren af en grund, ved at udfylde formular 6815-EM-SD og sende den til det ejendomsskattekontor, som parcellen er tilknyttet.

Ved hjælp af onlineværktøjet „Demande de valeurs foncières“ kan du gratis følge udviklingen i ejendomspriser og vurdere værdien af en ejendom i Frankrig ved at konsultere oplysninger fra de seneste fem år.

Hvordan får man matriklen ændret?

Du kan anmode om ændring af en matrikelparcel ved at udfylde formular 6463-N-SD, som skal sendes til den tinglysningsmyndighed (service de publicité foncière), der er kompetent for parcellen.

Ændringen kan blandt andet foretages for at rette ejendomsgrænser, der er angivet i matriklen, eller som følge af ændringer i ejendomsgrænserne (opdeling eller deling af en parcel).

For at din anmodning om ændring kan behandles af matrikelmyndigheden – medmindre din situation falder ind under en af de her nævnte undtagelser – skal den ledsages af et opmålingsdokument, der fastlægger grundens areal, udarbejdet af en autoriseret landinspektør. Udgifterne til denne fagpersons arbejde afholdes af dig.

Den juridiske værdi af matrikelkortet

Matrikelkortet er et administrativt dokument, der anvendes til at registrere og identificere ejendomme med henblik på fastsættelse af grundlaget for lokale skatter. Da dets formål hovedsageligt er skattemæssigt, har det ikke til formål at garantere ejendomsret. Det fastlægger heller ikke ejendomsgrænser.

For at fastsætte grænserne for en grund skal der foretages en officiel opmåling (afgrænsning) af en autoriseret landinspektør.

At få en kopi af en tredjeparts ejendomstitel

Du kan få en kopi af enhver akt, der er underlagt tinglysning, selv hvis du ikke selv er part i akten.

Anmodningen skal rettes til Service de la publicité foncière (tidligere hypotekarkivet), hvor akten er blevet offentliggjort.

Læs mere
 

Udgangspunktet for den femårige forældelsesfrist

Posted on : december 3, 2025

Udgangspunktet for den femårige forældelsesfrist, som selskabsdeltagerne kan gøre gældende over for en SCI’s kreditorer, kan ikke være anderledes end den, der kan gøres gældende direkte af selve selskabet.

Retspraksis anser nemlig, at udgangspunktet for forældelsesfristen for de søgsmål, som kreditorer anlægger mod selskabsdeltagerne, ikke kan være tidspunktet for udtømningen af retsforfølgningen mod den juridiske person, selv om dette er en nødvendig forudsætning.

 

  1. For et Société Civile Immobilière (SCI), dvs. et personselskab, hæfter deltagerne ubegrænset for selskabets gæld, proportionalt med antallet af anparter, hver deltager besidder (civilrettens artikel 1857).
  2. Vedtægterne kan ganske vist foreskrive en anden fordeling, men denne kan ikke gøres gældende over for tredjemand (medmindre de har accepteret den).
    Deres ansvar er således ikke begrænset til deres indskud, i modsætning til andre selskabsformer.

 

I henhold til artikel 1858 i civilloven kan kreditorer imidlertid kun retsforfølge selskabsdeltagerne, når de forgæves og forudgående har forfulgt den juridiske person. Næste artikel tilføjer, at disse søgsmål forældes efter fem år.

Dette betyder, at retten til at forfølge en deltager er subsidiær: selskabet forbliver hoveddebitor og skal derfor først forfølges. De to retsforfølgelser kan desuden ikke føres samtidigt.
Konklusion: tredjemandskreditorer kan anlægge sag direkte mod deltagerne, men råder til dette formål over en frist på fem år.
Spørgsmålet opstod derefter for domstolene om, hvornår forældelsesfristen begynder at løbe.

  • En SCI ved navn “Hippopotame” (det er ikke opfundet), optager et banklån med en løbetid på 20 år. Da den ikke overholder sine afdragsforpligtelser, udsættes den juridiske person for retsforfølgning initieret af banken med henblik på tvangsauktion af den ejendom, selskabet har købt. Et frivilligt salg tillades, og fordelingsudkastet stadfæstes af fogedretten den 3. januar 2012.

 

Salget gør det dog ikke muligt at udligne selskabets gæld fuldt ud… men banken lader tiden gå og udsteder først et betalingspåbud med henblik på udlæg over for SCI den 27. februar 2017. En forgæveshedsattest udarbejdes den 6. marts 2017, hvilket tvinger banken til at stævne deltageren for restgælden den 14. juni 2017.

Datoerne er her afgørende for beregningen af forældelsesfristen.

 

  1. En teknisk diskussion opstår mellem parterne om udgangspunktet for forældelsesfristen, som deltageren påberåber sig mod tredjemandskreditorerne. To teorier fremlægges:

 

  1. Udgangspunktet bør anses for at være tidspunktet for udtømningen af retsforfølgningen mod selskabet.

Den femårige frist skulle således begynde at løbe den dag, hvor kreditoren fuldt ud har udtømt retsforfølgningen mod selskabet og derefter tvinges til at vende sig mod deltagerne.

 

 

  1. Dette var også appeldomstolens synspunkt.

Den gav banken medhold og anså i denne sag, at forældelsesfristens udgangspunkt for søgsmålet mod den fysiske person som deltager for SCI’s ubetalte lån var datoen for forgæveshedsattesten, dvs. 6. marts 2017.

Fra denne dato skulle banken således have haft en ny femårig frist. Stævningen fra 14. juni 2017 var derfor langt fra forældet.

 

 

  1. Eller skal udgangspunktet for forældelsesfristen være det samme over for både selskabet og deltagerne?Kreditor ville derfor have en stærk interesse i hurtigt at handle mod selskabet, ellers risikerer han ikke længere at kunne forfølge deltagerne.
    Dette er netop kernen i den foreliggende afgørelse, som har æren af at være offentliggjort i Bulletin (Kassationsretten, 3. civile kammer, 19. januar 2022, nr. 20.22.205).

 

  1. Ved at fastsætte begyndelsen af den femårige forældelsesfrist til den 6. marts 2017, datoen for forgæveshedsattesten efter et resultatløst betalingspåbud, fandt domstolene i første instans, at stævningen af deltageren for restbeløbet var fuldt ud rettidig. De dømte derfor denne til at betale restgælden på banklånet.

 

Med venlig hilsen / Kind regards

Cabinet Nicolas BRAHIN

Advokatfirma i NICE, Lawyers in NICE

Camilla Nissen MICHELIS

Assistante – Traductrice

1, Rue Louis Gassin – 06300 NICE (FRANCE)

Tel :   +33 493 830 876      /    Fax : +33 493 181 437

Camilla.nissen.michelis@brahin-avocats.

www.brahin-avocats.com

Læs mere
 

Beregningen af arveafgifter

Posted on : november 26, 2025

Denne beregning er et vigtigt trin i forbindelse med en vederlagsfri overdragelse, uanset om den vedrører løsøre, fast ejendom eller landbrugsvirksomheder.

Formålet er at fastslå de afgifter, som hver arving, gave- eller legatarberettiget skal betale, afhængigt af værdien af de overdragne aktiver, de gældende bundfradrag, de relevante satser samt eventuelle reduktioner.

Dette svar har til formål at præsentere principperne og trinnene i beregningen af arveafgifterne på grundlag af de gældende juridiske og skattemæssige bestemmelser.

  1. De generelle principper for beregning af arveafgifter

Traditionelt beregnes arveafgifter ud fra den nettoandel, der tilfalder hver begunstiget. Denne beregning bygger på tre hovedtrin:

  • Anvendelse af bundfradrag: Bundfradrag kan være generelle eller særlige og anvendes på hver skatteyders netto skattepligtige andel.
    • Beregning af afgifter efter en progressiv sats: Den gældende sats varierer afhængigt af slægtskabsforholdet mellem afdøde og begunstiget.
    • Anvendelse af eventuelle reduktioner: Visse situationer kan give anledning til afgiftsreduktioner afhængigt af specifikke kriterier.

Særlige forhold knyttet til aktivers placering

Når dødsboet omfatter aktiver beliggende i forskellige områder, såsom det franske fastland, de oversøiske departementer, Fransk Polynesien, Saint-Pierre og Miquelon, Wallis og Futuna eller de Franske Sydterritorier, beregnes arveafgifterne ud fra dødsboets samlede værdi, idet der tages hensyn til relevante fradrag, byrder og reduktioner.

Afgifterne er dog kun skyldige i forhold til værdien af de aktiver, der er beliggende i de zoner, som er omfattet af den franske skattelovgivning (Code général des impôts).

  1. Indholdet af dødsboselvangivelsen

Dødsboselvangivelsen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at beregne afgifterne, herunder:

  • Bestemmelse af de skattepligtige andele, der tilfalder hver arving, gave- eller legatarberettiget.
    • Beregning af afgiftspligtige beløb for hver person under hensyntagen til fritagelser, fradrag, satser og mulige reduktioner.

Særlige bundfradrag afhængigt af slægtskabsforhold

  1. Hovedfradrag for direkte linje og sidelinje
  • Forældre og børn til afdøde har et bundfradrag på 100.000 € af deres arveandel.
    • Afdødes søskende kan få et bundfradrag på 15.932 €, medmindre betingelserne i artikel 796-0 ter i den franske skattelov er opfyldt.

 

  1. Nevøer og niecer
  • Nevøer og niecer til afdøde har et bundfradrag på 7.927 € af deres arveandel.
  1. Særligt fradrag for arvinger med handicap
  • Arvinger med handicap har et særligt fradrag på 159.325 €, uanset deres slægtskabsforhold til afdøde.
  1. Fradrag i mangel af andet fradrag
  • Hvis ingen andre fradrag kan anvendes, gives et bundfradrag på 1.594 € pr. arveandel. Dette gælder for enhver arving eller legatar, uanset slægtskabsforhold – selv uden slægtskab.

Særlige regler knyttet til slægtskab

  • Overdragelser mellem plejeforældre og stats- eller nationalt opfostrede børn kan under visse betingelser behandles efter satsen for direkte linje.
    • Ved simpel adoption tages slægtskabsforholdet ikke i betragtning ved beregningen af arveafgifter.

Konklusion

Ved arveafgifter varierer bundfradragene hovedsageligt afhængigt af slægtskabsforholdet mellem afdøde og arvinger. De væsentligste fradrag gælder for forældre, børn, søskende samt nevøer og niecer.

Arvinger med handicap nyder godt af et særligt fradrag, mens et standardfradrag på 1.594 € gælder, hvis intet andet fradrag finder anvendelse – uanset slægtskabsforhold. Disse regler gør det muligt at tilpasse den skattemæssige byrde efter familiemæssig nærhed og særlige situationer.

Beregningen af arveafgifter bygger på generelle principper, herunder anvendelse af fradrag, progressiv afgiftsberegning samt eventuelle reduktioner. Særlige regler gælder, når aktiver i dødsboet er placeret i forskellige territorier.

Endelig skal dødsboselvangivelsen indeholde alle nødvendige oplysninger for at beregne de skyldige afgifter for hver begunstiget. Disse regler sikrer en retfærdig og lovmedholdelig fordeling i overensstemmelse med gældende skattelovgivning.

 

Med venlig hilsen / Kind regards

Cabinet Nicolas BRAHIN

Advokatfirma i NICE, Lawyers in NIC

Camilla Nissen MICHELIS

Assistante – Traductrice

1, Rue Louis Gassin – 06300 NICE (FRANCE)

Tel :   +33 493 830 876      /    Fax : +33 493 181 437

Camilla.nissen.michelis@brahin-avocats.com

www.brahin-avocats.com

Læs mere
 

Hvad er et civilt ejendomsselskab (SCI)?

Posted on : november 18, 2025

Et société civile immobilière (SCI) er en juridisk struktur bestående af mindst to personer, som hver har status som selskabsdeltager, og som gør det muligt at administrere én eller flere faste ejendomme med et ikke-kommercielt formål. Ejendomsporteføljen ejes af SCI’en, og hver deltager modtager anparter i forhold til sit indskud.

Der findes forskellige typer af SCI’er, afhængigt af dit behov, såsom:
• forvaltnings- eller udlejnings-SCI,
• SCI til tidsdelt brugsret,
• familie-SCI,
• osv.

Som alle selskaber har en SCI vedtægter, der regulerer dens funktion. Udarbejdelsen af vedtægterne gør det bl.a. muligt at fastlægge beslutningsprocedurerne, f.eks. ved enstemmighed eller flertal.

Desuden udpeger deltagerne i en SCI en administrator (gérant), som har ansvaret for den løbende drift af selskabets ejendom eller ejendomme uden at skulle gennemføre formelle procedurer over for de øvrige deltagere.

SCI og samejeordningen: hvad er forskellen?
At være flere ejere af en ejendom sker oftest gennem indivision, dvs. samejeordningen. Denne ordning kræver ingen formelle skridt og gælder automatisk, især ved arv, når der er flere arvinger.

I samejeordningen ejer hver samejer en ideel andel, men deres rettigheder omfatter hele ejendommen. I modsætning hertil ejer hver deltager i en SCI kun de anparter, som vedkommende har indskudt, og rettighederne begrænses til disse anparter.

SCI: hvilke fordele?
En SCI gør det lettere at administrere og overføre en ejendomsportefølje.

Forvaltning af ejendomme i en SCI
I en SCI deles gæld og overskud, der opstår i forbindelse med selskabets ejendomme, mellem deltagerne. Hvis der skal udføres arbejde på de ejendomme, selskabet ejer, bæres omkostningerne af alle deltagere i forhold til deres anparter.

Derudover kræver salg af en ejendom mindst godkendelse fra deltagerne, der repræsenterer flertallet af selskabets anparter. I tilfælde af uenighed eller forskellige ønsker giver SCI’en mulighed for at beskytte ejendomsporteføljen. Derfor er SCI’en særligt velegnet til at forvalte familieejendom.

Overførsel af ejendomme i en SCI
En SCI gør det også lettere at overføre en ejendom.

Hvis du som forælder ønsker at overdrage en ejendom til dine børn, kan du overdrage anparter i SCI’en gradvist. På den måde kan du drage fordel af de gældende afgiftsfradrag for arv i direkte linje, som udgør 100.000 € pr. barn ved hver donation, med mulighed for at forny dette hvert 15. år.

Hvilke procedurer kræves for at oprette en SCI?
For at oprette en SCI skal du:
• udarbejde vedtægterne, som bl.a. angiver administrator og selskabets hjemsted (som kan være
administratorens adresse),
• indskyde og deponere kapitalen i en bank,
• offentliggøre en stiftelsesmeddelelse i en lovpligtig annonceavis,
• registrere selskabet online.

Hvilken beskatning gælder for SCI’ens overskud?
Din SCI kan generere overskud, hvis de ejendomme, den ejer, udlejes, og du modtager
huslejeindtægter.

De ejendomsindtægter, der modtages gennem SCI’en, beskattes som personlig indkomst. Hver deltager angiver i sin selvangivelse de beløb, der er modtaget via SCI’en.

Hvis din SCI udlejer møblerede ejendomme, kan dette anses for en kommerciel aktivitet. Det er tilfældet, hvis SCI’ens kommercielle aktivitet ikke længere er accessorisk i forhold til dens civile aktivitet, dvs. hvis den overstiger 10 % af omsætningen ekskl. moms. I så fald er selskabet underlagt selskabsskat.

 

Med venlig hilsen / Kind regards
Cabinet Nicolas BRAHIN
Advokatfirma i NICE, Lawyers in NICE
Camilla Nissen MICHELIS
Assistante – Traductrice
1, Rue Louis Gassin – 06300 NICE (FRANCE)
Tel :   +33 493 830 876      /    Fax : +33 493 181 437
Camilla.nissen.michelis@brahin-avocats.com
www.brahin-avocats.com

Læs mere
 
Musée National Eugène Delacroix
Yellowstone Association
Conservation des tortues
Les amis du musée
1 rue Louis GASSIN - 06300 NICE +33 (0) 4 93 83 08 76 contact@brahin-avocats.com

Vores tjenester

Nyttige links

-