Juridiske nyheder

Udgangspunktet for den femårige forældelsesfrist, som selskabsdeltagerne kan gøre gældende over for en SCI’s kreditorer, kan ikke være anderledes end den, der kan gøres gældende direkte af selve selskabet.

Retspraksis anser nemlig, at udgangspunktet for forældelsesfristen for de søgsmål, som kreditorer anlægger mod selskabsdeltagerne, ikke kan være tidspunktet for udtømningen af retsforfølgningen mod den juridiske person, selv om dette er en nødvendig forudsætning.

1. For et Société Civile Immobilière (SCI), dvs. et personselskab, hæfter deltagerne ubegrænset for selskabets gæld, proportionalt med antallet af anparter, hver deltager besidder (civilrettens artikel 1857).
2. Vedtægterne kan ganske vist foreskrive en anden fordeling, men denne kan ikke gøres gældende over for tredjemand (medmindre de har accepteret den).
   Deres ansvar er således ikke begrænset til deres indskud, i modsætning til andre selskabsformer.

I henhold til artikel 1858 i civilloven kan kreditorer imidlertid kun retsforfølge selskabsdeltagerne, når de forgæves og forudgående har forfulgt den juridiske person. Næste artikel tilføjer, at disse søgsmål forældes efter fem år.

Dette betyder, at retten til at forfølge en deltager er subsidiær: selskabet forbliver hoveddebitor og skal derfor først forfølges. De to retsforfølgelser kan desuden ikke føres samtidigt.
Konklusion: tredjemandskreditorer kan anlægge sag direkte mod deltagerne, men råder til dette formål over en frist på fem år.
Spørgsmålet opstod derefter for domstolene om, hvornår forældelsesfristen begynder at løbe.

• En SCI ved navn “Hippopotame” (det er ikke opfundet), optager et banklån med en løbetid på 20 år. Da den ikke overholder sine afdragsforpligtelser, udsættes den juridiske person for retsforfølgning initieret af banken med henblik på tvangsauktion af den ejendom, selskabet har købt. Et frivilligt salg tillades, og fordelingsudkastet stadfæstes af fogedretten den 3. januar 2012.

Salget gør det dog ikke muligt at udligne selskabets gæld fuldt ud… men banken lader tiden gå og udsteder først et betalingspåbud med henblik på udlæg over for SCI den 27. februar 2017. En forgæveshedsattest udarbejdes den 6. marts 2017, hvilket tvinger banken til at stævne deltageren for restgælden den 14. juni 2017.

Datoerne er her afgørende for beregningen af forældelsesfristen.

1. En teknisk diskussion opstår mellem parterne om udgangspunktet for forældelsesfristen, som deltageren påberåber sig mod tredjemandskreditorerne. To teorier fremlægges:

1. Udgangspunktet bør anses for at være tidspunktet for udtømningen af retsforfølgningen mod selskabet.

Den femårige frist skulle således begynde at løbe den dag, hvor kreditoren fuldt ud har udtømt retsforfølgningen mod selskabet og derefter tvinges til at vende sig mod deltagerne.

2. Dette var også appeldomstolens synspunkt.

Den gav banken medhold og anså i denne sag, at forældelsesfristens udgangspunkt for søgsmålet mod den fysiske person som deltager for SCI’s ubetalte lån var datoen for forgæveshedsattesten, dvs. 6. marts 2017.

Fra denne dato skulle banken således have haft en ny femårig frist. Stævningen fra 14. juni 2017 var derfor langt fra forældet.

3. Eller skal udgangspunktet for forældelsesfristen være det samme over for både selskabet og deltagerne?Kreditor ville derfor have en stærk interesse i hurtigt at handle mod selskabet, ellers risikerer han ikke længere at kunne forfølge deltagerne.
   Dette er netop kernen i den foreliggende afgørelse, som har æren af at være offentliggjort i Bulletin (Kassationsretten, 3. civile kammer, 19. januar 2022, nr. 20.22.205).

6. Ved at fastsætte begyndelsen af den femårige forældelsesfrist til den 6. marts 2017, datoen for forgæveshedsattesten efter et resultatløst betalingspåbud, fandt domstolene i første instans, at stævningen af deltageren for restbeløbet var fuldt ud rettidig. De dømte derfor denne til at betale restgælden på banklånet.

Med venlig hilsen / Kind regards

Cabinet Nicolas BRAHIN

Advokatfirma i NICE, Lawyers in NICE

Camilla Nissen MICHELIS

Assistante – Traductrice

1, Rue Louis Gassin – 06300 NICE (FRANCE)

Tel :   +33 493 830 876      /    Fax : +33 493 181 437

Camilla.nissen.michelis@brahin-avocats.

www.brahin-avocats.com

Denne beregning er et vigtigt trin i forbindelse med en vederlagsfri overdragelse, uanset om den vedrører løsøre, fast ejendom eller landbrugsvirksomheder.

Formålet er at fastslå de afgifter, som hver arving, gave- eller legatarberettiget skal betale, afhængigt af værdien af de overdragne aktiver, de gældende bundfradrag, de relevante satser samt eventuelle reduktioner.

Dette svar har til formål at præsentere principperne og trinnene i beregningen af arveafgifterne på grundlag af de gældende juridiske og skattemæssige bestemmelser.

1. De generelle principper for beregning af arveafgifter

Traditionelt beregnes arveafgifter ud fra den nettoandel, der tilfalder hver begunstiget. Denne beregning bygger på tre hovedtrin:

• Anvendelse af bundfradrag: Bundfradrag kan være generelle eller særlige og anvendes på hver skatteyders netto skattepligtige andel.
  • Beregning af afgifter efter en progressiv sats: Den gældende sats varierer afhængigt af slægtskabsforholdet mellem afdøde og begunstiget.
  • Anvendelse af eventuelle reduktioner: Visse situationer kan give anledning til afgiftsreduktioner afhængigt af specifikke kriterier.

Særlige forhold knyttet til aktivers placering

Når dødsboet omfatter aktiver beliggende i forskellige områder, såsom det franske fastland, de oversøiske departementer, Fransk Polynesien, Saint-Pierre og Miquelon, Wallis og Futuna eller de Franske Sydterritorier, beregnes arveafgifterne ud fra dødsboets samlede værdi, idet der tages hensyn til relevante fradrag, byrder og reduktioner.

Afgifterne er dog kun skyldige i forhold til værdien af de aktiver, der er beliggende i de zoner, som er omfattet af den franske skattelovgivning (Code général des impôts).

2. Indholdet af dødsboselvangivelsen

Dødsboselvangivelsen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at beregne afgifterne, herunder:

• Bestemmelse af de skattepligtige andele, der tilfalder hver arving, gave- eller legatarberettiget.
  • Beregning af afgiftspligtige beløb for hver person under hensyntagen til fritagelser, fradrag, satser og mulige reduktioner.

Særlige bundfradrag afhængigt af slægtskabsforhold

1. Hovedfradrag for direkte linje og sidelinje

• Forældre og børn til afdøde har et bundfradrag på 100.000 € af deres arveandel.
  • Afdødes søskende kan få et bundfradrag på 15.932 €, medmindre betingelserne i artikel 796-0 ter i den franske skattelov er opfyldt.

2. Nevøer og niecer

• Nevøer og niecer til afdøde har et bundfradrag på 7.927 € af deres arveandel.

3. Særligt fradrag for arvinger med handicap

• Arvinger med handicap har et særligt fradrag på 159.325 €, uanset deres slægtskabsforhold til afdøde.

4. Fradrag i mangel af andet fradrag

• Hvis ingen andre fradrag kan anvendes, gives et bundfradrag på 1.594 € pr. arveandel. Dette gælder for enhver arving eller legatar, uanset slægtskabsforhold – selv uden slægtskab.

Særlige regler knyttet til slægtskab

• Overdragelser mellem plejeforældre og stats- eller nationalt opfostrede børn kan under visse betingelser behandles efter satsen for direkte linje.
  • Ved simpel adoption tages slægtskabsforholdet ikke i betragtning ved beregningen af arveafgifter.

Konklusion

Ved arveafgifter varierer bundfradragene hovedsageligt afhængigt af slægtskabsforholdet mellem afdøde og arvinger. De væsentligste fradrag gælder for forældre, børn, søskende samt nevøer og niecer.

Arvinger med handicap nyder godt af et særligt fradrag, mens et standardfradrag på 1.594 € gælder, hvis intet andet fradrag finder anvendelse – uanset slægtskabsforhold. Disse regler gør det muligt at tilpasse den skattemæssige byrde efter familiemæssig nærhed og særlige situationer.

Beregningen af arveafgifter bygger på generelle principper, herunder anvendelse af fradrag, progressiv afgiftsberegning samt eventuelle reduktioner. Særlige regler gælder, når aktiver i dødsboet er placeret i forskellige territorier.

Endelig skal dødsboselvangivelsen indeholde alle nødvendige oplysninger for at beregne de skyldige afgifter for hver begunstiget. Disse regler sikrer en retfærdig og lovmedholdelig fordeling i overensstemmelse med gældende skattelovgivning.

Med venlig hilsen / Kind regards

Cabinet Nicolas BRAHIN

Advokatfirma i NICE, Lawyers in NIC

Camilla Nissen MICHELIS

Assistante – Traductrice

1, Rue Louis Gassin – 06300 NICE (FRANCE)

Tel :   +33 493 830 876      /    Fax : +33 493 181 437

Camilla.nissen.michelis@brahin-avocats.com

www.brahin-avocats.com

Et société civile immobilière (SCI) er en juridisk struktur bestående af mindst to personer, som hver har status som selskabsdeltager, og som gør det muligt at administrere én eller flere faste ejendomme med et ikke-kommercielt formål. Ejendomsporteføljen ejes af SCI’en, og hver deltager modtager anparter i forhold til sit indskud.

Der findes forskellige typer af SCI’er, afhængigt af dit behov, såsom:
• forvaltnings- eller udlejnings-SCI,
• SCI til tidsdelt brugsret,
• familie-SCI,
• osv.

Som alle selskaber har en SCI vedtægter, der regulerer dens funktion. Udarbejdelsen af vedtægterne gør det bl.a. muligt at fastlægge beslutningsprocedurerne, f.eks. ved enstemmighed eller flertal.

Desuden udpeger deltagerne i en SCI en administrator (gérant), som har ansvaret for den løbende drift af selskabets ejendom eller ejendomme uden at skulle gennemføre formelle procedurer over for de øvrige deltagere.

SCI og samejeordningen: hvad er forskellen?
At være flere ejere af en ejendom sker oftest gennem indivision, dvs. samejeordningen. Denne ordning kræver ingen formelle skridt og gælder automatisk, især ved arv, når der er flere arvinger.

I samejeordningen ejer hver samejer en ideel andel, men deres rettigheder omfatter hele ejendommen. I modsætning hertil ejer hver deltager i en SCI kun de anparter, som vedkommende har indskudt, og rettighederne begrænses til disse anparter.

SCI: hvilke fordele?
En SCI gør det lettere at administrere og overføre en ejendomsportefølje.

Forvaltning af ejendomme i en SCI
I en SCI deles gæld og overskud, der opstår i forbindelse med selskabets ejendomme, mellem deltagerne. Hvis der skal udføres arbejde på de ejendomme, selskabet ejer, bæres omkostningerne af alle deltagere i forhold til deres anparter.

Derudover kræver salg af en ejendom mindst godkendelse fra deltagerne, der repræsenterer flertallet af selskabets anparter. I tilfælde af uenighed eller forskellige ønsker giver SCI’en mulighed for at beskytte ejendomsporteføljen. Derfor er SCI’en særligt velegnet til at forvalte familieejendom.

Overførsel af ejendomme i en SCI
En SCI gør det også lettere at overføre en ejendom.

Hvis du som forælder ønsker at overdrage en ejendom til dine børn, kan du overdrage anparter i SCI’en gradvist. På den måde kan du drage fordel af de gældende afgiftsfradrag for arv i direkte linje, som udgør 100.000 € pr. barn ved hver donation, med mulighed for at forny dette hvert 15. år.

Hvilke procedurer kræves for at oprette en SCI?
For at oprette en SCI skal du:
• udarbejde vedtægterne, som bl.a. angiver administrator og selskabets hjemsted (som kan være
administratorens adresse),
• indskyde og deponere kapitalen i en bank,
• offentliggøre en stiftelsesmeddelelse i en lovpligtig annonceavis,
• registrere selskabet online.

Hvilken beskatning gælder for SCI’ens overskud?
Din SCI kan generere overskud, hvis de ejendomme, den ejer, udlejes, og du modtager
huslejeindtægter.

De ejendomsindtægter, der modtages gennem SCI’en, beskattes som personlig indkomst. Hver deltager angiver i sin selvangivelse de beløb, der er modtaget via SCI’en.

Hvis din SCI udlejer møblerede ejendomme, kan dette anses for en kommerciel aktivitet. Det er tilfældet, hvis SCI’ens kommercielle aktivitet ikke længere er accessorisk i forhold til dens civile aktivitet, dvs. hvis den overstiger 10 % af omsætningen ekskl. moms. I så fald er selskabet underlagt selskabsskat.

Med venlig hilsen / Kind regards
Cabinet Nicolas BRAHIN
Advokatfirma i NICE, Lawyers in NICE
Camilla Nissen MICHELIS
Assistante – Traductrice
1, Rue Louis Gassin – 06300 NICE (FRANCE)
Tel :   +33 493 830 876      /    Fax : +33 493 181 437
Camilla.nissen.michelis@brahin-avocats.com
www.brahin-avocats.com

Formel :

Bruttokapitalgevinst = Salgspris – Anskaffelsespris

Mulige justeringer:

– Anskaffelsesomkostninger (f.eks. notar) kan lægges til anskaffelsesprisen

– Udgifter til renovering/arbejder (under visse betingelser) kan også lægges til anskaffelsesprisen

Nedslag for indkomstskat (IR)

Ejertid Årlig nedslagsprocent Muligt kumuleret nedslag
0 til 5 år 0 % Ingen nedslag
6. til 21. år 6 % pr. år Op til 96 % (21 år)
22. år 4 % Fuld fritagelse efter 22 år

Nedslag for sociale bidrag (PS)

Ejertid Årlig nedslagsprocent Muligt kumuleret nedslag
0 til 5 år 0 % Ingen nedslag
6. til 21. år 1,65 % pr. år 26,4 % i alt (16 år)
22. år 1,60 % 28 %
23. til 30. år 9 % pr. år Fuld fritagelse efter 30 år

Sammenligning IR vs. Sociale bidrag

Ejertid Indkomstskat (IR) Sociale bidrag (PS)
0 – 5 år Ingen nedslag Ingen nedslag
6 – 21 år 6 %/år 1,65 %/år
22 år Fuld fritagelse 28 %
23 – 30 år Fritaget 9 %/år

30 år Fritaget

Konklusion:

• Fuld fritagelse for indkomstskat opnås efter 22 års ejerskab.
  • Fuld fritagelse for sociale bidrag opnås efter 30 år.
  • De to ordninger beregnes uafhængigt af hinanden.

Med venlig hilsen / Kind regards

Cabinet Nicolas BRAHIN

Advokatfirma i NICE, Lawyers in NICE

Camilla Nissen MICHELIS

Assistante – Traductrice

1, Rue Louis Gassin – 06300 NICE (FRANCE)

Tel :   +33 493 830 876      /    Fax : +33 493 181 437

Camilla.nissen.michelis@brahin-avocats.com

www.brahin-avocats.com

Forvirring mellem livsforsikring og dødsforsikring er almindelig. Alligevel drejer det sig om to meget forskellige kontrakttyper. Hvad karakteriserer disse kontrakter?

Hvordan og med hvilket formål kan du tegne dem? Forklaring.

Livsforsikring: hvilke kendetegn har den?

Livsforsikring er et opsparingsprodukt på mellemlang til lang sigt.

Efter at kontrakten er åbnet ved en indledende indbetaling, kan du foretage indbetalinger (også kaldet præmier), regelmæssige eller ej, uden beløbsgrænse.

Når kontrakten afsluttes, modtager begunstigede (dig eller en tredjeperson udpeget i kontrakten) den akkumulerede kapital eller en livsvarig rente.

Livsforsikring er også en interessant investering i forbindelse med forberedelsen af din arv. Denne investering giver dig mulighed for at udpege én eller flere begunstigede via begunstigelsesklausulen.

Kontrakter tegnet i ægtefællens navn eller partneren i et registreret partnerskab (Pacs), visse non-profit organisationer og til fordel for brødre og søstre er under visse betingelser fritaget for arveafgift.

I andre situationer kan kapitalen være skattepligtig afhængigt af:

• datoen for kontraktens åbning,
• datoen for indbetalingerne,
• din alder ved indbetalingerne,
• beløbet af kapitalen udbetalt til begunstigede.

Hvad er de vigtigste typer af livsforsikringskontrakter?

Når du tegner en livsforsikring, har du valget mellem to hovedtyper af kontrakter:

• mono-aktiverede kontrakter, også kaldet eurofonde,
• kontrakter med flere aktiver, også kaldet investeringsenheds-kontrakter (unit-linked).

Indbetalinger foretaget i en eurofond er garanteret, mod at afkastet er begrænset.

Flere-aktivers kontrakter omfatter normalt en del eurofonde og investeringsenheder. Unit-linked livsforsikring er mere risikabel end eurofonde.
Vær opmærksom: du har ingen garanti for at få hele din indsats tilbage, hvis du investerer i investeringsenheder.

Du kan lide kapitaltab afhængig af finansmarkedernes udvikling. Af denne grund anbefales det at investere over længere tid for at udjævne markedssvingninger og optimere gevinstpotentialet.
Ved investering i investeringsenheder får du adgang til et bredt valg af investeringsinstrumenter med varierende volatilitet.

Derfor er det vigtigt, inden du investerer i investeringsenheder, at fastlægge din risikoprofil med din bankrådgiver eller forsikringsselskab, dine formue-mål og din investeringshorisont.
Fondene med investeringsenheder investeres normalt i andele af OPCVM’er (fælles investeringsinstrumenter i værdipapirer) som investerer i aktier eller obligationer. Dine indbetalinger kan også investeres i ejendomsfonde gennem et ejendomsinvesteringsselskab (SCPI).

Livsforsikring: en fleksibel investering

Livsforsikring skiller sig ud ved sin fleksibilitet.

Når du tegner en livsforsikringskontrakt, har du frihed til at foretage delvise indløsningsanmodninger eller fuldstændig indløsning af din akkumulerede kapital når som helst du ønsker.

Denne mulighed er betinget af: at kontraktens begunstigede (som kan være en anden person end den der har åbnet kontrakten) giver accept af denne udbetaling. Han/hun skal give sin skriftlige accept, såfremt vedkommende har accepteret sin udpegning som begunstiget i henhold til den foreskrevne procedure.

En fuldstændig indløsning fører til kontraktens afslutning. Det er også muligt at anmode dit forsikringsselskab om et forskud (avance). Dette forskud er et lån ydet af dit forsikringsselskab. Du skal betale renter af dette forskud til den sats, der er fastsat i kontrakten.

Hvad er skattemæssige regler for livsforsikring?

Livsforsikringens tiltrækningskraft hviler delvist på dens skattefordele. Kun gevinster er skattepligtige, når du foretager en udbetaling (også kaldet indløsning), uanset om den er delvis eller total.

Skattelovgivningen for livsforsikring afhænger af flere faktorer:

• datoen for præmieindbetalingen,
• og kontraktens varighed.

Siden 27. september 2017 er gevinster af præmier indbetalt efter denne dato underlagt prélèvement forfaitaire unique (PFU) på 30 %, hvis kontrakten er under otte år.

Efter otte år nyder du godt af en årlig skattefritagelse (“abattement”) på 4.600 € (9.200 € for et ægtepar eller par i registreret partnerskab, der indgiver fælles skat) og en skattesats på 24,7 % på gevinsterne (indkomstskat og sociale afgifter), hvis præmierne indbetalt er mindre end 150.000 €.

Skat på gevinster før 27. september 2017

For præmier indbetalt (betalinger) før 27. september 2017, er dine gevinster underlagt enten:

• den progressive skala for indkomstskat ved behandling af din selvangivelse,
• eller, ved valg, en prélèvement forfaitaire libératoire (PFL).

De er også underlagt sociale bidrag med satsen 17,2 %.

Skat på gevinster efter 27. september 2017

For præmier indbetalt efter 27. september 2017, er dine gevinster underlagt en prélèvement forfaitaire hvis sats varierer afhængig af investeringsvarigheden og beløbet af præmier indbetalt i kontrakten.

* PFU eller “flat tax” består af en fast sats på 12,8 % for indkomst og 17,2 % i sociale afgifter.
** Grænsen på 150.000 euro gælder samlet for alle dine livsforsikringskontrakter.

Som skattemyndighederne præciserer: når beløbet af præmier indbetalt på tværs af alle kontrakter, som den forsikrede ejer, overstiger 150.000 €, er kun den del af gevinsten der svarer til præmier indbetalt op til 150.000 € skattepligtig med 7,5 %.

Efter ønske kan du blive beskattet efter den progressive skala for indkomstskat ved behandling af din selvangivelse. Aktivering af denne mulighed gælder da alle dine formueindtægter.

At vide

Personer hvis référence fiscale (skattemæssige indkomstreferencer) for året N-2 er under 25.000 € (eller 50.000 € for skatteydere med fælles beskatning) kan anmode om at blive fritaget for den ikke-libererende prélèvement forfaitaire (12,8 % eller 7,5 %).

Efter otte år nyder du godt af en årlig skattelettelse på 4.600 € (9.200 € for ægtepar eller partnerpar i Pacs, fælles skat) på dine gevinster ved indløsninger. Det vil sige, at inden for denne grænse er gevinsterne ikke underlagt indkomstskat.

I hvilke situationer kan du blive fritaget for skat?

Du kan være undtaget fra indkomstskat ved en udbetaling eller ved kontraktens afslutning i følgende situationer:

• afskedigelse,
• konkurs (likvidation),
• tidlig pensionering,
• erkendt invaliditet i kategori 2 eller 3.

Du skal være kontraktens tegningsmand, eller ægtefælle/partner i Pacs til tegningsmanden.
Desuden skal kontrakten være afsluttet senest inden udgangen af år N+1.

Udbetaling som livsvarig rente: hvordan beskattes det?

Livsforsikringen giver dig mulighed for at omdanne din kapital til livsvarig rente. Dit forsikringsselskab garanterer dig udbetaling af en rente (månedlig, kvartalsvis eller halvårlig) indtil din død.

Denne mulighed er irreversibel. Du mister definitivt kontrollen over den kapital, der er akkumuleret i din livsforsikringskontrakt. Derfor kan du ikke overføre din livsforsikring ved din død.

Renten afhænger af to faktorer:

• størrelsen af kontraktens kapital,
• din alder på det tidspunkt, hvor du begynder at modtage renten.

Renten er skattepligtig (indkomstskat og sociale afgifter).

Den skattepligtige del af renten afhænger af din alder ved første udbetaling af renten og er fast:

• 70 % af renteudbetalingen er skattepligtigt, hvis du er under 50 år,
• 50 % hvis du er mellem 50 og 59 år,
• 40 % hvis du er mellem 60 og 69 år,
• 30 % hvis du er over 69 år.

Dødsforsikring: hvad drejer det sig om?

Dødsforsikring er en prævidens-/beskyttelseskontrakt. Du betaler præmier til forsikringsselskabet, som til gengæld udbetaler en kapital eller rente til dine begunstigede ved din død.

I modsætning til livsforsikring kan du ikke være begunstiget selv. Du skal obligatorisk udpege én eller flere personer som begunstigede ved kontraktens underskrivelse. Ligeledes fastlægges kapitalbeløbet ved kontraktens åbning.

Der findes to typer:

• midlertidig dødsforsikring: kontrakten er tegnet for en defineret periode,
• og livslang dødsforsikring: denne kontrakt er tegnet for ubestemt tid.

En forsikring for at beskytte dine nærmeste

Dødsforsikring er et værktøj til at beskytte dine nærmeste økonomisk mod livets uforudsigeligheder, særligt hvis du dør eller bliver offer for en ulykke, der gør dig invalideret.
Afhængig af kontrakten kan der være yderligere dækninger for følgende situationer:

• dødsfald ved ulykke,
• total og irreversibel tab af selvhjulpenhed,
• sygdom (under betingelse af at den erklæres efter kontraktens åbning),
• midlertidig arbejdsløshed.

Hvad koster dødsforsikring?

Prisen for dødsforsikring varierer efter kontrakten og kapitalbeløbet, som skal udbetales til begunstigede.
Præmiens størrelse afhænger også af din personlige situation:

• din alder ved kontraktens start,
• din livsstil,
• din helbredstilstand.

Hvilken skat gælder for kapitalen fra individuel dødsforsikring?

Det beløb, der udbetales til de udpegede begunstigede, indgår ikke i boet og er derfor ikke underlagt arveafgift.

Men denne fritagelse er betinget:

Præmier betalt efter dine 70 år bliver medtaget i arven og skattepligtige sammen med resten af din formue, med en fradragsgrænse på 30.500 € for alle præmier betalt.
Hvis du dør før du fylder 70 år, er kun den præmie, der er betalt det sidste år af kontrakten, skattepligtig med sats på 20 %, med et fradrag på 152.500 €. Over 700.000 € er satsen 31,25 %.

Præmierne for dødsforsikringen er fuldt skattefri når den udpegede begunstigede er ægtefælle eller partner i et registreret partnerskab (Pacs) til afdøde.

Med venlig hilsen / Kind regards

Cabinet Nicolas BRAHIN

Advokatfirma i NICE, Lawyers in NIC

Camilla Nissen MICHELIS

Assistante – Traductrice

1, Rue Louis Gassin – 06300 NICE (FRANCE)

Tel :   +33 493 830 876      /    Fax : +33 493 181 437

Camilla.nissen.michelis@brahin-avocats.com

www.brahin-avocats.com

Det skal først bemærkes, at det ikke er forbudt i henhold til gældende lovgivning for en person, der er skattepligtig i Frankrig, at have en bankkonto i udlandet. I henhold til artikel 1649 A i den franske skattelov (CGI) gælder der imidlertid en rapporteringspligt for skatteyderen.

Sidstnævnte skal over for skattemyndighederne angive alle konti, der er åbnet, ejet, brugt eller lukket uden for det nationale område. Dette gøres ved hjælp af formular nr. 3916-3916 bis. Derudover er skatteyderen underlagt en forpligtelse til at bringe sin situation i overensstemmelse med lovgivningen.

Til dette formål skal vedkommende indgive en regulariseringssag til det lokale skattekontor med angivelse af de bankkonti, der føres i udlandet, og skal kunne begrunde oprindelsen af de midler, der er placeret i udlandet.

Denne bestemmelses anvendelsesområde er desuden blevet udvidet til at omfatte livsforsikringer tegnet i udlandet (art. 1649 AA CGI) samt visse trust-relaterede ordninger (art. 1649 AB CGI). I tilfælde af manglende overholdelse af rapporteringspligten kan skatteyderen pålægges en fast bøde på 1.500 euro pr. uoplyst konto.

Straffen forhøjes til 10.000 EUR pr. uopgivet konto, når kontoen er oprettet i et land, der ikke har indgået en aftale med Frankrig om forebyggelse af skattesvig og skatteunddragelse.

Med hensyn til betingelserne for beregning af den skyldige skat er de generelle regler for fastsættelse af beskatningsgrundlaget fastsat i artikel 4 A, 4 B og 12 i den franske generelle skattelov. Det skattepligtige grundlag omfatter navnlig indtægter fra konti, såsom renter og indtægter fra fastforrentede investeringer (artikel 124 CGI), udbytter og overskudsudlodninger (artikel 108 CGI) samt kapitalgevinster på værdipapirer (artikel 150-0 A CGI).

Endelig fastsætter de administrative skatteretningslinjer (BOI-IR-DOMIC-10-20-20), at indkomst fra udenlandske kilder skal angives i EUR under hensyntagen til den valutakurs, der gælder på modtagelsesdatoen.

Beregningen af skatten indebærer også anvendelse af den progressive indkomstskatteskala i henhold til den skattepligtige indkomst (artikel 197 CGI) samt sociale bidrag (BOI-RPPM-RCM-20-15). Siden 2018 har der også været en fast skat på 30 % (prélèvement forfaitaire unique) på de fleste investeringsindtægter (BOI- RPPM-PFVMI-20-10). Desuden fastsætter artikel 1727 CGI princippet om morarenter i tilfælde af forsinket betaling eller ufuldstændig angivelse, fastsat til 0,20 % pr. måned.

Desuden fastsætter artikel 1729 CGI et tillæg i tilfælde af manglende overholdelse eller manglende angivelse: dette beløber sig til 40 % i tilfælde af bevidst manglende overholdelse og 80 % i tilfælde af svigagtig adfærd eller misbrug af loven. Endelig fastsætter den administrative skattedoktrin BOI-CF-INF-10-20-10 procedurerne for anvendelse af disse tillæg.

Med hensyn til beregningen af eventuelle skyldige skatter finder princippet om dobbeltbeskatning ikke anvendelse. Dette princip gennemføres gennem aftaler indgået mellem to eller flere lande med henblik på at løse problemer i forbindelse med grænseoverskridende beskatning af skatteydere.

Det er derfor nødvendigt at kontrollere, om der findes en skatteaftale mellem Frankrig og det udenlandske land, hvor den pågældende konto er placeret. Disse bilaterale aftaler, som især findes på webstedet impots.gouv.fr, fastlægger metoderne til eliminering af dobbeltbeskatning.

Der anerkendes to hovedmetoder til at undgå dobbeltbeskatning i henhold til sådanne aftaler: skattefradragsmetoden og fritagelsesmetoden. I overensstemmelse med artikel 23 B i OECD’s modelskatteaftale giver skattefradragsmetoden mulighed for at modregne den udenlandske skat i den franske skat, inden for grænserne af sidstnævnte.

Skattekreditten svarer således til den skat, der faktisk er betalt i udlandet, dog højst det franske indkomstskattebeløb, der skal betales af samme indkomstgrundlag.

Betingelserne og de praktiske bestemmelser for denne ordning er fastsat i den administrative doktrin (BOI-IS-RICI-30-10-20-10). Det er obligatorisk at fremlægge bevis for beskatning i udlandet (BOI-INT-DG-20-20 § 100 ff).

Når skattefradraget er lig med den franske skat, der skal betales, ophæver det den franske indkomstskat, men fritager ikke skatteyderen for sociale bidrag. Fritagelsesmetoden består derimod i at fritage visse udenlandske indtægter i Frankrig på de betingelser, der er fastsat i den gældende skatteaftale.

Principperne for denne metod er også fastsat i artikel 23B i OECD’s modeloverenskomst om besktatning, mens detaljer om gennemførelsen af dobbeltbeskatningslettelser er fastsat i den administrative doktrin (BOI-INT-DG-20-20-100).

Endelig fortjener en yderligere mekanisme at blive nævnt, nemlig den supplerende skat, der skal betales i tilfælde, hvor beskatningen i udlandet er lavere end den beskatning, der ville have været gældende i Frankrig. Der kan identifereres tre scenarier.

For det første skal skatteyderen, når den i udlandet betalte skat er lavere end det beløb, der skulle have været betalt i Frankrig, betale forskellen til det franske finansministerium (artikel 23 B i OECD’s modeloverenskomst). For det andet beskattes skatteyderen fuldt ud i Frankrig, hvis der ikke er nogen beskatning i udlandet.

Dette er især tilfældet, når skatteyderen ikke kan fremlægge bevis for faktisk betaling af udenlandsk skat (BOFiP–BOI-INT- DG-20-20, § 90).

Endelig er der særlige situationer: på den ene side tilfælde, hvor indkomsten er fritaget i udlandet, men skattepligtig i Frankrig, hvis behandling afhænger af vilkårene i den gældende bilaterale traktat på den anden side tilfælde, hvor indkomsten er underlagt udenlandsk kildeskat, i hvilket tilfælde skatteyderen skal fremlægge bevis for det faktisk tilbageholdte beløb ved hjælp af en attest eller en erklæring (BOFiP–BOI-INT- DG-20-20, § 100 ff.).

I sidste ende kan skatteforholdet for konti i udlandet, som ejes af en fransk skatteborger, ikke reduceres til en ren rapporteringsformalitet. Det falder ind under et krævende regelsæt, der kombinerer rapporteringsforpligtelser, økonomiske sanktioner og metoder til skatteberegning.

Anvendelsen af internationale skatteaftaler i forbindelse med national lovgivning spiller en afgørende rolle, da den muliggør enten tildeling af et skattefradrag svarende til udenlandsk beskatning eller fritagelse for den pågældende indkomst.

Denne koordinering har til formål at forhindre risikoen for dobbeltbeskatning og samtidig sikre, at de franske skattemyndigheder kan opkræve den skyldige skat.

Kombinationen af disse forskellige regler afspejler lovgiverens og administrationens intention om at sikre en retfærdig beskatning af indkomst fra udenlandske kilder og samtidig bekæmpe skattesvig og skatteunddragelse.

Med venlig hilsen / Kind regards

Cabinet Nicolas BRAHIN

Advokatfirma i NICE, Lawyers in NIC

Camilla Nissen MICHELIS

Assistante – Traductrice

1, Rue Louis Gassin – 06300 NICE (FRANCE)

Tel :   +33 493 830 876      /    Fax : +33 493 181 437

Camilla.nissen.michelis@brahin-avocats.com

www.brahin-avocats.com