Fra 1. september er det ikke længere muligt at leje ud under betegnelsen« møbleret udlejning”, hvis der i boligen ikke er en hel del inventar.

Siden ALUR-loven er trådt i kraft, underlægges ejere af møblerede boliger en række yderligere betingelser.   Nu er det ikke længere hvilken som helst bolig, der kan betegnes som ”møbleret”. En bolig skal nødvendigvis indeholde minimum 11 inventarelementer, i det øjeblik boligen bruges som hovedbolig.  Ejendommen skal bl.a. være udstyret således, at en person kan spise, sove og i det hele taget leve almindeligt.

Fra 1. september skal en ejendom, for at kunne betegnes som ”møbleret”, indeholde:

• Senge med dyner og tæpper
• I soveværelserne skal der være gardiner, skodder eller persienner
• Kogeplade;
• Alm. oven eller mikrobølgeovn
• Køleskab med minimum én fryser
• Tallerkener, glas og spisebestik
• Køkkenredskaber
• Bord og stole,
• Hylder
• Lamper
• Støvsuger mv.

Nicolas BRAHIN

Avocat au Barreau de Nice

fichier à telecharger:
150901 Nyt om møbleret udlejning

For at adskille grundens værdi fra ejendommens skal myndighederne foretage en sammenligning med andre gennemførte handler med ubebyggede grunde og forholde sig til prisen på bygningens genopførsel eller endelig anvende den gennemsnitlige fordeling mellem grund og bygning, der fremgår af et passende udsnit af andre skatteyderes opgørelser.

Skatteyderen kan altid gøre indsigelse mod valget eller gennemførelse af den administrative metode og gennem andre data bevise den værdi, han har lagt til grund. Forvaltningsrådet (CE) 15. feb. 2016 nr. 380400, Société LG Services.

Nettofortjenesten er fastsat med fradrag af alle udgifter, der bl.a. inkluderer de afskrivninger, som virksomheden reelt har foretaget inden for den grænse, der er kutyme i branchen. (Fransk skattelovs (CGI), § 39. 1-2). Anlægsaktiverne opføres i regnskaberne med deres oprindelige værdi, hvilket gælder for de anlægsaktiver, der er anskaffet mod vederlag, dvs. købspris fratrukket opnåede handelsrabatter og kontantrabat og forhøjet med direkte omkostninger for forberedelse af aktivet samt låneomkostninger. Nedskrivning af anlægsaktiver, hvis værdi ikke forringes irreversibelt, herunder grunde, giver anledning til hensættelse. (Fransk skattelovs (CGI), tillæg III, § 38 ”sexies”).

Efter revisorpåtegning af selskabets regnskaber stillede skattemyndighederne spørgsmålstegn ved fordeling af grunden, der ikke er afskrivningsberettiget, og bygningen, der er en lejlighed på 178 m2, beliggende avenue de l’Opéra i Paris, og som blev købt af pågældende selskab i 1994, idet de vurderede, at aktivets andel af købsprisen, der svarede til grunden, ikke burde have været 10%, som selskabet havde fastsat, men 40%. Derfor nedsatte myndighederne hensættelse til afskrivninger forholdsmæssigt, svarende til bygningens værdi. Den administrative domstol (TA) i Paris afviste selskabets krav, der på den ene side bestod i fritagelse for yderligere skattebidrag, som selskabet var pålagt for regnskabsårene 2004 og 2005, og på den anden side i bortfald af nedsættelse af det overførte underskud for regnskabsåret 2006. Den administrative klageret (Cour administrative d’appel (CAA)) i Paris stadfæstede afgørelsen, og skatteyderen klagede til Kassationsretten.

2

Forvaltningsrådet (CE) fastsætter først gældende regler. Rådet påpeger i første omgang, at det fremgår af ovennævnte bestemmelser, at den oprindelige værdi, der tjener til reference ved bogføring som anlægningsaktiv af et aktiv, der er købt mod vederlag, består af anskaffelsespris, eventuelt forhøjet med de direkte omkostninger, der er anvendt til forberedelse af aktivet og på den anden side, at anlægsaktiver, hvis værdi ikke forringes med tiden, som grunde, ikke giver anledning til afskrivning, idet det præciseres, at det forholder sig således med opførte ejendommes bygningskompleks, selvom bygningen optager hele grundens areal. Forvaltningsrådet vurderer dernæst, at når myndighederne i en skatteyders regnskaber drager tvivl om fordelingen af de værdier, der forholdsvis er sat for en grund og en opført bygning, ved at påberåbe sig, at beløbet for grunden er for lavt, har

Forvaltningsrådet grund til at notere denne utilstrækkelige værdi. Myndighederne skal for at bestemme værdien af grunden først og fremmest basere sig på gennemførte handler med ubebyggede grunde på datoer, der ligger tæt på den dato, hvor skatteyderens aktiv er bogført i hans regnskaber. Disse grunde skal være beliggende i samme geografiske område som pågældende aktiv og have lignende byggerettigheder. Hvis dette ikke er muligt, kan myndighederne vurdere bygningens værdi baseret på genopførelsesomkostningerne på den dag, hvor den blev bogført i regnskaberne, og eventuelt anvende nødvendige fradrag som følge af alder og vedligeholdelse. Når ingen af disse metoder kan anvendes især for ældre ejendomme, kan myndighederne støtte sig til regnskabsmæssige data fra andre skatteyderes regnskaber for at bestemme gennemsnitlige procenter på de respektive andele for grunden og bygningen og derefter anvende disse data til at vurdere den omtvistede ejendoms samlede værdi, da den blev bogført i selskabets regnskaber. I dette sidste tilfælde skal myndigheder baserer værdien på et relevant udsnit, der beror på et antal signifikante data, der vedrører ejendomme med samme karakteristika, både med hensyn til beliggenhed, byggeritype, vedligeholdelsesstand og eventuelle udbygningsmuligheder. Der kan kun anvendes ejendomme, der er bogført i de sammenlignelige virksomheders regnskaber på samme tidspunkt, som den omtvistede ejendom.

For det tredje præciserer Forvaltningsrådet, at det står skatteyderen frit for at påvise, at der er fejl i den metode, myndighederne bruger, i forhold til de definerede principper, eller at dokumentere den vurdering, selskabet har lagt til grund, ved at henvise til andre data, end dem myndighederne har gjort gældende over for selskabet. Kassationsretten påpeger, at den administrative klageret (CAA) i Paris i den indklagede afgørelse for at godkende den vurdering, som myndighederne har anvendt for den del, der svarer til grundens værdi i den omstridte ejendoms regnskaber, uden at undersøge, om de to først beskrevne metoder kunne bruges, var begrænset til at angive, om skattemyndighederne med hensyn til den subsidiære metode havde henvist til vurdering af nitten andre ejendomme, der var beliggende i forskellige kvarterer i Paris, der kunne sammenlignes med ejendommen Avenue de l’Opera. Og dette uden at stille spørgsmålstegn ved, om disse aktiver var bogført i virksomhedernes regnskaber, der tjente til sammenligning af datoer, der ligger tæt på købstidspunktet for ejendommen i sagen. De havde heller ikke undersøgt, om de var sammenlignelige med ovennævnte ejendom med hensyn til byggeri, vedligeholdelse og udbygningsmuligheder, eller vedrørende anvendt passende udsnit. Da afgørelsen var behæftet med retlige fejl, og begrundelsen var utilstrækkelig, blev den ophævet, og sagen henvist til den administrative klageret (CAA).

fichier à telecharger:
161207 Ejendommens værdi (Valeur d’un immeuble)

// DOWNLOAD FILE

ADV0KATFIRMA I FRANKRIG / LA WYERS OFFICE IN FRANCE
Indberetning til skattevresenet af konti i udlandet
I medfür af et fransk ministerielt circulrere af 21. juni 2013 bliver skatteborgeme palagt lavere b0der end fürhen, hvis de spontant inden den 31. maj indberetter indestaender i udlandet, der ikke tidligere er blevet opgivet til skattevresenet.
Efter derme frist forh0jes b0deme.
Nedenfor angives de tillreg og b0der, som id0mmes af skattemyndighedeme i forskellige
situationer:

– ekstra skat pâ indkomst, hvis bankkontoen i udlandet har affüdt indtregter;
– i givet fald pligt om indsendelse af formueskatselvangivelser for ârene 2007 til 2013.

– morarenter pâ ekstraskatten og formueskatten beregnet ud fra en sats pa 4,80% pr. âr. tillreg for overlagt undladen af indlevering af formueskatselvangivelse: 15% eller 30% (i tilfrelde af erhvervsaktiv bedrager)

– i stedet for de normale 40%.
– b0der i den ikke forreldede periode i forhold til fejlretningsfristen, der anvendes pâ
– udenlandske bankkonti, der ikke er opgivet til skattevresenet, nemlig:

•    For âr 2006 og 2007 : 750 Euros pr. âr
•    For âr 2008 og 2009 : 10.000 Euros pr. âr
•    For âr 2010 og 2011 : 1.500 Euros pr. âr
•    For âr 2012 og 2013: 1.500 Euros pr. âr, hvis kontoens kreditsaldo er lavere end
50.000 Euros pr. 31. december i det pagreldende âr eller 1,5% eller 3% ( erhversaktiv bedrager) af kreditsaldoen, hvis den er over eller lig med 50.000 Euros.

Regulariseringen af denne konto i udlandet sker pa fülgende made:

rektificerende selvangivelser vedr. indkomst samt konto i udlandet for âr 2006 til 2013.
formueskatselvangivelser (i pâkommende tilfrelde)
fremsendelse af nrevnte selvangivelser ledsaget af det i medfür af formueskatten
skyldte bel0b til Service de Traitement des Déclarations Rectificatives (Afdeling for rektificerende selvangivelser) i Paris.

Ekstra skat pa indkomst, tillreg samt b0der beregnes og inddrives herefter af ovennrevnte
skatteinstans. Det bemrerkes, at morarenteme holder op med at l0be i det 0jeblik instansen har modtaget al fom0dent materiale.

For at nyde godt af ovennrevnte lavere tillreg og b0der i forbindelse med sen indberetning af din konto i udlandet er det vigtigt at unders0ge, om du er underlagt formueskat fra âr 2007 af. Det prreciseres her, at skattegrrensen fra 2007 til 2011 var pâ mellem 760.000 og 800.000
Euros.
Det, man konkret skal g0re, er, at fremsende en oversigt over ens formue i form af fast
ejendom og l0s0re pr. 1. januar for âr 2007 til 2013. De 0nskede oplysninger er folgende:

Beskrivelse og vrerdiansrettelse af faste ejendomme,
Saldi pr. 31.12.2006 til 2012 samt bankkontooplysninger (franske og danske),
fin an si elle in vesteringsakti ver, li vsforsikringsaftaler,
Beskrivelse af k0ret0j( er), k0bsâr og-pris,
Ejendomsskatter og boligskatter for âr 2006 til 2013,
I givet fald regnskaber pr. 31.12.2009 til 2012 for selskaber, du har kapitalandele i, oplysninger om aktiebeholdning, evt. oplysning om stilling/funktion, saldi pâ
kontokuranter,
Amortiseringsplaner over banklân,
Dokumentation pâ forfalden, ikke-bestridt, greld pr. 1. januar 2012 (diverse
greldsposter).

fichier à telecharger:
Inberetning til skattevæsenet af konti i udlandet

C A B I N E T     B R A H I N

DANSK-FRANSK ADVOKATFIRMA I FRANKRIG   /   DANISH-FRENCH LAW FIRM IN FRANCE

Vedr. : Skattebehandling i Frankrig af dansk pension

Nedenfor følger vores analyse af den franske skatteordning for forskellige danske pensioner, der udbetales til danskere bosat i Frankrig, således som beskrevet i den skrivelse, De sendte os.

1. Principper for beskatning

 Områdeprincipper

I medfør af § 13 i den dansk-franske skatteaftale er private pensioner og livrenter fra dansk kilde, der udbetales til modtagere, der er bosat i Frankrig, fritaget for skat i Danmark. Som følge heraf kan de beskattes i Frankrig i overensstemmelse med bestemmelserne i national fransk ret.

§ 18 i aftalen bestemmer, at ubenævnte indtægter (de, der ikke tages i betragtning i de andre paragraffer i traktaten) beskattes i det land, som modtageren har bopæl i.

Som følge heraf er disse indkomster, ligegyldigt hvilken type det drejer sig om (alderspension, livrente el. Andet), udelukkende skattepligtige i Frankrig.

1.2. Skelnen mellem vederlagsfri livrenter og livrenter mod vederlag

Vederlagsfri livrenter og livrenter mod vederlag består i rateudbetalinger, der normalt sker på basis af livrenter.  I medfør af § 79 i Den Franske Skattelovgivning behandles disse to former for renter som skattepligtige indkomster.

En livrente er ”vederlagsfri”, når betalingerne, som modtageren får, ikke resulterer af bilag betalt på et tidligere tidspunkt. Omvendt resulterer en livrente ”mod vederlag” af tidligere bidrag.

Derudover skal man skelne livrenterne mod vederlag fra alderspensioner, der udbetales i medfør af en tidligere erhvervsmæssig aktivitet. Skellet er ikke nærmere defineret i loven, men resulterer af forskellige skøn fra skattemyndighedernes side. Kriterierne for skel er følgende:

– Oprindelse for rettighed til udbetaling af rente: alderspensioner er forbundet med tidligere udøvelse af erhvervsmæssig aktivitet (selvstændig virksomhed eller lønarbejde. I sidstnævnte tilfælde har arbejdsgiveren også kunnet indbetale bidrag). I modsætning hertil står livrenter, der resulterer af en privatoprettet investeringskontrakt, der er personligt underskrevet af investoren.

– Beløbet for livrenten mod vederlag er direkte forbundet med beløbet for den investering, som investoren har gjort, hvorimod der i tilfældet med alderspension ikke nødvendigvis er nogen forbindelse mellem de betalte bidrag og beløbet for de modtagne pensioner.

1.3. Den franske skatteordning for de forskellige typer renter og pensioner

1.3.1  Beskatning af vederlagsfri livrenter og alderspensioner
Vederlagsfri livrenter og alderspensioner beskattes på samme måde. De er berettiget til et fradrag på 10% (begrænset til 3.446 Euros for indkomster i 2006, i medfør af § 158.5, punkt 2 i Den Franske Skattelovgivning). Nettobeløbet beskattes efter indkomstskattens progressive skala (marginalsats på 40% i 2006) og er ligeledes underlagt sociale bidrag (”CSG” – generelt socialt bidrag – og ”CRDS” – bidrag til afbetaling af social gæld, hvis sammenlagte sats er på 8% i 2007).

1.3.2. Beskatning af livrenter mod vederlag

Livrenter mod vederlag er ligeledes underlagt indkomstskattens progressive skala, men kun for en del af beløbets vedkommende (formålet et at tage den brøkdel i betragtning, der svarer til tilbagebetalingen af de oprindeligt betalte bidrag). I medfør af § 158-6 i Den Franske Skattelovgivning bestemmes den skattepligtige del ud fra rentenyderens alder på tidspunktet for indtrædelsen i brugsretten til renten:

– Modtager på under 50 år: 70%
– Modtager på mellem 50 år og 59 år: 50 %
– Modtager på mellem 60 år og 69 år : 40%
– Modtager på mere end 69 år: 30%

Den skattepligtige brøkdel af livrenterne mod vederlag er ligeledes underlagt sociale bidrag
(”CSG”, ”CRDS” (se ovenfor) og sociale opkrævninger, hvis globale sats var på 11% i 2007).

1.3.3. Beskatning af kapitalobligationer og livsforsikringskontrakter

Kapitalobligationer og livsforsikringskontrakter er underlagt en privilegeret skatteordning (§125-0A i Den Franske Skattelovgivning) : Kapitalobligationer underskrevet inden den 26. september 1997 kan blive fuldstændigt fritaget for skat (med forbehold for, at der er blevet betalt præmier før 1998), hvis deres varighed overstiger otte år.

Kontrakterne underskrevet efter den 26. september 1997 (eller dem for hvis vedkommende præmierne er blevet betalt efter 1998) er underlagt følgende beskatningsregler: Hvis kontrakten har en varighed på mere end otte år (det vil sige hvis perioden mellem den første præmiebetaling og betalingen af de skyldige beløb i medfør af opfyldelsen af kontrakten overstiger otte år), er provenuerne berettiget til et fradrag på 4.600 Euros (9.200 Euros for gifte par). Nettoprovenuer, efter fradrag, er underlagt indkomstskat, men kan i stedet, hvis modtageren ønsker det, blive underlagt kildeskat på 7,5%.

Provenuer fra kapitalobligationer på under otte års varighed er underlagt kildeskat på:

– 15% når kontraktens varighed er på mellem 4 og 8 år.
– 35% når kontraktens varighed er på under 4 år.

Provenuer fra en kapitaliseringskontrakt er ligeledes underlagt sociale bidrag (”CSG” og ”CRDS” (se ovenfor) og sociale opkrævninger, hvis globale sats var på 11% i 2007).

Siden 1. januar 2005 kan udbetalinger fra kapitalobligationer underskrevet hos udbydere af finanseille tjenester i EU (samt i Norge og Island) få adgang til denne skatteordning.

Den frigørende opkrævning ovenfor er kun anvendelig såfremt afviklingen af kapitalobligationen sker ved udbetaling af kapital. I tilfælde af udbetaling i form af livrenter, er det de ovennævnte regler vedrørende livrenter mod vederlag, der finder anvendelse (se 1.3.2). I tilfælde af udbetalinger via pensioner og ophørende livrenter, henvises der til bemærkningerne nedenfor (se 1.3.4).

1.3.4. Det specifikke tilfælde med pensioner og ophørende livrenter

Reglerne omtalt ovenfor vedrørende livrenter finder anvendelse i tilfælde af rateudbetalinger i form af livrenter og de har til formål at tage den kendsgerning i betragtning, at det samlede beløb varierer alt efter modtagerens levetid. Situationen er dog anderledes i tilfælde af pensioner, der udbetales for en bestemt varighed, i det omfang at totalbeløbet for betalingerne kan fastsættes præcist.

Denne forskel er blevet taget i betragtning af Statsrådet i følgende sag: en person havde underskrevet en forsikring, idet vedkommende havde udbetalt en startkapital. Til gengæld forpligtede forsikringsselskabet sig til på sigt at udbetale provenuet af kontrakten til forsikringstageren, ved hjælp af månedlige udbetalinger over en ti-årsperiode, medmindre modtageren afgik ved døden inden periodens udløb. De franske skattemyndigheder havde kendetegnet disse månedlige betalinger som livrenter og havde til hensigt at beskatte dem. Statsrådet forkastede skattemyndighedernes argumenter idet Rådet anså, at tidsbegrænsede udbetalinger ikke udgør en skattepligtig livrente. Statsrådet anførte, at hvis beløbet for de månedlige udbetalinger overstiger beløbet for de oprindelige bidrag, kan det overskydende beløb beskattes som en rente (det vil sige som kapitalafkast).

Statsrådet indtog samme stilling i en anden sag: en person havde solgt værdipapirer til et selskab, og det var blevet aftalt, at prisen skulle betales ved hjælp af månedlige udbetalinger over en periode på 15 år. De månedlige udbetalinger skulle stoppe i tilfælde af modtagerens dødsfald inden udløbet af de 15 år. Parterne havde selv i kontrakten specificeret de månedlige udbtalinger som livrenter. Retten bestemte dog, at udbetalingerne skulle behandles som en betaling af salgsprisen, spredt ud over flere år (med en ophørsklausul i tilfælde af dødsfald og ikke som en livrente.) Som følge heraf blev de månedlige udbetalinger ikke underlagt indkomstskat).

Forvaltningsdomstolen i Nice har fulgt en lignende tankegang i en sag, hvor en person havde lavet aftale om, at købsprisen for hans lejlighed delvist skulle betales i form af kapital og delvist ved hjælp af månedlige udbetalinger over ti år. Det var blevet aftalt, at hvis modtageren skulle afgå ved døden tidligt, skulle udbetalingerne ophøre. Retten bestemte, at de månedlige udbetalinger ikke udgjorde en livrente, men en betaling i flere led af købsprisen.

2 Anvendelse på danske pensioner

Nedenfor følger vores første analyse af den indvirkning, som ovennævnte principper ville kunne få på de pensionstyper, som De har beskrevet for os. Det vil selvfølgelig være nødvendigt med en mere detaljeret analyse i hvert specifikt tilfælde, på basis af præcise oplysninger om de pågældende pensionstyper.

Vi kan forstå, at, i modsætning til situationen i Frankrig, angives alle livrenter, pensioner osv. i Danmark ved den generelle benævnelse ”pension”, hvilket har skabt lidt forvirring hos de franske skattemyndigheder.

2.1 Lovpligtige pensioner

– kontekst

Inden for dette område udbetaler den dansk stat en pension til danske statsborgere over 65/67 år indtil deres død. Størrelsen af de udbetalte pensioner afhænger af pensionisternes personlige situation og ikke af tidligere betalte bidrag.

Der findes et frivilligt system kaldet ”efterløn” for lønmodtagere, der holder op med at arbejdei en alder af 60 år. Når personen fylder 65/67 år, er det den statsudbetalte pension, der træder i stedet for dette system.

– Analyse

En sådan indkomst behandles af de franske skattemyndigheder som en alderspension, der er skattepligtig i Frankrig (vi formoder efter ordningen i § 158.5 –a, punkt 2 i Den Franske Skattelovgivning). Dette forekommer os at være berettiget.

2.2. ATP-bidrag

– kontekst

ATP er et obligatorisk pensionssystem, som både arbejdsgivere og ansatte bidrager til i fællesskab under hele arbejdskontraktperioden.

– analyse

I medfør af skatteaftalen (§13 og 18) er betalinger inden for rammerne af en ATP-ordning, til fordel for en bosat i Frankrig, skattepligtige i Frankrig.  Fra det øjeblik at de oprindelige bidrag betales i relation til et arbejde og at pensionerne modtaget herfor betales i form af livrenter, er vores første analyse, at de franske skattemyndigheder har ret til at behandle disse renter som alderspensioner eller vederlagsfrie livrenter (§ 158.5-a punkt 2 i Den Franske Skattelovgivning) (den skattemæssige behandling er den samme i de to tilfælde, se 1.3.1).

2.3 Pensioner helt eller delvist betalt af arbejdsgiveren med garanteret betalingsperiode

– kontekst

Inden for dette område udbetaler et forsikringsinstitut en rente i en begrænset periode (fx 10 år), i medfør af en aftale, hvor de oprindelige bidrag er blevet betalt af den ansatte og arbejdsgiveren.

– analyse

I medfør af skatteaftalen (§ 13 og 18) er udbetalinger til valutaindlændinge i Frankrig skattepligtige i dette land. De behandles af de franske skattemyndigheder som vederlagsfri livrenter. I det omfang de oprindelige bidrag er blevet betalt i forbindelse med lønarbejde, er det efter vores mening ikke muligt at kendetegne dem som andet end alderspensioner. Det forholder sig nemlig sådan, at franske pensioner i visse tilfælde kan være genstand for en enkelt udbetaling (og ikke som livrenter), uden at blive kendetegnet som andet en pension.

2.4. Pensioner betalt helt eller delvist af arbejdsgiveren på basis af en livrente

– kontekst

Disse pensionstyper er baseret på aftaler mellem lønmodtagernes fagforeninger og arbejdsgivernes forbund. De finansieres af arbejdsgiverbidrag og i givet fald af lønmodtagerbidrag.

– Analyse

I overensstemmelse med skatteaftalen (§ 13 og 18), er udbetalinger til fordel for valutaindlændinge i Frankrig, der finder sted i henhold til ovennævnte, skattepligtige i dette land. Skattemyndighederne behandler dem som alderspensioner eller som livrenter mod vederlag ( i tilfælde af at pensionerne er finansieret af lønmodtagerbidrag).

Hvis man tager forbindelsen mellem lønmodtageraktiviteten og de modtagne renter i betragtning, forekommer det synspunkt, der tenderer til at betegne disse beløb som alderspensioner, at være på sin plads. I det tilfælde, hvor pensionen udelukkende er finansieret af lønmodtagerbidrag, er det udfra et skattemæssigt synspunkt mest favorabelt at kendetegne pensionen som en livrente.

Som følge heraf er det nødvendigt at lave en mere dybdegående undersøgelse af hver enkelt tilfælde for at afgøre, om det er ræsonabelt at bestride de franske skattemyndigheders holdning.

2.5 Livrenter

– kontekst

Det drejer sig om private pensioner, der udbetales i form af livrenter.

– Analyse

I overensstemmelse med skatteaftalen (§ 13 og 18) er disse udbetalinger skattepligtige i Frankrig. Idet de franske skattemyndigheder sidestiller disse udbetalinger med livrenter mod vederlag (vi går ud fra, at de er baseret på §158-6 i Den Franske Skattelovgivning), udgør efter vores mening i sig selv en favorabel holdning, som der ikke er nogen grund til at bestride.

2.6 Private pensioner og livsforsikringskontrakter med garanteret betalingsperiode

– Kontekst

Ifølge disse livsforsikringskontrakter eller alderspensioner sker udbetalingerne i løbet af en forudbestemt periode (10 år eller mere). Den skyldige kapital, der eventuelt er tilbage, når modtageren dør, tilfalder arvingerne. Disse pensioner er udelukkende finansieret af lønmodtagerbidrag, men de administreres af arbejdsgiveren (i løbet af bidragsperioden).

– Analyse

Ifølge skatteaftalen (§ 13 og 18), og i medfør af sådanne kontrakter, er udbetalinger til valutaindlændinge i Frankrig skattepligtige i dette land. Skattemyndighedernes holdning, der betragter 10-årsrenter som hidrørende fra kapitalobligationer, forekommer umiddelbart at være korrekt (en sådan fortolkning medfører anvendelsen af den favorable skatteordning omtalt i § 125-0A i Den Franske Skattelovgivning, jvf. 1.3.3.)

Den mulighed, der består i at sidestille renter udbetalt over en længere periode med livrenter, kan nemmere bestrides. Sålænge udbetalingerne sker i løbet af en forudfastsat periode, forekommer det os at være muligt at påberåbe sig retspraksis vedrørende ophørende livrenter (se 1.3.4.) for at kræve adgang til til skatteordningen for kapitalobligationer.

Der gøres opmærksom på, at ovennævnte bemærkninger blot danner grundlag for en generel og indledende undersøgelse. En mere dybdegående analyse af hvert enkelt tilfælde er nødvendig, inden der tages skridt til formaliteter hos skattemyndighederne.

Me Nicolas BRAHIN
Avocat au Barreau de NICE
Nicolas.brahin@brahin-avocats.com
Diplôme d’Etudes Supérieures Spécialisées en Droit Bancaire et Financier
Université Panthéon-Sorbonne (DESS 1997)

fichier à telecharger:
080125 traduction pensions danoises nouvelle version.MIS_

C A B I N E T     B R A H I N

DANSK-FRANSK ADVOKATFIRMA I FRANKRIG   /   DANISH-FRENCH LAW FIRM IN FRANCE

Vedtagelse af arbejder på fællesarealer

Reglerne for vedtagelse af arbejder på fællesarealer fastsættes af loven af 10. juli 1965 vedrørende ejendomsfællesskabers retsstilling.

Me Nicolas BRAHIN
Avocat au Barreau de NICE
Nicolas.brahin@brahin-avocats.com
Diplôme d’Etudes Supérieures Spécialisées en Droit Bancaire et Financier
Université Panthéon-Sorbonne (DESS 1997)

fichier à telecharger:
131018 Le vote des travaux en copropriété_DAN_0