Nedenfor følger vores analyse af den franske skatteordning for forskellige danske pensioner, der udbetales til danskere bosat i Frankrig, således som beskrevet i den skrivelse, De sendte os.
1. Principper for beskatning
Områdeprincipper
I medfør af § 13 i den dansk-franske skatteaftale er private pensioner og livrenter fra dansk kilde, der udbetales til modtagere, der er bosat i Frankrig, fritaget for skat i Danmark. Som følge heraf kan de beskattes i Frankrig i overensstemmelse med bestemmelserne i national fransk ret.
§ 18 i aftalen bestemmer, at ubenævnte indtægter (de, der ikke tages i betragtning i de andre paragraffer i traktaten) beskattes i det land, som modtageren har bopæl i.
Som følge heraf er disse indkomster, ligegyldigt hvilken type det drejer sig om (alderspension, livrente el. Andet), udelukkende skattepligtige i Frankrig.
1.2. Skelnen mellem vederlagsfri livrenter og livrenter mod vederlag
Vederlagsfri livrenter og livrenter mod vederlag består i rateudbetalinger, der normalt sker på basis af livrenter. I medfør af § 79 i Den Franske Skattelovgivning behandles disse to former for renter som skattepligtige indkomster.
En livrente er ”vederlagsfri”, når betalingerne, som modtageren får, ikke resulterer af bilag betalt på et tidligere tidspunkt. Omvendt resulterer en livrente ”mod vederlag” af tidligere bidrag.
Derudover skal man skelne livrenterne mod vederlag fra alderspensioner, der udbetales i medfør af en tidligere erhvervsmæssig aktivitet. Skellet er ikke nærmere defineret i loven, men resulterer af forskellige skøn fra skattemyndighedernes side. Kriterierne for skel er følgende:
– Oprindelse for rettighed til udbetaling af rente: alderspensioner er forbundet med tidligere udøvelse af erhvervsmæssig aktivitet (selvstændig virksomhed eller lønarbejde. I sidstnævnte tilfælde har arbejdsgiveren også kunnet indbetale bidrag). I modsætning hertil står livrenter, der resulterer af en privatoprettet investeringskontrakt, der er personligt underskrevet af investoren.
– Beløbet for livrenten mod vederlag er direkte forbundet med beløbet for den investering, som investoren har gjort, hvorimod der i tilfældet med alderspension ikke nødvendigvis er nogen forbindelse mellem de betalte bidrag og beløbet for de modtagne pensioner.
1.3. Den franske skatteordning for de forskellige typer renter og pensioner
1.3.1 Beskatning af vederlagsfri livrenter og alderspensioner
Vederlagsfri livrenter og alderspensioner beskattes på samme måde. De er berettiget til et fradrag på 10% (begrænset til 3.446 Euros for indkomster i 2006, i medfør af § 158.5, punkt 2 i Den Franske Skattelovgivning). Nettobeløbet beskattes efter indkomstskattens progressive skala (marginalsats på 40% i 2006) og er ligeledes underlagt sociale bidrag (”CSG” – generelt socialt bidrag – og ”CRDS” – bidrag til afbetaling af social gæld, hvis sammenlagte sats er på 8% i 2007).
1.3.2. Beskatning af livrenter mod vederlag
Livrenter mod vederlag er ligeledes underlagt indkomstskattens progressive skala, men kun for en del af beløbets vedkommende (formålet et at tage den brøkdel i betragtning, der svarer til tilbagebetalingen af de oprindeligt betalte bidrag). I medfør af § 158-6 i Den Franske Skattelovgivning bestemmes den skattepligtige del ud fra rentenyderens alder på tidspunktet for indtrædelsen i brugsretten til renten:
– Modtager på under 50 år: 70%
– Modtager på mellem 50 år og 59 år: 50 %
– Modtager på mellem 60 år og 69 år : 40%
– Modtager på mere end 69 år: 30%
Den skattepligtige brøkdel af livrenterne mod vederlag er ligeledes underlagt sociale bidrag
(”CSG”, ”CRDS” (se ovenfor) og sociale opkrævninger, hvis globale sats var på 11% i 2007).
1.3.3. Beskatning af kapitalobligationer og livsforsikringskontrakter
Kapitalobligationer og livsforsikringskontrakter er underlagt en privilegeret skatteordning (§125-0A i Den Franske Skattelovgivning) : Kapitalobligationer underskrevet inden den 26. september 1997 kan blive fuldstændigt fritaget for skat (med forbehold for, at der er blevet betalt præmier før 1998), hvis deres varighed overstiger otte år.
Kontrakterne underskrevet efter den 26. september 1997 (eller dem for hvis vedkommende præmierne er blevet betalt efter 1998) er underlagt følgende beskatningsregler: Hvis kontrakten har en varighed på mere end otte år (det vil sige hvis perioden mellem den første præmiebetaling og betalingen af de skyldige beløb i medfør af opfyldelsen af kontrakten overstiger otte år), er provenuerne berettiget til et fradrag på 4.600 Euros (9.200 Euros for gifte par). Nettoprovenuer, efter fradrag, er underlagt indkomstskat, men kan i stedet, hvis modtageren ønsker det, blive underlagt kildeskat på 7,5%.
Provenuer fra kapitalobligationer på under otte års varighed er underlagt kildeskat på:
– 15% når kontraktens varighed er på mellem 4 og 8 år.
– 35% når kontraktens varighed er på under 4 år.
Provenuer fra en kapitaliseringskontrakt er ligeledes underlagt sociale bidrag (”CSG” og ”CRDS” (se ovenfor) og sociale opkrævninger, hvis globale sats var på 11% i 2007).
Siden 1. januar 2005 kan udbetalinger fra kapitalobligationer underskrevet hos udbydere af finanseille tjenester i EU (samt i Norge og Island) få adgang til denne skatteordning.
Den frigørende opkrævning ovenfor er kun anvendelig såfremt afviklingen af kapitalobligationen sker ved udbetaling af kapital. I tilfælde af udbetaling i form af livrenter, er det de ovennævnte regler vedrørende livrenter mod vederlag, der finder anvendelse (se 1.3.2). I tilfælde af udbetalinger via pensioner og ophørende livrenter, henvises der til bemærkningerne nedenfor (se 1.3.4).
1.3.4. Det specifikke tilfælde med pensioner og ophørende livrenter
Reglerne omtalt ovenfor vedrørende livrenter finder anvendelse i tilfælde af rateudbetalinger i form af livrenter og de har til formål at tage den kendsgerning i betragtning, at det samlede beløb varierer alt efter modtagerens levetid. Situationen er dog anderledes i tilfælde af pensioner, der udbetales for en bestemt varighed, i det omfang at totalbeløbet for betalingerne kan fastsættes præcist.
Denne forskel er blevet taget i betragtning af Statsrådet i følgende sag: en person havde underskrevet en forsikring, idet vedkommende havde udbetalt en startkapital. Til gengæld forpligtede forsikringsselskabet sig til på sigt at udbetale provenuet af kontrakten til forsikringstageren, ved hjælp af månedlige udbetalinger over en ti-årsperiode, medmindre modtageren afgik ved døden inden periodens udløb. De franske skattemyndigheder havde kendetegnet disse månedlige betalinger som livrenter og havde til hensigt at beskatte dem. Statsrådet forkastede skattemyndighedernes argumenter idet Rådet anså, at tidsbegrænsede udbetalinger ikke udgør en skattepligtig livrente. Statsrådet anførte, at hvis beløbet for de månedlige udbetalinger overstiger beløbet for de oprindelige bidrag, kan det overskydende beløb beskattes som en rente (det vil sige som kapitalafkast).
Statsrådet indtog samme stilling i en anden sag: en person havde solgt værdipapirer til et selskab, og det var blevet aftalt, at prisen skulle betales ved hjælp af månedlige udbetalinger over en periode på 15 år. De månedlige udbetalinger skulle stoppe i tilfælde af modtagerens dødsfald inden udløbet af de 15 år. Parterne havde selv i kontrakten specificeret de månedlige udbtalinger som livrenter. Retten bestemte dog, at udbetalingerne skulle behandles som en betaling af salgsprisen, spredt ud over flere år (med en ophørsklausul i tilfælde af dødsfald og ikke som en livrente.) Som følge heraf blev de månedlige udbetalinger ikke underlagt indkomstskat).
Forvaltningsdomstolen i Nice har fulgt en lignende tankegang i en sag, hvor en person havde lavet aftale om, at købsprisen for hans lejlighed delvist skulle betales i form af kapital og delvist ved hjælp af månedlige udbetalinger over ti år. Det var blevet aftalt, at hvis modtageren skulle afgå ved døden tidligt, skulle udbetalingerne ophøre. Retten bestemte, at de månedlige udbetalinger ikke udgjorde en livrente, men en betaling i flere led af købsprisen.
2 Anvendelse på danske pensioner
Nedenfor følger vores første analyse af den indvirkning, som ovennævnte principper ville kunne få på de pensionstyper, som De har beskrevet for os. Det vil selvfølgelig være nødvendigt med en mere detaljeret analyse i hvert specifikt tilfælde, på basis af præcise oplysninger om de pågældende pensionstyper.
Vi kan forstå, at, i modsætning til situationen i Frankrig, angives alle livrenter, pensioner osv. i Danmark ved den generelle benævnelse ”pension”, hvilket har skabt lidt forvirring hos de franske skattemyndigheder.
2.1 Lovpligtige pensioner
– kontekst
Inden for dette område udbetaler den dansk stat en pension til danske statsborgere over 65/67 år indtil deres død. Størrelsen af de udbetalte pensioner afhænger af pensionisternes personlige situation og ikke af tidligere betalte bidrag.
Der findes et frivilligt system kaldet ”efterløn” for lønmodtagere, der holder op med at arbejdei en alder af 60 år. Når personen fylder 65/67 år, er det den statsudbetalte pension, der træder i stedet for dette system.
– Analyse
En sådan indkomst behandles af de franske skattemyndigheder som en alderspension, der er skattepligtig i Frankrig (vi formoder efter ordningen i § 158.5 –a, punkt 2 i Den Franske Skattelovgivning). Dette forekommer os at være berettiget.
2.2. ATP-bidrag
– kontekst
ATP er et obligatorisk pensionssystem, som både arbejdsgivere og ansatte bidrager til i fællesskab under hele arbejdskontraktperioden.
– analyse
I medfør af skatteaftalen (§13 og 18) er betalinger inden for rammerne af en ATP-ordning, til fordel for en bosat i Frankrig, skattepligtige i Frankrig. Fra det øjeblik at de oprindelige bidrag betales i relation til et arbejde og at pensionerne modtaget herfor betales i form af livrenter, er vores første analyse, at de franske skattemyndigheder har ret til at behandle disse renter som alderspensioner eller vederlagsfrie livrenter (§ 158.5-a punkt 2 i Den Franske Skattelovgivning) (den skattemæssige behandling er den samme i de to tilfælde, se 1.3.1).
2.3 Pensioner helt eller delvist betalt af arbejdsgiveren med garanteret betalingsperiode
– kontekst
Inden for dette område udbetaler et forsikringsinstitut en rente i en begrænset periode (fx 10 år), i medfør af en aftale, hvor de oprindelige bidrag er blevet betalt af den ansatte og arbejdsgiveren.
– analyse
I medfør af skatteaftalen (§ 13 og 18) er udbetalinger til valutaindlændinge i Frankrig skattepligtige i dette land. De behandles af de franske skattemyndigheder som vederlagsfri livrenter. I det omfang de oprindelige bidrag er blevet betalt i forbindelse med lønarbejde, er det efter vores mening ikke muligt at kendetegne dem som andet end alderspensioner. Det forholder sig nemlig sådan, at franske pensioner i visse tilfælde kan være genstand for en enkelt udbetaling (og ikke som livrenter), uden at blive kendetegnet som andet en pension.
2.4. Pensioner betalt helt eller delvist af arbejdsgiveren på basis af en livrente
– kontekst
Disse pensionstyper er baseret på aftaler mellem lønmodtagernes fagforeninger og arbejdsgivernes forbund. De finansieres af arbejdsgiverbidrag og i givet fald af lønmodtagerbidrag.
– Analyse
I overensstemmelse med skatteaftalen (§ 13 og 18), er udbetalinger til fordel for valutaindlændinge i Frankrig, der finder sted i henhold til ovennævnte, skattepligtige i dette land. Skattemyndighederne behandler dem som alderspensioner eller som livrenter mod vederlag ( i tilfælde af at pensionerne er finansieret af lønmodtagerbidrag).
Hvis man tager forbindelsen mellem lønmodtageraktiviteten og de modtagne renter i betragtning, forekommer det synspunkt, der tenderer til at betegne disse beløb som alderspensioner, at være på sin plads. I det tilfælde, hvor pensionen udelukkende er finansieret af lønmodtagerbidrag, er det udfra et skattemæssigt synspunkt mest favorabelt at kendetegne pensionen som en livrente.
Som følge heraf er det nødvendigt at lave en mere dybdegående undersøgelse af hver enkelt tilfælde for at afgøre, om det er ræsonabelt at bestride de franske skattemyndigheders holdning.
2.5 Livrenter
– kontekst
Det drejer sig om private pensioner, der udbetales i form af livrenter.
– Analyse
I overensstemmelse med skatteaftalen (§ 13 og 18) er disse udbetalinger skattepligtige i Frankrig. Idet de franske skattemyndigheder sidestiller disse udbetalinger med livrenter mod vederlag (vi går ud fra, at de er baseret på §158-6 i Den Franske Skattelovgivning), udgør efter vores mening i sig selv en favorabel holdning, som der ikke er nogen grund til at bestride.
2.6 Private pensioner og livsforsikringskontrakter med garanteret betalingsperiode
– Kontekst
Ifølge disse livsforsikringskontrakter eller alderspensioner sker udbetalingerne i løbet af en forudbestemt periode (10 år eller mere). Den skyldige kapital, der eventuelt er tilbage, når modtageren dør, tilfalder arvingerne. Disse pensioner er udelukkende finansieret af lønmodtagerbidrag, men de administreres af arbejdsgiveren (i løbet af bidragsperioden).
– Analyse
Ifølge skatteaftalen (§ 13 og 18), og i medfør af sådanne kontrakter, er udbetalinger til valutaindlændinge i Frankrig skattepligtige i dette land. Skattemyndighedernes holdning, der betragter 10-årsrenter som hidrørende fra kapitalobligationer, forekommer umiddelbart at være korrekt (en sådan fortolkning medfører anvendelsen af den favorable skatteordning omtalt i § 125-0A i Den Franske Skattelovgivning, jvf. 1.3.3.)
Den mulighed, der består i at sidestille renter udbetalt over en længere periode med livrenter, kan nemmere bestrides. Sålænge udbetalingerne sker i løbet af en forudfastsat periode, forekommer det os at være muligt at påberåbe sig retspraksis vedrørende ophørende livrenter (se 1.3.4.) for at kræve adgang til til skatteordningen for kapitalobligationer.
Der gøres opmærksom på, at ovennævnte bemærkninger blot danner grundlag for en generel og indledende undersøgelse. En mere dybdegående analyse af hvert enkelt tilfælde er nødvendig, inden der tages skridt til formaliteter hos skattemyndighederne.
fichier à telecharger:
080125 traduction pensions danoises nouvelle version.MIS__0
Læs mere
