C A B I N E T     B R A H I N

DANSK-FRANSK ADVOKATFIRMA I FRANKRIG   /   DANISH-FRENCH LAW FIRM IN FRANCE

Hvis du ikke har foretaget nogen arveretlige dispositioner, bestemmer loven hvem, der arver dig.

Hvis du fx ikke har oprettet testamente, gavebrev eller livsforsikring til fordel for dine efterladte, bestemmer loven, hvordan arven efter dig fordeles og med hvor meget til hver.

• Hvis du ikke er gift, tilfalder hele arven dine børn til ligelig deling.

• Hvis du er gift, får din ægtefælle automatisk en del af arven. Arveloddets størrelse afhænger af, om du har andre arvinger, der er ligeberettigede med din ægtefælle. Hvis du har fået alle dine børn med din ægtefælle, kan sidstnævnte vælge at få brugsretten til hele formuen (dine børn arver ejendomsretten uden brugsret) eller ¼ af den fulde ejendomsret (dine børn arver de resterende ¾, som de deler ligeligt). Hvis du har børn fra et tidligere ægteskab, får din ægtefælle ¼ af den fulde ejendomsret, og dine børn deler ligeligt de resterende ¾.

Det er kun, hvis du ingen børn har, og dine forældre ikke lever mere, at din ægtefælle arver hele din  formue. Ægtefællen får også en livsvarig rettighed til boligen.

• Bemærk, hvis du ikke er gift, har din partner ikke ret til at arve dig, uanset om I er samboende eller har indgået samlivskontrakt (PACS).

• Hvis du hverken har børn eller ægtefælle, og dine forældre ikke lever mere, fordeles dine aktiver ligeligt mellem dine søskende. Hvis du ikke har søskende, fordeles arven efter dig med halvdelen til din mors familie og den anden halvdel til din fars familie. I hver gren af familien er det dine nærmeste slægtninge, der arver dig. Først kommer dine onkler eller tanter (slægtninge i 3. grad), derefter dine fætre og kusiner (slægtninge i 4. grad). Hvis der ikke er nogen arvinger i den ene del af familien, tilfalder arven de nærmeste slægtninge i den anden del af familien. Hvis der ikke er nogen arvinger på hverken mødrene eller fædrene side (eller kun arvinger udover 6. grad), arver den franske stat din formue.

Me Nicolas BRAHIN
Avocat au Barreau de NICE
Nicolas.brahin@brahin-avocats.com
Diplôme d’Etudes Supérieures Spécialisées en Droit Bancaire et Financier
Université Panthéon-Sorbonne (DESS 1997)

fichier à telecharger:
130927 laisser faire la loi . . .MIS_

C A B I N E T     B R A H I N

DANSK-FRANSK ADVOKATFIRMA I FRANKRIG   /   DANISH-FRENCH LAW FIRM IN FRANCE

Finanslovforslag juli 2012

BETYDELIGE ÆNDRINGER I SKAT FOR VIRKSOMHEDSKONCERNER MED REGNSKABSÅR, DER SLUTTER EFTER 4. JULI 2012.

• Omvendt bevisbyrde vedrørende overskud i datterselskaber uden for EU, der er omfattet af en fordelagtig skatteordning: For regnskabsår, der afsluttes 31. december 2012, er det den franske virksomhed, der skal bevise, at dets udenlandske datterselskab har et formål, der er væsentlig forskellig fra skattemæssige operationer.

• ”Anti-investerings”-bestemmelser

1. Ingen fradrag i selskabsskat for tab konstateret af moderselskabet vedrørende uddelt dividende, der tidligere var afgiftsfri (værdipapirer i finansieringsselskaber)

2. Udelukkelse af værdipapirer bogført på lager i moder-datterselskabsordningen i selskaber, der hører under ejendomshandlerordningen

3. Ingen fradrag for kortfristet tab, der konstateres af det overtagende selskab vedrørende det overtagede selskabs afgiftsfri udlodning af overskud efter det blev købt

• Eftergivelse af fordring: ingen fradragsret for økonomisk hjælp til franske og udenlandske datterselskaber

• Overførsel af underskud: stramning i betingelserne vedrørende godkendelse i tilfælde af omstruktureringer og fastsættelse af strenge kriterier for overførelse af underskud i virksomheder, der ændrer forretningsområde

• Kapitalindskud i et datterselskab: beskatning af kapitalindskud med værdipapirer som modydelse, hvis realværdi er mindre end værdien af indskuddet.

Andre bestemmelser om virksomhedsbeskatning

• MOMS: bibeholdelse af den normale momssats på 19,6% (afskaffelse af den såkaldte ”sociale moms” på 21,2%); genindførelse af reduceret moms på 5,5% på salg af bøger (uanset medie) fra 1. januar 2013

• Afskaffelse af kildeskat for udenlandske kollektive investeringsinstitutters (OPCVM) indkomst

• Udbytte: indførelse af en yderligere selskabsskat i form af et 3% bidrag på dividende, med undtagelse af selvstændige små og mellemstore virksomheder og beløb, uddelt til selskaber under moder-datterselskabsordningen, der har en kapitalandel på mere end 10% af selskabskapitalen.

• Lønmodtager opsparing: Stigning i den arbejdsgiverbetalte “sociale afgift” til 20% (i stedet for 8%) på udbyttedeling, kapitaldeltagelse, virksomhedsopsparing (Plan d’épargne entreprise (PPE)) og kollektiv pensionsopsparing (Plan d’épargne pour la retraite collectif (PERCO)), supplerende virksomhedspension, bonus.

• Henlæggelse til investering: Afskaffelse af fradrag for årsregnskab efter 4. juli 2012

• Aktieoptioner og friaktier: Forhøjelse af afgiften, der betales af virksomheder ved tildeling: 30% i stedet for 14%

• Ekstraordinært bidrag på 5% af selskabsskat for virksomheder, der omsætter for mere end 250 mio. Euro: forskudsbetaling på dato for sidste indbetaling af selskabsskat

• Afgift på finansielle transaktioner: forhøjelse på 0,2% (i stedet for 0,1%) fra 1. august 2012

Diverse
• Afskaffelse af fritagelse for sociale bidrag på overarbejde (udover 35 timer/uge) i virksomheder med mere end 20 ansatte fra 1. september 2012

Beskatning af privatpersoner
• Aktieoptioner og friaktier: Forhøjelse af afgiften, der betales af modtageren: 10% i stedet for 8%.

• Formueskat: Indførelse af en særlig formueafgift i 2012 for personer med en skattepligtig nettoformue på over 1,3 mio. Euro pr. 1. januar 2012 efter den progressive skatteskala gældende for 2011 uden loft.

< à 1 300 000 € 0 %
Mellem 800.000 € og 1.310.000 € 0.55 %
Mellem 1.310.000 € og 2.570.000 € 0.75 %
Mellem 2.570.000 € og 4.040.000 € 1 %
Mellem 4.040.000 € og 7.710.000 € 1.30 %
Mellem 7.710.000 € et 16.790.000 € 1.65 %
Over 16.790.000 € 1.80 %

I praksis:
1. For personer med en formue på under 3 mio. Euro skal afgiften betales senest 15. november 2012 uden nogen form for indberetning til det franske skattevæsen;

2. For personer med formue over 3 mio. Euro, skal der udfyldes en særlig erklæring i begyndelsen af oktober, der skal indgives sammen med indbetalingen til det franske skattevæsen senest 15. november 2012.

• Valutaudlændinge: Indførelse af sociale bidrag, det vil sige 15,5% fra 1. januar 2012 for indtægter på fast ejendom, og ikrafttrædelse af lov om beskatning af kapitalgevinst for fysiske personer, der er valutaudlændinge til Frankrig

• Ejerskifteafgift på arv og gave: reduktion i det personlige bundfradrag ved gaver og arv for forældre og børn til 100.000 Euro (i stedet for 159.325 Euro) og forlængelse af gaveintervallet til 15 år (i stedet for 10 år)

Finansloven 2012 og ændringer i finansloven 2011

Væsentlige afgifter:

Virksomhedsbeskatning
• Forhøjelse af registreringsafgift ved aktieoverdragelse (berører ikke anparter) fra 1. januar 2011:
(a) indførelse af en faldende skala i stedet for enhedssatsen på 3% med et loft på 5.000 Euro: 3% for trinet under 200.000 Euro, 0,5% for trinet mellem 200.000 Euro og 500.000 Euro, 0,25% for trinet over 500.000 Euro
(b) indførelse af registreringsafgift ved salg af aktier i udlandet, som vedrører aktiebeviser i virksomheder med hjemsted i Frankrig

• Forhøjelse af registreringsafgift ved overdragelse af kapitalandele i selskaber, der overvejende er ejendomsselskaber fra 1. januar 2012: Det er udelukkende gæld i forbindelse med erhvervelse af ejendommen eller ejendomsretten, der er fradragsberettiget.

• Indførelse af yderligere 7% moms fra 1. januar 2012:
(a) 5,5% på varer og tjenesteydelser, der nyligt er indført i den franske skattelovs § 278-0 bis: vand, ikke alkoholiske drikke, andre fødevarer end dem, der fortæres umiddelbart, apparater og specialudstyr til handicappede, energiforsyning, boligydelser og levering af madvarer til plejehjem og handicapboliger, ydelser i forbindelse med pasningsbehov fra private organisationer med gevinst for øje, levering af ydelser i hjemmet udelukkende i forbindelse med plejekrævende handicappede eller ældres dagligdag, levering af måltider fra offentlige eller private leverandører
(b) 7% : varer og tjenesteydelser, der hidtil var beskattet med 5,5%, og som ikke figurerer på ovennævnte liste.

• Højere grad af elektronisk indberetning og indbetaling af skatter for alle virksomheder.

• Indførelse af et ekstraordinært bidrag på 5% af selskabsskatten for virksomheder, der har en omsætning over 250 mio. Euro og regnskabsafslutning mellem 31. december 2011 og 31. december 2013.

• Begrænsning i fradrag af renteudgifter i forbindelse med lån til køb af kapitalandele: effektiv kontrol med værdipapirer, hvis værdi er over 1 mio. Euro (gældende for regnskabsår åbnet pr. 1. januar 2012).

• Nærmere angivelse af perioden for ansættelse af tærskelværdier med henblik på fritagelse for skat på erhvervsmæssig kapitalgevinst i forhold til omsætning: fra dato for afslutning af årsregnskab vedrørende kapitalgevinst.

• Begrænsning i ordningen med overførsel, der gælder for overdragelse af kapitalandele i associerede virksomheder. – De nye regler mindsker betydeligt fordelen ved visse skattelempelser og –godtgørelser (f.eks. sænkelse af skatteloft ved oversøiske investeringer) og/eller indfører flere formaliteter (f.eks. virksomheder, der gør brug af skattely.)

• Indførelse af nye afgifter: afgifter på drikkevarer med tilsat sukker, afgifter på drikkevarer med syntetisk sødestof, afgift på virksomheder pålagt emissionskvoter for drivhusgasser (udelukkende for 2012), afgift på førstegangssalg, -indskud eller -ombytning af værdipairer i selskaber med audiovisuelle kommunikationsydelser.

• Afskaffelse af 2% afgiften på hoteller med tilbagevirkende kraft fra 1. november 2011.

Beskatning af privatpersoner
• Ekstraordinær afgift på høje indkomster (der nu inkluderer kapitalgevinst på ejendomme i den skattemæssige referenceindkomst) gældende fra den skattemæssige referenceindkomst 2011:
(a) 3 % på referenceindkomsten mellem 250.000 Euro og 500.000 Euro (enlige, enkemænd, enker, separerede eller fraskilte) eller mellem 500.000 Euro og 1.000.000 Euro (gifte eller sambeskattede);

• (b) 4% ved en referenceindkomst, der er højere end ovenfor nævnt.

• Forhøjet opkrævning af procentvis afgift på udbytte fra 1. januar 2012: 21% i stedet for 19%.

• Forhøjet opkrævning af procentvis afgift på investeringsprodukter med fast afkast fra 1. januar 2012: 24% i stedet for 19%.

• Forhøjet kildeskat på valutaudlændinges indkomster fra 1. januar 2012, med forbehold for internationale konventioner:
(a) almindelig sats: 30% (i stedet for 25%)
(b) reduceret sats: 21% (i stedet for 19%)
(c) forhøjet sats: 55% (i stedet for 50%)

• Ny afgift på høje lejeindtægter på boliger med lille areal (gældende for fysiske og juridiske personer) fra 1. januar 2012: 10 – 40% for lejeindtægter, der er opkrævet i kalenderåret afhængig af forskellen mellem den månedlige lejeindtægt og referencelejen.

• Fritagelse for kapitalvindingsafgift på den forhenværende bolig for pensionister eller handicappede, der bor på plejehjem eller i beskyttet bolig.

• Yderligere stramning på 15% på visse skattelempelser eller –godtgørelser fra selvangivelsen 2012.

• Samlet loft på visse skattemæssige fordele nedsat til 18.000 Euro forhøjet med 4% (tidligere 6%) af den skattepligtige indkomst for 2012.

• Indførelse af udskudt skat under betingelse af, at kapitalgevinsten fra salg af værdipapirer og selskabsrettigheder genanvendes (afskaffelse af det almindelige nedslag i forhold til ejerskabsperioden).

• International mobilitet: udvidelse af exit tax: kapitalandele over 1,3 mio. Euro.

• Udenlandske tilgodehavender: 10 års frist for tilbageførsel.

Skattestigninger, som premierministeren bebudede den 7. november 2011

Selskabsskat
• 5% forhøjelse på selskabsskat for virksomheder, der har en omsætning på mere end 250 mio. Euro i 2012 og 2013.
MOMS
• Indførelse af en overgangssats på 7%: den ny sats på 7% skal gælde alle varer og serviceydelser, der i dag er pålagt 5,5%, med undtagelse af nødvendighedsvarer. Derfor skal 5,5% forsat gælde for madvarer, gas- og el-forsyninger.
Indkomstskat

• Ophævelse af indeksregulering for indkomstskatten i 2012 og 2013: husstande med samme indkomst fra år til år er ikke berørt, til forskel for husstande med indkomststigning
• Tilpasning af udbytteskat til skat på arbejde for personer på det sidste indkomsttrin (forhøjelse af engangsopkrævning af skat på udbytte og renter i form af fast procentdel: fra 18% til 24%): Det er ikke længere muligt for disse personer at vælge engangsopkrævning af skat i form af fast procentdel, og engangsopkrævningen på renter stiger fra 19% til 24%.

• Forhøjelse af « tværgående stramning » af skatteprivilegier: General reduktion i skattefordele for tyve (eller flere) anordninger. Den procentvise stramning og de anordninger, der er forskånet, kendes ikke i dag.
• Afskaffelse i 2013 af Scellier-loven
• Reformering af rentefrit lån på nybyggeri
• Reduktion af skattegodtgørelse for bæredygtig udvikling
Det ser ud til, at andre  skatteprivilegier vil bliver berørt, men ikke er blevet beskrevet.

Formueskat og arv/gave
• ophævelse af indeksregulering for 2012 og 2013

Me Nicolas BRAHIN
Avocat au Barreau de NICE
Nicolas.brahin@brahin-avocats.com
Diplôme d’Etudes Supérieures Spécialisées en Droit Bancaire et Financier
Université Panthéon-Sorbonne (DESS 1997)

fichier à telecharger:
131113 Projet de loi – lovforslag 4.7.12 – DA.MIS_

C A B I N E T     B R A H I N

DANSK-FRANSK ADVOKATFIRMA I FRANKRIG   /   DANISH-FRENCH LAW FIRM IN FRANCE

Udenlandsk kildeskat:
Fremskridt inden for retspraksis

Franske administrative domstole har modtaget en del klager over diskrimination af franske underskudsgivende selskaber, der har en indkomst fra udlandet i form afvederlag i almindelig forstand.

Når disse vederlag er omfattet af bilaterale beskatningsaftaler, som Frankrig har tiltrådt, udgør den kildeskat, som den udenlandske stat har trukket (i henhold til de sædvanlige bestemmelser), en skattemæssig kredit for det franske selskab. Den skattemæssige kredit modregnes i selskabsskatten, der betales af de vederlag, der er pålagt kildeskat og dobbelt beskatning i udlandet og i Frankrig, hvorved dobbeltbeskatning undgås.

Men i henhold til nuværende franske regler kan en aftalemæssig skattekredit ikke overføres og ikke udnyttes, hvis selskabet ikke kan trække den fra i samme regnskabsår, som kildeskatten betales.

Deraf følger at fransk lovgivning simpelthen diskriminerer indtægtsgivende og underskudsgivende selskaber, idet sidstnævnte berøves den beskyttelse mod dobbeltbeskatning, som de bilaterale beskatningsaftaler søger at råde bod på.

En gennemgang af de hovedaftaler, som Frankrig har underskrevet, gør det muligt at konstatere, at flere tidligere bilaterale beskatningsaftaler ikke udtrykkeligt udelukker aftalemæssigt fradrag for den kildeskat, der betales af vederlag.

Nedenfor ses en liste over nogle af disse aftaler:

Me Nicolas BRAHIN
Avocat au Barreau de NICE
Nicolas.brahin@brahin-avocats.com
Diplôme d’Etudes Supérieures Spécialisées en Droit Bancaire et Financier
Université Panthéon-Sorbonne (DESS 1997)

fichier à telecharger:
130927 Retenues à la source étrangère.MIS_

C A B I N E T     B R A H I N

DANSK-FRANSK ADVOKATFIRMA I FRANKRIG   /   DANISH-FRENCH LAW FIRM IN FRANCE

MOMS
Hvordan får man refunderet et momstilgodehavende ?

I år har din virksomhed større indgående moms end udgående moms. Virksomheden har derfor et momstilgodehavende. Hvordan får man det retur? Og er det en fordel?

Momstilgodehavende

Momsangivelse. Udgående moms skal tilbagebetales til skattevæsenet efter fradrag af indgående moms. Til dette formål skal der angives moms. Moms angives normalt årligt, hvis omsætningen ekskl. moms ikke overstiger 766.000 € (salgsaktiviteter) eller 231.000 € (serviceydelser). Dette er den forenklede almindelige ordning. Derudover kan virksomheden høre under den almindelige momsordning og skal angive moms månedligt (momsangivelse kan ske kvartalsvis, hvis den skyldige moms pr. år er lavere end 4.000 €).

Negativ momssaldo. For nystartede virksomheder er momssaldoen ofte negativ, hvilket skyldes større investeringer i opstartsperioden og en endnu forholdsvis lav omsætning. Snarere end at trække momstilgodehavende fra i de fremtidige momserklæringer, er det muligt at få den refunderet.

Anmodning om refusion

Hvis din virksomhed hører under den forenklede momsordning (årlig angivelse på blanket CA12), kan momstilgodehavendet kun refunderes, hvis det er på mindst 150 €. Anmodning om refusion kan ske på blanket CA12 i rubrikken, der er beregnet hertil. Hvis dit anpartsselskab « SARL » foretager en større investering, hvor momsen udgør mindst 760 €, kan du anmode om at få refunderet momsen kvartalsvis. Kopi af faktura med angivelse af moms skal vedlægges anmodningen.

Hvis din virksomhed hører under den almindelige momsordning, og moms angives (blanket CA3) hver måned, kan hyppigheden variere afhængig af beløbet, der skal refunderes.

Årlig refusion. Hvis momstilgodehavendet fra december (angivet i januar) er lig med eller højere end 150 €, kan det refunderes. Anmodningen skal ske samtidig med momsangivelse for december.

Eller kvartalsvis. Hvis der i de månedlige momsangivelser inden for et kvartal er tilgodehavender, kan refusion af det momstilgodehavende, der fremgår af sidste erklæring, refunderes, hvis tilgodehavendet er højere end 760 €. Anmodningen skal ske ved den sidste momsangivelse i kvartalet, april for første kvartal, juli for andet kvartal, oktober for tredje kvartal og januar for fjerde kvartal.

Eller månedligt. Fra 2009 kan man uden at vente til næste kvartal anmode om tilbagebetaling af momstilgodehavendet, hvis det er højere end 760 €.

Men er det hensigtsmæssigt?

Momsrefusion. Når anmodningen er sket og inden refusion (to – tre måneder), kan momstilgodehavendet ikke længere trækkes fra i de følgende momsangivelser. Hvis virksomheden skal tilbagebetale et større momsbeløb den efterfølgende måned, kan det angivne momstilgodehavende ikke trækkes fra. I dette tilfælde er en sådan fremgangsmåde ikke hensigtsmæssig.

Risiko for skattekontrol. Skattevæsenet kontrollerer nøje de indsendte anmodninger. Visse virksomheder har haft den kedelige overraskelse at få besøg af skattevæsenet allerede inden refusion.

Inden anmodning om refusion af momstilgodehavende skal man vurdere, om det er hensigtsmæssigt. Skattevæsenet undersøger anmodningerne grundigt. Risiker ikke besøg af skattevæsenet, hvis det blot drejer sig om et mindre momstilgodehavende!

Me Nicolas BRAHIN
Avocat au Barreau de NICE
Nicolas.brahin@brahin-avocats.com
Diplôme d’Etudes Supérieures Spécialisées en Droit Bancaire et Financier
Université Panthéon-Sorbonne (DESS 1997)

fichier à telecharger:
120921 MOMS (TVA)- redigeret 8.06.12.MIS_

C A B I N E T     B R A H I N

DANSK-FRANSK ADVOKATFIRMA I FRANKRIG   /   DANISH-FRENCH LAW FIRM IN FRANCE

Tinglysningsreglerne vedrørende prioritetsplads og pant er netop blevet ændret ved fransk lovdekret. Dette er sket med henblik på at tage højde for nogle nye bestemmelser, som indgår i lovreformen om sikkerhedsstillelse.

I kraft af denne ændring kan man nu i en låneaftale indsætte en klausul, hvorefter debitor og kreditor aftaler, at sidstnævnte bliver ejer af den pantsatte ejendom i tilfælde af udeblivelse af betaling af den sikrede gæld. Denne klausul kan dog ikke bruges i de tilfælde, hvor det er debitors primære bolig, der er gæld i (Den Franske Civillovbog  § 2459 og fra retsafgørelse af 23. marts 2006: BRDA 7/06 inf. 26 nr. 60).

Lovdekretet præciserer endvidere, at en eventuel aftale om, at kreditor ved debitors manglende betaling uden videre bliver ejer af pantet, skal anføres i det lovpligtige følgedokument, som skal indleveres samtidig med tinglysning af pantebrev. Desuden skal det også anføres i en aftale mellem debitor og kreditor, ved hvilken de måtte være blevet enige om at konvertere et pantebrev, der blev tinglyst inden den omtalte retsafgørelse af 23. marts 2006 trådte i kraft, til et hypothèque rechargeable, der på mange måder minder om et dansk ejerpantebrev (lovdekret 55-1350 af 15. oktober 1955, § 55, 2-3° og §57-3, 2°-g, der er blevet ændret).

Derudover bestemmer det nye lovdekret indholdet af det dokument, der oprettes ved deponering af tinglysningsdokumenter, ved hvilket långiver kan give afkald på prioritetsplads mod stiftelse af hypothèque rechargeable (Lovdekret 55-1350 §57-3, 2°-g revideret). Det er således en ny mulighed for långivere, der har tinglyst deres prioritetsplads inden 20. februar 2007 (Lov 2007(212 af 20. februar 2007, §10.)

Me Nicolas BRAHIN
Avocat au Barreau de NICE
Nicolas.brahin@brahin-avocats.com
Diplôme d’Etudes Supérieures Spécialisées en Droit Bancaire et Financier
Université Panthéon-Sorbonne (DESS 1997)

fichier à telecharger:
080630 traduction de publicité foncière des hypothèques.MIS_

Skattelettelse i forsikringens løbetid

I aftalens løbetid er renteindtægter fritaget for indkomstskat. Der betales først skat ved død eller ved delvis tilbagekøb. Til gengæld udgør de sociale afgifter en større del af skatten på livsforsikring, idet de fra 1. juli 2012 beløber sig til 15,5% af de samlede indtægter.

De sociale afgifter beregnes hvert år, når der tilskrives renter på kontoen for enkeltproduktaftaler i euro eller på den del af flerproduktaftalerne, der er investeret i euro. Til gengæld for den del af flerproduktsaftalerne, der er investeret i investeringsforeninger (Sicav eller FCP) betales der først afgifter af gevinsten ved indløsning. Hvis der ikke sker noget tilbagekøb, beskattes midlerne først ved forsikringstagers død i henhold til gældende sats.

Skat på tilbagekøb

Efter anmodning fra forsikringstager udbetaler forsikringsselskabet hele (fuldstændigt tilbagekøb, der medfører forsikringens ophør) eller en del af (delvist tilbagekøb, der medfører, at forsikringen fortsætter) aftalens opsparing. Det er kun indtægten (forskellen mellem det tilbagebetalte beløb og de indbetalte beløb), der beskattes, idet den tilbagekøbte kapital ikke beskattes.

Efter 1998 afhænger beskatningen af forsikringens alder (det vil sige tiden fra første indbetaling til tilbagekøbet) på tidspunktet for tilbagekøb.

Beskatning ved død

Ved arv efter 22. august 2007 er der ingen skat på udbetalinger til ægtefællen eller partneren med en samlivskontrakt (og under visse forhold forsikringstagers søskende), og der betales heller ikke boafgift, uanset forsikringens alder og tidspunkt for indbetalingerne (før eller efter 70 år).

Dette princip gælder uden forbehold ved forsikrede ægtefælles død.

Når forsikringen er blevet tegnet af en ægtefælle med fælleseje til fordel for den anden ægtefælle og formuefællesskabets opløses ved sidstnævntes død, udgør tilbagekøbsværdien for forsikringen, der er tegnet af fællesejets midler, et aktiv i boet og pålægges boafgifter efter almindeligt gældende retsregler (ministeriets svar Bacquet, AN 29. juni 2010). Efter august 2007 betaler den efterlevende ægtefælle ikke længere boafgift, men de øvrige arvinger skal derimod betale boafgift af halvdelen af forsikringens værdi, der indgår i boets aktiver.

Til gengæld er der ved udbetaling til andre begunstigede personer ikke længere skattefritagelse for ydelsen ved død. De investerede beløb tilhører boets aktiver, hvoraf der betales boafgift (fransk skattelovgivning, § 757 B og 990 I).  Hvis der ikke er nogen begunstigede, beskattes ydelsen ved død sammen med aktiverne i forsikringstagers bo uden særordning.