Juridiske nyheder

Fejlagtig anvendelse af en bilateral aftale kan uden videre gøres gældende…

CE (Conseil d’état) 9. og 10. afd., 20. sept. 2017, nr. 392231, Mecatronic

For appelretten i forvaltningssager påberåbte en skatteyder sig en skatteaftale, hvis bestemmelser, han mente, forhindrede pålæg af selskabsskat. For at afvise denne indsigelse fandt retten efter at have vurderet den aftale, der vedrørte den pågældende tvist, at skatteyderen var skattepligtig i Frankrig.

Imidlertid afgjorde Conseil d’Etat (øverste franske domstol i forvaltningsretlige spørgsmål), at den bilaterale aftale ikke var gældende (i mangel af forpligtelse i den Stat, der deltog i konventionen med Frankrig).

Begrundelsen, der bygger på ufravigelige retsprincipper, og som ikke indeholder nogen vurdering af de faktiske omstændigheder, der fremgår af den indankede dom, skal træde i stedet for appelrettens begrundelse.

Forvaltningsdomstolen i Paris udtaler, at til trods for at SARL Google France havde karakter af afhængig agent i medfør af artikel 2, stk. 9c i skatteaftalen mellem Frankrig og Irland, kan selskabet til gengæld ikke i tvistens skatteår anses for at have disponeret over Google Ireland Limiteds tegningsret i et forretningsforhold, der har præg af transaktioner, der udgør selskabets egne aktiviteter.

Google Ireland Limited har derfor ret i sin begrundelse, at skattemyndighederne fejlagtigt har vurderet, at selskabet i medfør af artikel 2, stk. 9c i skatteaftalen mellem Frankrig og Irland via SARL Google France drev forretning i Frankrig, en professionel aktivitet med reklamesalg gennem et fast forretningssted.

Domstolen vurderer derfor, uden at der er anledning til at tage stilling til de øvrige indsigelser i sagen, at der efter gældende ret og sagens omstændigheder er grund til at fritage Google Ireland Limited med hensyn til opkrævning af skat over for de indstævnede selskaber for regnskabsårene 2005 til 2010.

Der har været afsagt afgørelser af samme karakter vedrørende kildeskat, moms, bidrag på merværdi og mindstebidrag på erhvervsskat.

Forvaltningsdomstolen i Paris, 1. sekt., 1. afd., 12. juli 2017, nr. 1505178, Google Ireland Ltd, A. Segretains indlæg, R. Zaghdouns og Q. Philippes notat: JurisData nr. 2017-013862.

Anke registreret under nr. 17PA03067

Med venlig hilsen

fichier à telecharger:
2017.11.03 – Google sagen (affaire Google).doc

Den 12. juli 2017 afsagde forvaltningsdomstolen i Paris fem domme, der annullerer den berigtigelse, der er rejst af den franske stat mod Google for henved 1,115 milliarder €.

Sagen drejer sig om indkomst fra reklameaftaler, der var underskrevet af koncernens irlandske datterselskab på og til det franske marked, og hvor der ikke er noget beskatningsgrundlag i Frankrig.

Dommene er klare: Google skal ikke betale skat i Frankrig af denne indkomst.

Der hersker stadig bitterhed i forbindelse hermed, til trods for at loven er sket fyldest over for den amerikanske kæmpe.

Sammen med Google symboliserer Appel, Facebook og Amazon en ny økonomi, der er baseret på ideen om netværk.

Selskaberne er blevet ledere i en ny verden og vender op og ned på den industrielle tidsalders regler, hvor det virtuelle erstatter det materielle. Disse platforme uden ”fast jord” huser forskellige tjenesteydelser for at opfylde den stadigt voksende efterspørgsel på ydelser ”on demand”, crowdfunding eller lån og deleøkonomi. De har fuldstændig ændret spillereglerne. Også aktørerne i den nye økonomi har udviklet sig fx inden for immateriel ret og datasikkerhed på grund af nødvendigheden af at sikre sammenhængen på området og håndteringen af udfordringerne.

Andre venter i fornægtelse og kaster skylden på de digitale selskaber. Det er tilfældet for mange af aktørerne inden for skatteret, der i den manglende beskatning af størstedelen af de digitale kæmper kun ser eksperters manipulation, der gennem en aggressiv skatteoptimering kunstigt flytter indkomsten, og mener, at det kun er international ret, der kan ændre tingenes tilstand.

Dog er realiteten en helt anden. Territorial skat, som eksisterer i Frankrig, blev udviklet i den industrielle tidsalder med køb i butikker og fysiske relationer uden de mange virtuelle mellemled. I Google sagen udtalte forvaltningsdomstolen: Denne sag afslører manglerne i det aktuelle retslige grundlag. Disse mangler ville kun være af betydning for Statens budget, hvis det ikke var fordi, de medfører en væsentlig konkurrencefordel for de udenlandske digitale selskaber.

Men den digitale økonomis markedsandele og forhold som sikkerhed, sundhed, sikring af privatlivet, diplomatiet, etc. byder på adskillige udfordringer, der truer national suverænitet. Derfor er det vigtigt at sætte en stopper for fornægtelsen og åbne op for en konstruktiv tilgang til problemet, også inden for national ret.

Den forestilling, man har om beskatningstypen på digital indkomst, hænger stort set sammen med årsagen til, at den i dag ikke beskattes.

Der skal skelnes mellem den indkomst, der som følge af aggressive skatte- setups ikke pålægges skat, fordi den kunstigt flyttes, og den indkomst, der ikke er skattepligtig på grund af princippet om territorial skat.

En sondring vil for at dæmme op for indkomstflugten gøre det muligt at frigøre to regelsæt.

Et system til forebyggelse af misbrug og en definition af en indkomsts tilknytning til Frankrig for at tilpasse den til den digitale økonomi.

Med venlig hilsen

fichier à telecharger:
2017.11.03 – beskatning af indkomst i en digital øk (impos rev de l’écon numérique).doc

I forbindelse med en forenkling afskaffes visse særlige erklæringer for skattegodtgørelse og fradrag vedrørende de udgifter, der er afholdt i kalenderåret 2015. Der indsendes i stedet én enkelt samlet erklæring nr. 2069-RCI-SD for skattegodtgørelse og fradrag. For at integrere disse bestemmelser er skattereglerne ændret i et dekret af 31. marts 2016.

De særlige erklæringer for følgende skattegodtgørelser og fradrag afskaffes:

– Skattegodtgørelse for læretid

– Skattegodtgørelse for lederes uddannelse

– Skattegodtgørelse restaurationschef

– Skattegodtgørelse udbyttedeling

– Skattegodtgørelse for konkurrenceevne og beskæftigelse

– Skattefradrag mæcenat

– Skattegodtgørelse film og TV

– Skattegodtgørelse international film og TV

– Skattegodtgørelse for medarbejdernes opkøb af deres virksomhed

Desuden skal erklæring nr. 2069-RCI-SC fremover udfyldes inden for samme frist som den årlige erklæring om resultat (dvs. 3. maj 2016). For selskaber, der er pålagt selskabsskat, skal erklæringen altså ikke længere indsendes sammen med saldoopgørelse.

Disse bestemmelser er registreret i finanstidende BOFiP-Impôts i en nyhed den 6. april 2016. Ved denne lejlighed oplyser myndighederne, at de øvrige erhvervsskattegodtgørelser ligeledes skal overføres til formular 2069-RCI-SD.

Dog skal der stadig indgives en specifik erklæring om skattegodtgørelse, der skal vedlægges:

– Erklæring om resultat fra virksomheder, der er pålagt indkomstskat

– Saldoopgørelse fra virksomheder, der er pålagt selskabsskat

fichier à telecharger:
161207 Skattegodtgørelse og fradrag Ændring i indberetning (crédits et r…

Lønmodtager udsendt af arbejdsgiver

Lønmodtagere, der er sendt til udlandet af deres arbejdsgiver, og som ikke kan få fritagelse for indkomstskat i forbindelse med den aktivitet, de udøver uden for Frankrig, beskattes dog kun af den indtjening, de ville have opnået, hvis de havde arbejdet i Frankrig. Dette har til

formål at fritage løntillægget for yderligere skat, hvilket kan udbetales som diæter uden for Frankrig (skattelovens (CGI) § 81 A)

Skattefritagelsen er betinget af tre forhold, der samtidig skal være til stede:

– Løntillægget skal udbetales til gengæld for opholdet, der har været i arbejdsgiverens interesse og alene for denne

– Det skal kunne dokumenteres i en rejse, der kræver et ophold i et andet land på mindst 24 timer

– Og beløbet skal fastsættes forud for opholdet i udlandet på den ene side i forbindelse med antal ophold, varighed og sted, på den anden side med hensyn til den løn, der udbetales, uafhængig af løntillægget. Løntillægget kan ikke overstige 40 % af den fastsatte løn.

Myndighederne oplyser i henhold til forfatningsrådet Conseil d’Etats afgørelse af 10. april 2015 (CE, 10 apr. 2015, nr. 365851), at disse løntillæg er fritaget for indkomstskat indtil til et loft på 40 % af den årlige løn eksklusive tillæg, uden at det er nødvendigt at sammenholde

denne betaling med antal udsendelsesdage.

Eksempel: En lønmodtager, hvis referenceløn pr. år er 200.000 €, og som kan dokumentere 100 dages udsendelse over en årlig effektiv arbejdsperiode på 220 dage.

Under forudsætning af at der i beregningen af løntillægget er taget højde for destination og antal udsendelser, beløber tillæggets maksimale skattefrie beløb sig til 200.000 € x 0,4 = 80.000 €.

Disse bestemmelser gælder for indkomstskat fra 2013 og frem og for samtlige igangværende skattekontroller og tvister.

fichier à telecharger:
161207 Lønmodtager udsendt af arbejdsgiver (Salariés détachés à l’étrang…

Godkendelse med tilbagevirkende kraft af vurderingen af lejeværdi før den 1. januar 2015 ved sammenligning med et ødelagt eller omstruktureret lokale er forfatningsstridig.

Lejeværdien af lokaler til beboelse eller til erhverv, udover forretning, fastsættes ved at sammenligne med værdien på lignende lokaler, der for hver art og kategori er udvalgt i kommunen (fransk skattelovs (CGI) §1496).

På samme måde bestemmes lejeværdien af forretningsejendomme i hvert tilfælde ved en henvisning til lokalernes husleje ved sammenligning med et typelokale eller, hvis dette ikke er muligt, gennem direkte vurdering (fransk skattelovs (CGI) §1498). I Forvaltningsrådets (CE) afgørelse af 5. februar 2014 vurderedes det, at et typelokale, der efter sin forskriftsmæssige registrering i en kommunes protokol for ejendomsvurdering blev fuldstændig genindrettet, omstruktureret eller ødelagt, ikke efter sin omstrukturering eller forsvinden kan tjene til sammenligning for direkte eller indirekte at fastsætte lejeværdien på et aktiv, der er omfattet af ejendomsskat (Forvaltningsrådet (CE) 5. feb. 2014, nr. 367995).

For at undgå massetvister, der ville kunne skabe uro hos skattemyndighederne og den administrative domstol og medføre en budgetmæssig risiko for staten, begrænsede § 32 i ændringsloven til finansloven for 2014 rækkevidden af denne afgørelse ved med tilbagevirkende kraft og med forbehold for de retsafgørelser, der har fået endelig retskraft, at godkende de ulovlige vurderinger, der er foretaget inden 1. januar 2015 ved sammenligning med et lokale, der er ødelagt, har ændret areal, anvendelse eller fysisk karakter (Skattelovens (CGI) § 1496 og 1498, L. fin. Rect. 2014, nr. 2014-1655, 29. dec. 2014, JO 30. dec. § 32, III).

Forfatningsrådet, der fik indbragt en prioriteret forfatningsmæssig forespørgsel fra Forvaltningsrådet (CE) den 9. december 2015, var forpligtet til at overveje foreneligheden af de bestemmelser, som blev vedtaget i ændringsloven til finansloven for 2014, med de rettigheder og den frihed, som Forfatningen sikrer.

Det anmodende selskab gjorde indsigelse mod loven, der med tilbagevirkende kraft sikring af rettigheder i henhold til § 16 i Menneskerettighedserklæringen af 1789, eftersom den ikke overholdt princippet om ikke at give domme og straffe tilbagevirkende kraft. Loven om godkendelse med tilbagevirkende kraft kan ikke begrundes i tvingende samfundsmæssige hensyn.

Med forbehold for de retsafgørelser, der har endelig retskraft, berøver disse bestemmelser skatteyderne muligheden for at gøre indsigelse mod en vurdering, der er foretaget før 1. januar 2015 og drage tvivl om vurderingen af ejendommes lejeværdi, herunder beskatning efter denne dato.

Forfatningsrådet forkastede i en afgørelse af 4. marts 2016 de omstridte bestemmelser, idet det på den ene side vurderede, at det ikke kan slås fast, at stigningen i antallet af indsigelser mod fastsættelse af lejeværdi som følge af Forvaltningsrådets afgørelse af 5. februar 2014 ville kunne skabe uro hos skattemyndighederne og de administrative domstole.

Dernæst kan det ikke gøres gældende, at usikkerheden om resultatet af en indsigelse om et lokales lejeværdi baseret på irrelevansen af den sammenligning, skattemyndighederne har anvendt vedrørende det endeligt fastsatte beløb på skattebidraget, vil medføre en finansiel risiko for staten og de territoriale myndigheder.

Forfatningsrådet, der anvender domspraksis vedrørende love om godkendelse (Forfatningsrådet, 10. nov. 2010, nr. 210-78, Forfatningsrådet, 24. feb. 2012, nr. 2011-224 QPC, Forfatningsrådet 14. feb 2014, nr. 2013-366 QPC), konkluderede således, at ingen tvingende samfundsmæssige hensyn kan retfærdiggøre den skade, disse omstridte bestemmelser gør på skatteydernes rettigheder. Derfor erklærede den ændringslovens § 32, III for 2014 af 29. december 2014 forfatningsstridig.

Erklæringen om forfatningsstridighed får virkning ved offentliggørelse af Forfatningsrådets afgørelse og kan gøres gældende i alle sager, der anlægges denne dato, og som ikke er endeligt afgjorte.

fichier à telecharger:
161207 Lejeværdi (Valeur locative)