Juridiske nyheder

Englands udmeldelse af Den Europæiske Union den 1. februar 2020 er underlagt en overgangsperiode indtil i hvert fald årets udgang. Tilbagetrækningsaftalen regulerer konsekvenserne af denne udgang i denne periode i skattesager og endda på visse andre områder.

Vi ved, at i henhold til aftale 2019 / C384 1/01 underskrevet den 12. november 2019 (JOEC C384 1) af Den Europæiske Union og England, har sidstnævnte ikke længere været en del af Den Europæiske Union siden 1. februar 2020. Denne exit vil i virkeligheden først have konsekvenser tidligst ved udgangen af ​​året på grund af en overgangsperiode indtil mindst 31. december 2020.

Opdatering om skattesituationen.

En effektiv exit, men som ikke har virkning før den 31. december 2020.

Englands tilbagetrækning fra Den Europæiske Union, der trådte i kraft 1. februar 2020, ledsages af en overgangsperiode, der slutter den 31. december 2020, medmindre der træffes en beslutning om forlængelse (fra et år til to).

I denne periode fortsætter EU-lovgivningen i England, og sidstnævnte betragtes stadig som en stat i Den Europæiske Union af de andre medlemslande (art. 7, stk. 1, og art. 127, afsnit 6 i tilbagetrækningsaftalen).

Denne regel finder åbenlyst anvendelse på skattesager som på andre områder (aftalens artikel 126 og 127).

Alle europæiske skattedirektiver har derfor fortsat virkning i England indtil 31. december 2020, det være sig momsdirektivet, moderselskabsdirektivet, fusionsdirektivet osv.

Neutraliteten i de omstruktureringsoperationer, der er omhandlet i fusionsdirektivet, vil fortsat være reglen. Undtagelserne fra kildeskat, der er fastsat i moder-datter-direktivet, vil fortsat drage fordel af strømme mellem en EU-stat og England, og i England vil grænseoverskridende transaktioner fortsat følge momsreglerne, når de gennemføres i denne overgangsperiode mellem en stat i Den Europæiske Union og England.

Endelig skal det bemærkes, at bestemmelserne i EU-lovgivningen, der træder i kraft i denne overgangsperiode, er bindende for England indtil udgangen af ​​denne periode.

England vil også blive forpligtet til at anvende nye momsregler for online handel, hvis overgangsperioden skulle vare ud over 1. januar 2021, datoen for ikrafttrædelse af direktiv 2017/2455 af 5. december 2017.

Men hvis europæisk lov fortsat finder anvendelse, hvad med nationale regler, som ikke er dikteret af en forpligtelse til at gennemføre direktiver, og som heller ikke er resultatet af europæiske forordninger? Mange tekster i national ret tager højde for de grundlæggende friheder, der følger af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Der er utallige love, som oprindeligt forbeholdt særlig skattebehandling for en rent fransk strøm, og som for at respektere de grundlæggende europæiske friheder måtte give de samme fordele til strømme inden for Fællesskabet.

På visse områder er regler indstillet for perioden efter overgangsperioden

Visse situationer, der opstår inden udgangen af ​​overgangsperioden, kræver bevarelse af EU-lovgivningen ud over denne periode. Dette er tilfældet i toldspørgsmål (artikel 47 til 49 i tilbagetrækningsaftalen), moms (art. 51) og punktafgifter (art. 52).

Med hensyn til moms er der således allerede givet særlige regler for anvendelse over tid:

Momsdirektivet finder anvendelse på strømme, der startede inden udgangen af ​​overgangsperioden og i fem år efter det “med hensyn til den afgiftspligtige persons rettigheder og forpligtelser med hensyn til transaktioner med et grænseoverskridende element mellem England og en medlemsstat, der fandt sted inden overgangen til overgangsperioden”.

Erklæringer, der tegnes via mini one-stop-shop (OSS) inden udgangen af ​​overgangsperioden, korrigeres senest den 31. december 2021.

Tilsvarende giver administrativt samarbejde eller adgang til informationssystemer specifikke udvidelser for ikke at påvirke deres effektivitet:

Procedurerne for administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne og England vil fortsat finde anvendelse fra den første dag efter afslutningen af ​​overgangsperioden i en periode, der varierer alt efter felterne: i toldspørgsmål indtil afslutningen en procedure, der er indledt tidligere (aftalens art. 98), momsspørgsmål i fire år (art. 99) og i 5 år med hensyn til inddrivelse af skattekrav, der er opstået inden udgangen af ​​overgangsperioden ( art. 100)

-Adgang til informationssystemer inden for de relevante områder af EU-lovgivningen sikres i England (artikel 50 i aftalen) med henblik på operationer, der er opstået inden udgangen af ​​overgangsperioden. Adgangens varighed varierer afhængigt af de pågældende databaser (bilag IV til aftalen). F.eks. Vil VIES-momsdatabasen være tilgængelig indtil 31. december 2024 og skal fortsat opdateres af England.

I mange andre situationer opstiller aftalen imidlertid ingen regler, og det er op til medlemslandene og England at fastlægge konturerne af de nye forbindelser efter Brexit, som de finder passende.

Den nye liste over ikke-samarbejdsvillige stater og territorier offentliggøres. Den nye liste over ETNC’er, der inkluderer stater, der er optaget på den europæiske sorte liste, er netop blevet offentliggjort. Den inkluderer 13 stater eller territorier, herunder 12 nye.

Dekretet ECOE1932159A af 6. januar 2020, der netop er fremkommet (JO7), opdaterer listen over stater og ikke-samarbejdsvillige territorier på skatteplan (ETNC) defineret i § 238-0 i Den Franske Skattelovgivning, som er genstand for restriktive foranstaltninger.

Listen over ETNC’er bør i princippet revideres en gang om året. Denne opdatering er dog den første siden 2016.

Dette traditionelle kriterium fører til optagelse på listen over stater eller territorier, der ikke tillader international udveksling af skatteoplysninger (Den Franske Skattelovgivning § 238-O A 2).

Dekretet har registreret Anguilla, Bahamas, De Britiske Jomfruøer og Seychellerne. Panama er der stadig. Botswana, Bruneti, Guatemala, Marshalløerne, Nauru og Nieue bliver fjernet af listen.

Stater og territorier, der vises i nedenstående tabel, er anført på listen over ETNC’er fra 1. april 2020. Panama har dog været på listen siden 2017.

Kommentar til reformen af ​​kapitalgevinstskattesystemet

Skatteydere, der er hjemmehørende uden for Frankrig, er udelukket fra anvendelsesområdet for forholdsmæssige fradrag under ejerskabets varighed.

De værdipapirer, der er erhvervet i fælles besiddelse inden 1. januar 2018, er ikke berettiget til forholdsmæssige fradrag i hele ejerskabets varighed, undtagen i tilfælde af deling af arv eller ægteskabeligt formueforhold.

Fradragene gælder, når værdipapirerne er modtaget i forbindelse med en udvekslingstransaktion, der er gennemført siden 1. januar 2018 som modydelse for levering af værdipapirer erhvervet inden denne dato, når udvekslingen giver anledning til en suspension af beskatning under betingelserne i paragraf 150-0 B eller 150-UB i Den Franske Skattelovgivning.

Administrationen integrerer i sin Bofip-database definitionen af ​​det koordinerende selskab, der er givet af statsrådet.

Med hensyn til udøvelsesgodtgørelse tager administrationen hensyn til retspraksis og mener nu, at i tilfælde af, at pensionering og ophør af tjeneste sker dels inden salget og dels efter, må der ikke gå mere end otteogtredive måneder mellem de to begivenheder. Skattemyndighederne udleder også konsekvenserne af denne retspraksis for vurderingen af ​​betingelsen for ​​fuldstændigt eller flertalligt salg af værdipapirer i tilfælde af salg forskudt over tid.

Proportionelle fradrag og faste fradrag kan ikke kombineres i forbindelse med samme salg. Når sælgerne imidlertid sælger mere end 50% af stemmerettighederne på én gang uden at sælge hele sin andel, gælder ikke-kumulationsreglen kun for gevinsten i forbindelse med dette salg.

Gebyrer for administrationsomkostninger opkrævet af banker: skatte- og regnskabsmæssige uoverensstemmelser

Mens tendensen i retspraksis er at bringe skatteregler så tæt som muligt på regnskabsreglerne, har Statsrådet netop gjort en undtagelse fra denne konvergens, der vedrører gebyrer opkrævet af banker i forbindelse med lån bevilget til sine kunder. Statsrådet vurderer her, at disse gebyrer dækker arbejdet i forbindelse med låneansøgningen. De skal knyttes til det år, de modtages i i overensstemmelse med bestemmelserne i paragraf 38, 2 bis-al. i Den Franske Skattelovgivning. De kan ikke betragtes som vederlaget for en kontinuerlig tjenesteydelse i medfør af artikel 38, stk. 2 bis-a i Den Franske Skattelovgivning, som ville være blevet leveret indtil udgangen af ​​det bevilgede lån. Det betyder ikke noget i denne henseende, at størrelsen på disse gebyrer fastsættes ud fra det bevilgede låns størrelse og den årlige omkostningsprocent.

Regnskabsreglerne, der gælder for virksomheder i banksektoren, som giver mulighed for spredning af disse gebyrer over varigheden af de bevilgede lån, er derfor uforenelige med skattereglen. Den indtræder i de forbehold, der er omhandlet i paragraf 38 i Den Franske Skattelovgivning.

Den nye Fransk-Luxembourgske aftale offentliggøres

Aftalen underskrevet mellem Frankrig og Luxembourg den 20. marts 2018 med hensyn til indkomst- og formueskat er netop blevet offentliggjort ved lovdekret 2019-1274 af 2. december 2019. De vigtigste bestemmelser i denne aftale, der indeholder OECD-modelstandarder og nogle af anti-BEPS-foranstaltningerne indeholdt i OECD’s multilaterale konvention, er blevet analyseret af Agnes Campi og Julien Saiac.

Denne nye konvention, der erstatter konventionen af 1. april 1958, trådte i kraft den 19. august 2019. Bestemmelserne træder i kraft:

– med hensyn til skat på indkomst, der opkræves i form af kildeskat på beløb, der er skattepligtige fra 1. januar 2020.

-med hensyn til indkomstskatter, der ikke opkræves i form af kildeskat, på beslægtet indkomst, alt efter tilfældet, i 2020 eller i et ethvert regnskabsår, der starter fra 2020;

– med hensyn til andre skatter, hvis fakturerbare begivenhed finder sted fra 2020.

Den 10. oktober 2019 blev en ændring af denne nye aftale underskrevet af de luxembourgske og franske finansministre. Denne nye aftale omhandler bestemmelserne vedrørende afskaffelse af dobbeltbeskatning indeholdt i paragraf 22 i aftalen af ​​20. marts 2018.

Dette tillæg, der navnlig tager sigte på at forhindre, at grænseoverskridende arbejdstageres lønindkomst beskattes mere i 2020, er endnu ikke ratificeret.

Et afkald på en ret kan være en gavedisposition: eller skatteyderes uheld, der havde glemt …

Et selskab, der bliver fuldstændig ejer af en ejendom efter brugshavers for tidlige afkald på sin brugsret, kan pålægges både gaveafgift og selskabsskat. Dette er resultatet af kombinationen af ​​to beslutninger truffet af Den Franske Kassationsret og Statsrådet.

Det ser ud til, at skattevæsenet har blandet to spørgsmål sammen: gavedisposition til et selskab og indirekte gavedisposition til en fysisk person via et formidlingsfirma. I en dom af 24. januar 2018 erklærede Den Franske Kassationsret, at mellemkomsten af ​​et selskab ikke forhindrer antagelse som indirekte gavedisposition til fordel for en fysisk person. Når gavegivers frie hensigt er rettet mod en fysisk person, og han bruger et firma udelukkende som en formidler i forbindelse med sin gavedisposition, er gavemodtager den fysiske person selv og ikke virksomheden. Omvendt når intentionen om gave er direkte rettet mod selskabet, er selskabet gavemodtager.

Skattemyndighederne kunne derfor ikke – uden at modsige sig selv – i nærværende tilfælde påberåbe sig en indirekte gavedisposition til børn via et formidlingsfirma.

Når denne rekonstitution finder sted før den normale periode for forbruget, det vil sige inden brugshavers dødsfald eller udløbet af den tidsramme som brugsretten er fastsat indenfor, vurderer statsrådet, at det resulterer i erhvervelsen af ​​nye rettigheder for indehaveren af den blotte ejendomsret, der, hvis han ikke havde givet afkald, først kunne have været blevet fuld ejer på datoen på hvilken brugsretten normalt ville være udløbet naturligt. Statsrådet skønner, at denne erhvervelse fører til en stigning i selskabets nettoaktiver, der udgør en skattepligtig fortjeneste.

Kan denne 73% skat betragtes som i strid med ligestillingsprincippet, der fremgår af §13 i menneskerettighedserklæringen? Lad os huske på, at dette princip indeholder to ideer: en lige fordeling af skattetrykket og respekten for ​​den bidragende kapacitet.

Oprettelsen af ​​et civilt selskab kan have både arvemæssige og skattemæssige fordele. Som vi får at se, kan det civile selskab vise sig at være et særligt effektivt redskab i forbindelse med planlægningen af formueforholdet mellem ægtefæller, tidlig overførsel af familieværdier og overførsel af arv. Mere generelt bruges det civile selskab ofte som et middel til at undgå fælles ejerskab og de dertil knyttede ulemper

Under alle omstændigheder skal beslutningen om at oprette et sådant selskab være resultatet af en nøjagtig og udtømmende undersøgelse af de fremtidige partneres situation (betydning og sammensætning af deres aktiver, alder, ægteskabelig status, tilstedeværelse eller fravær af arvinger), deres mål med hensyn til arvestrategi (bevarelse af familiearven i dens enhed og dens varighed eller forbedring af en arv, planlagt eller ikke planlagt overdragelse) samt deres respektive modsigelser (indtægtskilder, skattetryk osv.).

Beslutningen om at oprette et civilt selskab bør ikke træffes uovervejet. Alt efter den givne situation har det fordele og ulemper. Derfor anbefales det på det kraftigste at rådføre sig med en notar eller en advokat. 

Forenklet administration 

Ved fælles ejerskab skal beslutninger ud over, hvad der er nødvendigt for bevarelse af ejendommen, i princippet træffes med et flertal på 2/3 af de udelte rettigheder eller endda enstemmigt af de fælles ejere. Disse regler kan forårsage blokeringer. Medejerne kan ganske rigtigt beslutte at indgå en samejeaftale, der indeholder bestemmelser om udnævnelse af en leder, som visse beføjelser er overdraget til: lederen kan således inden for disse beføjelser handle uden at søge samtykke fra medlemmerne af samejet. Faktum er, at denne aftale, der principielt er indgået for en maksimal varighed på fem år, hvis den ikke er på ubestemt tid, hverken har samme fleksibilitet eller holdbarhed som en partnerskabskontrakt.

Vi kender reglen; ingen kan tvinges til at forblive i fælles besiddelse og deling kan altid foretages. Enhver fælles ejer kan til enhver tid og af enhver grund (medmindre der er indgået en samejeaftale for en maksimal varighed på fem år) forlade samejet og inddrive sin andel. Hvis de andre samejere ønsker at opretholde fællesejerskabet mellem dem, kan de købe den andel, der tilhører den samejer, der ønsker at forlade fællesejet. Men de har ikke altid midlerne. I tilfælde af blokering er det retten, der afgør: Den kan derefter pålægge deling eller fortsættelse af den fælles besiddelse i højst fem år. 

Det civile selskab, et strategiværktøj i forbindelse med ægteskabelige formueforhold 

To ægtefæller kan, alene eller med andre personer, være selskabsdeltagere i et civilt selskab. Oprettelse af et civilt selskab kan overvejes mellem ægtefæller som et middel til at ændre den ordning, der gælder for den ejendom, de ejer, uden at de behøver at skifte formueforholdet mellem ægtefæller. 

Optimering af forvaltningen af ​​den overførte arv

Overdrag altimedens du bevarer kontrollen. Oprettelsen af ​​et civilt selskab er af særlig interesse for forældre, der ønsker at overføre en del af deres arv til deres børn og samtidig bevare forvaltningen af ​​denne arv. 

Hvis der er tale om fast ejendom, opretter de et SCI – et civilt ejendomsinteressentskab –  som de overfører deres faste ejendomme til, og de giver derefter deres børn andelene i SCI’et. Forældrene eller en af ​​dem udnævnes til leder af selskabet. Børnene har kun ret til at følge med i forældrenes ledelse i deres egenskab af partnere. Selskabet er således et glimrende værktøj til at adskille ejerskabet af ejendommen fra administrationen heraf. 

Overfør altimedens du beholder indtægt

Ud over ønsket om styring og administration af ejendommen ønsker forældrene ofte at opretholde indtægten fra den overdragne arv for at sikre et vist niveau af ressourcer gennem hele deres liv. Oprettelsen af ​​et civilt selskab kan derefter fordelagtigt kombineres med opdelingen af ejendomsretten. 

Optimering af beskatningen i forbindelse med gavedispositioner 

Overfør anparter med rabat

Den enkle kendsgerning, at ejendom, især fast ejendom, ejes af et selskab gør det muligt at foretage en rabat på værdien af ​​denne ejendom. Anparternes markedsværdi er altid lavere end ejendommens markedsværdi divideret med antallet af anparter.

I familieejede virksomheder kan en rabat på mindst 10% generelt anvendes til at tage hensyn til fraværet af et marked og eksistensen af ​​godkendelsesklausuler, der begrænser omkostningerne til frihed til overdragelse. En lille anpartsbeholdning kan retfærdiggøre en større rabat

I virksomheder med mange partnere, og hvor anpartsoverdragelser er hyppige, fastlægges markedsværdien af ​​den gennemsnitlige pris, til hvilken transaktionerne gennemføres. Denne markedspris, der i høj grad er påvirket af værdien af ​​udbyttet af anparterne, er ofte ikke relateret til værdien af ​​ejendommene ejet af det civile selskab, idet rabatten muligvis synes at overstige 80%.

Udnyt nedslagene 

Overførslen af ​​civilselskabets anparter ved hjælp af gavedispositioner foretaget hvert 15. år gør det muligt at få mest muligt ud af de nedslag, der gives i forbindelse med gavedispositioner til børn og børnebørn (eller oldebørn). Det er faktisk lettere at overholde lofterne (100.000 euro pr. Barn, 31.865 euro for hvert af børnebørnene, 5.310 euro for hvert af oldebørnene), når de overdragne formuegoder er selskabsandele end når det drejer sig om fast ejendom, der i sin natur ikke kan deles. 

Det civile selskab, et værktøj til overførsel af arv

Oprettelsen af ​​et civilt selskab med henblik på besiddelse af fast ejendom, især fast ejendom, giver fordele med hensyn til arv. Det gør det således muligt at sikre bevarelsen af ​​enheden i familieværdierne i forhold til de risici man udsættes for i tilfælde af sameje mellem arvinger. 

Den letter delingen i det omfang, at det er langt lettere at dele selskabsanparter end en fast ejendom eller endda flere ejendomme med ofte forskellig værdi.

Oprettelsen af ​​et civilt selskab giver også flere fordele med hensyn til arveafgift:

– det gør det muligt at reducere den skattepligtige værdi af de overdragne goder 

– det undgår formodning om usus fructus’ ejerskab 

– det gør det muligt at udskyde betaling af arveafgift