Den europæiske lovgivning om digitale tjenester, der har til formål at skabe et sikkert og ansvarligt onlinemiljø, trådte i kraft den 16. november 2022.
Den gælder for alle digitale tjenester, der forbinder forbrugere med varer, tjenester eller indhold.
Den skaber nye forpligtelser for onlineplatforme til at reducere skader og håndtere onlinerisici, den indfører en stærk beskyttelse af onlinebrugernes rettigheder og placerer digitale platforme i en unik ny ramme af gennemsigtighed og ansvarlighed.
De er udformet som et enkelt, ensartet regelsæt for EU og vil give brugerne ny beskyttelse og virksomhederne retssikkerhed i hele det indre marked.
Lovgivningen om digitale tjenester er en banebrydende lovgivningsmæssig værktøjskasse på globalt plan og sætter en international standard for en lovgivningsmæssig tilgang til onlineformidlere.
Lovgivningen om digitale tjenester indfører et omfattende nyt sæt regler for onlineformidlere om, hvordan de skal udforme deres tjenester og procedurer.
De nye regler omfatter nye forpligtelser til at begrænse udbredelsen af ulovligt indhold og ulovlige produkter online, styrke beskyttelsen af mindreårige, give brugerne flere valgmuligheder og forbedre informationen.
De forskellige onlineaktørers forpligtelser svarer til deres rolle, størrelse og indflydelse i online-økosystemet.
Alle onlineformidlere skal overholde omfattende nye gennemsigtighedsforpligtelser for at øge ansvarlighed og kontrol, f.eks. en ny indberetningsmekanisme for ulovligt indhold.
Der er fastsat en særlig ordning for platforme med mere end 45 mio. brugere.
For disse meget store onlineplatforme eller søgemaskiner gælder der yderligere forpligtelser, herunder grundige årlige vurderinger af risikoen for onlineskader for deres tjenester, f.eks. i forbindelse med eksponering for ulovlige varer eller ulovligt indhold eller spredning af misinformation.
Som en del af lovgivningen om digitale tjenester skal der indføres passende risikobegrænsende foranstaltninger, og de skal underkastes en uafhængig revision af deres tjenester og risikobegrænsende foranstaltninger.
Mindre platforme og nystartede virksomheder vil drage fordel af et reduceret sæt forpligtelser, særlige undtagelser fra visse regler og større klarhed og retssikkerhed, hvilket er afgørende for hele EU’s indre marked.
De nye regler beskytter også brugernes grundlæggende rettigheder i EU i onlinemiljøet.
Den nye beskyttelse af ytringsfriheden vil begrænse vilkårlige beslutninger om indholdsmoderation fra platformenes side og give brugerne nye muligheder for at tage informerede skridt mod platformen, når deres indhold modereres: f.eks. vil brugerne af onlineplatforme nu have flere muligheder for at anfægte beslutninger om indholdsmoderation, herunder når disse beslutninger er baseret på platformens vilkår og betingelser. Brugerne kan indgive en klage direkte til platformen, vælge et alternativt tvistbilæggelsesorgan eller søge erstatning ved domstolene.
De nye regler kræver også, at platformenes vilkår og betingelser præsenteres på en klar og præcis måde og respekterer brugernes grundlæggende rettigheder.
Meget store onlineplatforme og søgemaskiner skal også foretage en fuldstændig risikovurdering af de grundlæggende rettigheder, herunder ytringsfrihed, beskyttelse af personoplysninger, frihed og pluralisme i onlinemedierne og børns rettigheder.
Lovgivningen om digitale tjenester skaber et hidtil uset niveau af offentlig kontrol med onlineplatforme i hele EU, både på nationalt plan og på EU-plan.
Kommissionen har beføjelse til at føre direkte tilsyn med meget store onlineplatforme og søgemaskiner, som hver især når ud til mere end 10 % af EU’s befolkning, dvs. ca. 45 millioner mennesker.
Desuden skal hver medlemsstat udpege en koordinator for digitale tjenester, som skal føre tilsyn med andre enheder, der er omfattet af lovgivningen om digitale tjenester, samt med meget store onlineplatforme og meget store søgemaskiner i forbindelse med ikke-systemiske spørgsmål.
De nationale koordinatorer og Europa-Kommissionen vil samarbejde gennem et europæisk udvalg for digitale tjenester. Denne EU-dækkende samarbejdsmekanisme vil blive oprettet mellem Kommissionens nationale tilsynsmyndigheder.
Kommissionen er ved at oprette et europæisk center for algoritmegennemsigtighed (ECAT) til at støtte sin overvågningsfunktion med intern og ekstern tværfaglig viden.
Efter ikrafttrædelsen af lovgivningen om digitale tjenester vil onlineplatforme have tre måneder til at indberette antallet af aktive slutbrugere (17. februar 2023) på deres websteder.
Kommissionen opfordrer også alle onlineplatforme til at give den meddelelse om de offentliggjorte tal. På grundlag af disse brugertal vil Kommissionen vurdere, om en platform skal betegnes som en meget stor onlineplatform eller en meget stor søgemaskine.
EU’s medlemsstater skal give deres koordinatorer for digitale tjenester beføjelser senest den 17. februar 2024, som er den generelle anvendelsesdato for lovgivningen om digitale tjenester, der derefter vil gælde fuldt ud for alle enheder, der falder ind under dens anvendelsesområde.
