C A B I N E T     B R A H I N

DANSK-FRANSK ADVOKATFIRMA I FRANKRIG   /   DANISH-FRENCH LAW FIRM IN FRANCE

Vedr. : Skattebehandling i Frankrig af dansk pension

Nedenfor følger vores analyse af den franske skatteordning for forskellige danske pensioner, der udbetales til danskere bosat i Frankrig, således som beskrevet i den skrivelse, De sendte os.

1. Principper for beskatning

 Områdeprincipper

I medfør af § 13 i den dansk-franske skatteaftale er private pensioner og livrenter fra dansk kilde, der udbetales til modtagere, der er bosat i Frankrig, fritaget for skat i Danmark. Som følge heraf kan de beskattes i Frankrig i overensstemmelse med bestemmelserne i national fransk ret.

§ 18 i aftalen bestemmer, at ubenævnte indtægter (de, der ikke tages i betragtning i de andre paragraffer i traktaten) beskattes i det land, som modtageren har bopæl i.

Som følge heraf er disse indkomster, ligegyldigt hvilken type det drejer sig om (alderspension, livrente el. Andet), udelukkende skattepligtige i Frankrig.

1.2. Skelnen mellem vederlagsfri livrenter og livrenter mod vederlag

Vederlagsfri livrenter og livrenter mod vederlag består i rateudbetalinger, der normalt sker på basis af livrenter.  I medfør af § 79 i Den Franske Skattelovgivning behandles disse to former for renter som skattepligtige indkomster.

En livrente er ”vederlagsfri”, når betalingerne, som modtageren får, ikke resulterer af bilag betalt på et tidligere tidspunkt. Omvendt resulterer en livrente ”mod vederlag” af tidligere bidrag.

Derudover skal man skelne livrenterne mod vederlag fra alderspensioner, der udbetales i medfør af en tidligere erhvervsmæssig aktivitet. Skellet er ikke nærmere defineret i loven, men resulterer af forskellige skøn fra skattemyndighedernes side. Kriterierne for skel er følgende:

– Oprindelse for rettighed til udbetaling af rente: alderspensioner er forbundet med tidligere udøvelse af erhvervsmæssig aktivitet (selvstændig virksomhed eller lønarbejde. I sidstnævnte tilfælde har arbejdsgiveren også kunnet indbetale bidrag). I modsætning hertil står livrenter, der resulterer af en privatoprettet investeringskontrakt, der er personligt underskrevet af investoren.

– Beløbet for livrenten mod vederlag er direkte forbundet med beløbet for den investering, som investoren har gjort, hvorimod der i tilfældet med alderspension ikke nødvendigvis er nogen forbindelse mellem de betalte bidrag og beløbet for de modtagne pensioner.

1.3. Den franske skatteordning for de forskellige typer renter og pensioner

1.3.1  Beskatning af vederlagsfri livrenter og alderspensioner
Vederlagsfri livrenter og alderspensioner beskattes på samme måde. De er berettiget til et fradrag på 10% (begrænset til 3.446 Euros for indkomster i 2006, i medfør af § 158.5, punkt 2 i Den Franske Skattelovgivning). Nettobeløbet beskattes efter indkomstskattens progressive skala (marginalsats på 40% i 2006) og er ligeledes underlagt sociale bidrag (”CSG” – generelt socialt bidrag – og ”CRDS” – bidrag til afbetaling af social gæld, hvis sammenlagte sats er på 8% i 2007).

1.3.2. Beskatning af livrenter mod vederlag

Livrenter mod vederlag er ligeledes underlagt indkomstskattens progressive skala, men kun for en del af beløbets vedkommende (formålet et at tage den brøkdel i betragtning, der svarer til tilbagebetalingen af de oprindeligt betalte bidrag). I medfør af § 158-6 i Den Franske Skattelovgivning bestemmes den skattepligtige del ud fra rentenyderens alder på tidspunktet for indtrædelsen i brugsretten til renten:

– Modtager på under 50 år: 70%
– Modtager på mellem 50 år og 59 år: 50 %
– Modtager på mellem 60 år og 69 år : 40%
– Modtager på mere end 69 år: 30%

Den skattepligtige brøkdel af livrenterne mod vederlag er ligeledes underlagt sociale bidrag
(”CSG”, ”CRDS” (se ovenfor) og sociale opkrævninger, hvis globale sats var på 11% i 2007).

1.3.3. Beskatning af kapitalobligationer og livsforsikringskontrakter

Kapitalobligationer og livsforsikringskontrakter er underlagt en privilegeret skatteordning (§125-0A i Den Franske Skattelovgivning) : Kapitalobligationer underskrevet inden den 26. september 1997 kan blive fuldstændigt fritaget for skat (med forbehold for, at der er blevet betalt præmier før 1998), hvis deres varighed overstiger otte år.

Kontrakterne underskrevet efter den 26. september 1997 (eller dem for hvis vedkommende præmierne er blevet betalt efter 1998) er underlagt følgende beskatningsregler: Hvis kontrakten har en varighed på mere end otte år (det vil sige hvis perioden mellem den første præmiebetaling og betalingen af de skyldige beløb i medfør af opfyldelsen af kontrakten overstiger otte år), er provenuerne berettiget til et fradrag på 4.600 Euros (9.200 Euros for gifte par). Nettoprovenuer, efter fradrag, er underlagt indkomstskat, men kan i stedet, hvis modtageren ønsker det, blive underlagt kildeskat på 7,5%.

Provenuer fra kapitalobligationer på under otte års varighed er underlagt kildeskat på:

– 15% når kontraktens varighed er på mellem 4 og 8 år.
– 35% når kontraktens varighed er på under 4 år.

Provenuer fra en kapitaliseringskontrakt er ligeledes underlagt sociale bidrag (”CSG” og ”CRDS” (se ovenfor) og sociale opkrævninger, hvis globale sats var på 11% i 2007).

Siden 1. januar 2005 kan udbetalinger fra kapitalobligationer underskrevet hos udbydere af finanseille tjenester i EU (samt i Norge og Island) få adgang til denne skatteordning.

Den frigørende opkrævning ovenfor er kun anvendelig såfremt afviklingen af kapitalobligationen sker ved udbetaling af kapital. I tilfælde af udbetaling i form af livrenter, er det de ovennævnte regler vedrørende livrenter mod vederlag, der finder anvendelse (se 1.3.2). I tilfælde af udbetalinger via pensioner og ophørende livrenter, henvises der til bemærkningerne nedenfor (se 1.3.4).

1.3.4. Det specifikke tilfælde med pensioner og ophørende livrenter

Reglerne omtalt ovenfor vedrørende livrenter finder anvendelse i tilfælde af rateudbetalinger i form af livrenter og de har til formål at tage den kendsgerning i betragtning, at det samlede beløb varierer alt efter modtagerens levetid. Situationen er dog anderledes i tilfælde af pensioner, der udbetales for en bestemt varighed, i det omfang at totalbeløbet for betalingerne kan fastsættes præcist.

Denne forskel er blevet taget i betragtning af Statsrådet i følgende sag: en person havde underskrevet en forsikring, idet vedkommende havde udbetalt en startkapital. Til gengæld forpligtede forsikringsselskabet sig til på sigt at udbetale provenuet af kontrakten til forsikringstageren, ved hjælp af månedlige udbetalinger over en ti-årsperiode, medmindre modtageren afgik ved døden inden periodens udløb. De franske skattemyndigheder havde kendetegnet disse månedlige betalinger som livrenter og havde til hensigt at beskatte dem. Statsrådet forkastede skattemyndighedernes argumenter idet Rådet anså, at tidsbegrænsede udbetalinger ikke udgør en skattepligtig livrente. Statsrådet anførte, at hvis beløbet for de månedlige udbetalinger overstiger beløbet for de oprindelige bidrag, kan det overskydende beløb beskattes som en rente (det vil sige som kapitalafkast).

Statsrådet indtog samme stilling i en anden sag: en person havde solgt værdipapirer til et selskab, og det var blevet aftalt, at prisen skulle betales ved hjælp af månedlige udbetalinger over en periode på 15 år. De månedlige udbetalinger skulle stoppe i tilfælde af modtagerens dødsfald inden udløbet af de 15 år. Parterne havde selv i kontrakten specificeret de månedlige udbtalinger som livrenter. Retten bestemte dog, at udbetalingerne skulle behandles som en betaling af salgsprisen, spredt ud over flere år (med en ophørsklausul i tilfælde af dødsfald og ikke som en livrente.) Som følge heraf blev de månedlige udbetalinger ikke underlagt indkomstskat).

Forvaltningsdomstolen i Nice har fulgt en lignende tankegang i en sag, hvor en person havde lavet aftale om, at købsprisen for hans lejlighed delvist skulle betales i form af kapital og delvist ved hjælp af månedlige udbetalinger over ti år. Det var blevet aftalt, at hvis modtageren skulle afgå ved døden tidligt, skulle udbetalingerne ophøre. Retten bestemte, at de månedlige udbetalinger ikke udgjorde en livrente, men en betaling i flere led af købsprisen.

2 Anvendelse på danske pensioner

Nedenfor følger vores første analyse af den indvirkning, som ovennævnte principper ville kunne få på de pensionstyper, som De har beskrevet for os. Det vil selvfølgelig være nødvendigt med en mere detaljeret analyse i hvert specifikt tilfælde, på basis af præcise oplysninger om de pågældende pensionstyper.

Vi kan forstå, at, i modsætning til situationen i Frankrig, angives alle livrenter, pensioner osv. i Danmark ved den generelle benævnelse ”pension”, hvilket har skabt lidt forvirring hos de franske skattemyndigheder.

2.1 Lovpligtige pensioner

– kontekst

Inden for dette område udbetaler den dansk stat en pension til danske statsborgere over 65/67 år indtil deres død. Størrelsen af de udbetalte pensioner afhænger af pensionisternes personlige situation og ikke af tidligere betalte bidrag.

Der findes et frivilligt system kaldet ”efterløn” for lønmodtagere, der holder op med at arbejdei en alder af 60 år. Når personen fylder 65/67 år, er det den statsudbetalte pension, der træder i stedet for dette system.

– Analyse

En sådan indkomst behandles af de franske skattemyndigheder som en alderspension, der er skattepligtig i Frankrig (vi formoder efter ordningen i § 158.5 –a, punkt 2 i Den Franske Skattelovgivning). Dette forekommer os at være berettiget.

2.2. ATP-bidrag

– kontekst

ATP er et obligatorisk pensionssystem, som både arbejdsgivere og ansatte bidrager til i fællesskab under hele arbejdskontraktperioden.

– analyse

I medfør af skatteaftalen (§13 og 18) er betalinger inden for rammerne af en ATP-ordning, til fordel for en bosat i Frankrig, skattepligtige i Frankrig.  Fra det øjeblik at de oprindelige bidrag betales i relation til et arbejde og at pensionerne modtaget herfor betales i form af livrenter, er vores første analyse, at de franske skattemyndigheder har ret til at behandle disse renter som alderspensioner eller vederlagsfrie livrenter (§ 158.5-a punkt 2 i Den Franske Skattelovgivning) (den skattemæssige behandling er den samme i de to tilfælde, se 1.3.1).

2.3 Pensioner helt eller delvist betalt af arbejdsgiveren med garanteret betalingsperiode

– kontekst

Inden for dette område udbetaler et forsikringsinstitut en rente i en begrænset periode (fx 10 år), i medfør af en aftale, hvor de oprindelige bidrag er blevet betalt af den ansatte og arbejdsgiveren.

– analyse

I medfør af skatteaftalen (§ 13 og 18) er udbetalinger til valutaindlændinge i Frankrig skattepligtige i dette land. De behandles af de franske skattemyndigheder som vederlagsfri livrenter. I det omfang de oprindelige bidrag er blevet betalt i forbindelse med lønarbejde, er det efter vores mening ikke muligt at kendetegne dem som andet end alderspensioner. Det forholder sig nemlig sådan, at franske pensioner i visse tilfælde kan være genstand for en enkelt udbetaling (og ikke som livrenter), uden at blive kendetegnet som andet en pension.

2.4. Pensioner betalt helt eller delvist af arbejdsgiveren på basis af en livrente

– kontekst

Disse pensionstyper er baseret på aftaler mellem lønmodtagernes fagforeninger og arbejdsgivernes forbund. De finansieres af arbejdsgiverbidrag og i givet fald af lønmodtagerbidrag.

– Analyse

I overensstemmelse med skatteaftalen (§ 13 og 18), er udbetalinger til fordel for valutaindlændinge i Frankrig, der finder sted i henhold til ovennævnte, skattepligtige i dette land. Skattemyndighederne behandler dem som alderspensioner eller som livrenter mod vederlag ( i tilfælde af at pensionerne er finansieret af lønmodtagerbidrag).

Hvis man tager forbindelsen mellem lønmodtageraktiviteten og de modtagne renter i betragtning, forekommer det synspunkt, der tenderer til at betegne disse beløb som alderspensioner, at være på sin plads. I det tilfælde, hvor pensionen udelukkende er finansieret af lønmodtagerbidrag, er det udfra et skattemæssigt synspunkt mest favorabelt at kendetegne pensionen som en livrente.

Som følge heraf er det nødvendigt at lave en mere dybdegående undersøgelse af hver enkelt tilfælde for at afgøre, om det er ræsonabelt at bestride de franske skattemyndigheders holdning.

2.5 Livrenter

– kontekst

Det drejer sig om private pensioner, der udbetales i form af livrenter.

– Analyse

I overensstemmelse med skatteaftalen (§ 13 og 18) er disse udbetalinger skattepligtige i Frankrig. Idet de franske skattemyndigheder sidestiller disse udbetalinger med livrenter mod vederlag (vi går ud fra, at de er baseret på §158-6 i Den Franske Skattelovgivning), udgør efter vores mening i sig selv en favorabel holdning, som der ikke er nogen grund til at bestride.

2.6 Private pensioner og livsforsikringskontrakter med garanteret betalingsperiode

– Kontekst

Ifølge disse livsforsikringskontrakter eller alderspensioner sker udbetalingerne i løbet af en forudbestemt periode (10 år eller mere). Den skyldige kapital, der eventuelt er tilbage, når modtageren dør, tilfalder arvingerne. Disse pensioner er udelukkende finansieret af lønmodtagerbidrag, men de administreres af arbejdsgiveren (i løbet af bidragsperioden).

– Analyse

Ifølge skatteaftalen (§ 13 og 18), og i medfør af sådanne kontrakter, er udbetalinger til valutaindlændinge i Frankrig skattepligtige i dette land. Skattemyndighedernes holdning, der betragter 10-årsrenter som hidrørende fra kapitalobligationer, forekommer umiddelbart at være korrekt (en sådan fortolkning medfører anvendelsen af den favorable skatteordning omtalt i § 125-0A i Den Franske Skattelovgivning, jvf. 1.3.3.)

Den mulighed, der består i at sidestille renter udbetalt over en længere periode med livrenter, kan nemmere bestrides. Sålænge udbetalingerne sker i løbet af en forudfastsat periode, forekommer det os at være muligt at påberåbe sig retspraksis vedrørende ophørende livrenter (se 1.3.4.) for at kræve adgang til til skatteordningen for kapitalobligationer.

Der gøres opmærksom på, at ovennævnte bemærkninger blot danner grundlag for en generel og indledende undersøgelse. En mere dybdegående analyse af hvert enkelt tilfælde er nødvendig, inden der tages skridt til formaliteter hos skattemyndighederne.

Me Nicolas BRAHIN
Avocat au Barreau de NICE
Nicolas.brahin@brahin-avocats.com
Diplôme d’Etudes Supérieures Spécialisées en Droit Bancaire et Financier
Université Panthéon-Sorbonne (DESS 1997)

fichier à telecharger:
080125 traduction pensions danoises nouvelle version.MIS_

C A B I N E T     B R A H I N

DANSK-FRANSK ADVOKATFIRMA I FRANKRIG   /   DANISH-FRENCH LAW FIRM IN FRANCE

Vedtagelse af arbejder på fællesarealer

Reglerne for vedtagelse af arbejder på fællesarealer fastsættes af loven af 10. juli 1965 vedrørende ejendomsfællesskabers retsstilling.

Me Nicolas BRAHIN
Avocat au Barreau de NICE
Nicolas.brahin@brahin-avocats.com
Diplôme d’Etudes Supérieures Spécialisées en Droit Bancaire et Financier
Université Panthéon-Sorbonne (DESS 1997)

fichier à telecharger:
131018 Le vote des travaux en copropriété_DAN_0

C A B I N E T     B R A H I N

DANSK-FRANSK ADVOKATFIRMA I FRANKRIG   /   DANISH-FRENCH LAW FIRM IN FRANCE

Franske fradragsregler for underskud i fast ejendom (fransk skattelovs § 156-I-3o )

Underskud i fast ejendom er fradragsberettiget i den samlede indkomst med maksimalt 10.700 € pr. år. Den del af underskuddet, der overstiger 10.700 €, eller som stammer fra renter på lån, kan først de efterfølgende 10 år fratrækkes indtægterne på fast ejendom.
Ethvert fradag for underskud i fast ejendom i den samlede indkomst kræver, at ejeren udlejer ejendommen indtil 31. december tre år efter, at fradraget er foretaget. Der er dog tre undtagelser for dette krav (død, invaliditet og afskedigelse).
Denne ordning gælder ligeledes for ihændehavere af beviser i selskaber, der ikke er pålagt selskabsskat (SCI, ejendomsinteressentskab og SCPI, ejendomsinvesteringsforening), dersom ihændehaver beholder beviserne i tre år, og selskabet udlejer ejendommen i samme periode.
Fradragsgrænsen på 10.700 € hæves til 15.300 € for ejere med underskud i ejendommen, der er omfattet af afskrivningsreglerne ifølge den franske lov Périssol, selvom underskuddet skulle være mindre end 10.700 €. Denne regel er ligeledes til gavn for ihændehavere af beviser i selskaber, der ikke er pålagt selskabsskat på betingelse af, at den ejendom eller det selskab, der giver mulighed for fradrag ved afskrivning, frigør et underskud.

Eksempel:

En ejer har i 2012 modtaget 1.524 € i indtægter på sin ejendom.
Hans udgifter er 213 € i godkendte udgifter, 4.360 € for arbejde på ejendommen og 3.049 € i renter på lån. Hans underskud i ejendommen er derfor -6.098 €. Først fratrækkes renterne på lånet (1.524 € – 3.049 € = -1.525 €). Resultatet udgør et underskud på fast ejendom, der først de efterfølgende år kan fratrækkes indtægterne. De øvrige udgifter udgør et underskud på fast ejendom, der kan trækkes fra i den samlede indkomst, altså -4.573 €.

Me Nicolas BRAHIN
Avocat au Barreau de NICE
Nicolas.brahin@brahin-avocats.com
Diplôme d’Etudes Supérieures Spécialisées en Droit Bancaire et Financier
Université Panthéon-Sorbonne (DESS 1997)

fichier à telecharger:
130301 Déficits fonciers – Skattemæssigt underskud på fast ejendom – DA.MIS_

C A B I N E T     B R A H I N

DANSK-FRANSK ADVOKATFIRMA I FRANKRIG   /   DANISH-FRENCH LAW FIRM IN FRANCE

Pant og kaution
Valg af sikkerhed

Pant er en rettighed, der gives kreditor, og som gør det muligt at gøre udlæg i fast ejendom, hvis debitor ikke betaler afdragene på lånet. Ejendommen sættes på tvangsauktion, og banken betales tilbage af salgsprisen efter rang. Man taler om privilegeret fordringsret. Hvis det finansierede aktiv f. eks. er overdraget som gave og ikke længere tilhører debitor, kan kreditinstituttet i tilfælde af manglende betaling gøre udlæg i aktivet.  Uanset at pantet har skiftet ejer, er der ret til fyldestgørelse.

Pantet kan omfatte forskellige rettigheder i fast ejendom såsom den fulde ejendomsret over et aktiv, brugsretten eller den ”nøgne” ejendomsret (ejendom uden brugsret). Ejeren af en ejendom kan give flere panterettigheder i sin ejendom. Hver enkelt pant tinglyses med dato for registrering. Pantet kan have første prioritet, anden prioritet eller efterfølgende prioriteter. Pantet, der står som sikkerhed for et lån, er et viljebestemt pant, der oprettes for notar, og som skal tinglyses.

Løbetid

Pantet løber generelt lige så længe som lånet. Når lånet er betalt ud, bortfalder pantet automatisk et år efter sidste afdrag uden udgifter eller formaliteter. Hvis lånet indfries før tid, ændres pantets løbetid ikke. Ejendommens ejer kan anmode om pantets aflysning for på ny at kunne stille aktivet som sikkerhed. Når ejeren ønsker at sælge ejendommen, kan han ligeledes inden indfrielse af lånet anmode om aflysning af pantet, der er stillet som sikkerhed for lånet. I sidstnævnte tilfælde kan aflysning af pantet kun ske efter frivillig aftale mellem långiver og låntager oprettet for notar. Det er låntager, der bærer omkostningerne i forbindelse med aflysning af pantet.

”Genbrugspant” (hypothèque rechargeable)

Efterhånden som lånet indfries, kan pantet stilles som sikkerhed for ny gæld i fast ejendom. En enkelt fast ejendom udgør derfor sikkerhed for flere lån inden for samme oprindelige pants hovedstol. Pantets ”genbrug” skal figurere i en bestemmelse om ”genbrug” i den notarberigtigede aftale. Bestemmelsen kan være en del af den oprindelige aftale om pant eller stå i en allonge, der giver mulighed for at omlægge et klassisk pant til et ”genbrugspant”.

Den oprindelige kreditor har fortrinsret i forhold til de øvrige kreditorer, så længe hans fordring ikke er fuldt ud indfriet. Omkostningen ved et pants ”genbrug” er mindre end ved tinglysning af et nyt pant. Pantet tinglyses for et bestemt antal år, der fastsættes af kreditor, dog højst 50 år. ”Genbrugspantet” udløber derfor ikke, når den første fordring er indfriet, da ejendommens ejer kan bruge pantet som sikkerhed for nye lån.

Retspant

Et pant er ikke altid et viljebestemt pant, men kan også være et retspant. Kreditor (skattevæsenet, ejerforeningen, kautionsforsikringsselskab…) kan, dersom det kan bevises, at der er en fordring og en reel risiko for at gælden ikke betales tilbage, anmode retten om at tinglyse et pant i debitors ejendom. Pantet løber højst tre år og kan forlænges én gang.

”Panteprivilegium til fordel for den, der yder kontant lån til erhvervelse af fast ejendom” (le privilège de prêteur de deniers)

Tinglysning af et panteprivilegium for den, der yder kontantlån til erhvervelse af fast ejendom, udgør en sikkerhed, der minder om pant i fast ejendom. Panteprivilegiet tinglyses til fordel for låntager og giver ham fortrinsret i sikkerheden i fast ejendom. Hvis der således gøres udlæg i låntagers ejendom, og den sælges, får långiver godtgjort sine penge først. Der kan kun gøres brug af denne fortrinsret, hvis lånet bruges til at betale for et hus eller lejlighed, der allerede er opført.

Dette panteprivilegium registreres i et notardokument og skal tinglyses. Da der ikke betales tinglysningsafgift, er dette panteprivilegium billigere end et almindeligt pant og ofte den billigste form for sikkerhed. Panteprivilegiet til fordel for den, der yder kontantlån til erhvervelse af fast ejendom, bortfalder ligesom et almindeligt pant automatisk et år efter lånets ophør uden formaliteter eller udgifter.

Skattemæssigt fradrag

Vedrørende beskatning af indtægter fra fast ejendom kan udlejer af en belånt ejendom, hvis han har valgt den almindelige skatteordning ”le régime réel” og ikke ordningen ”micro-foncier” ud over renter fradrage udgifter til tinglysning eller til ovennævnte panteprivilegium i sine lejeindtægter. Dette fradrag omfatter alle udgifter herunder notarudgifter og moms gældende i betalingsåret.

Kaution

Med denne ordning betaler låntager et kautionsforsikringsselskab en ydelse i forhold til lånets størrelse. En del af denne ydelse overføres til en gensidig garantifond og resten ydes selskabet i provision. En procentdel af det beløb, som betales fonden, kan tilbagebetales til låntager ved lånets ophør, hvis der ikke har været uregelmæssigheder i betalingen af afdrag på lånet. I tilfælde af misligholdelse træder kautionsforsikringsselskabet i låntagers sted og indfrier lånet over for banken.

Fordele og ulemper ved kaution

Når kautionsforsikringsselskabet træder i stedet for køber, gør det straks regres mod låntager. Selskabet kan, hvis der ikke findes nogen frivillig løsning, gøre udlæg i ethvert af debitors aktiver. Det kan endda for låntagers regning tage retspant og derefter gøre udlæg i den faste ejendom. Denne fremgangsmåde er ekstrem dyr for debitor. Til forskel for almindelig pant har kaution, når boligen sælges inden lånets ophør, den fordel, at det ikke skal aflyses, da der er tale om en privatoprettet aftale.

Visse kautionsforsikringsselskaber refunderer en del af betalingerne til garantifonden, men da disse beløb ikke prisreguleres, risikerer man en udhulning af pengenes værdi og uanseelige beløb efter 20 til 25 år.

Me Nicolas BRAHIN
Avocat au Barreau de NICE
Nicolas.brahin@brahin-avocats.com
Diplôme d’Etudes Supérieures Spécialisées en Droit Bancaire et Financier
Université Panthéon-Sorbonne (DESS 1997)

fichier à telecharger:
120511 Pant eller kaution (Hypothèque et cautionnement)

C A B I N E T     B R A H I N

DANSK-FRANSK ADVOKATFIRMA I FRANKRIG   /   DANISH-FRENCH LAW FIRM IN FRANCE

Virksomhedsfinans

Bevis for gældsbrev

Den retsakt, ved hvilken én part forpligter sig over for en anden part til at betale ham en sum penge, skal fastslås i et dokument, der indeholder underskrift fra den, der har indgået denne forpligtelse samt dennes angivelse af beløbet skrevet fuldt ud med bogstaver og med tal. (§ 1326 i Den franske civillovbog, lov af 13.03.2000).

Det er sådan, at angivelsen af beløbet i bogstaver og tal, der er skrevet af den part, der forpligter sig, ikke længere nødvendigvis behøver at være håndskreven, men den skal laves, alt efter mediet, i overensstemmelse med en af metoderne til identificering af elektroniske underskrifter eller i overensstemmelse med enhver anden metode, der gør det muligt at sikre sig, at underskriveren nu også er den, der har skrevet angivelsen.

Efter at have udsagt dette princip, har Højesteretten annulleret en af en appelret afsagt dom, ifølge hvilken et privatoprettet gældsbrev, i hvilket angivelsen af det skyldte beløb var maskinskrevet, og hvor det kun var underskriften, der var skrevet af debitor, kun udgjorde starten på skriftligt bevismateriale.

Siden loven 2000-230 af 13. marts 2000, der vedrører tilpasning af bevisspørgsmålet til den moderne informationsteknologi, er det sådan, at angivelsen af det beløb, som en ophavsmand til et gældsbrev (bla. kaution) forpligter sig til at betale, ikke længere behøver at være skrevet af  ham. Det er nok, at den er skrevet ”ved ham”. (Jvf. Den Franske Civillovbog § 1326 – C.civ. art.13326). Efter vores mening er det første gang, at Kassationsretten heraf konkluderer, at angivelsen godt må være maskinskreven. Man skal så bare sikre sig, at den, der har skrevet angivelsen, nu også er den, der har underskrevet dokumentet. Til det formål henholder retten sig til metoderne til identificering af elektroniske underskrifter (§ 1108-1 i Den Franske Civillovbog. Art. 1108-1 du Code Civil: ”når der kræves en angivelse, der skal skrives af den, der forpligter sig, kan denne person lave den elektronisk, hvis betingelserne for denne skriveform kan garantere, at den kun kan være lavet af ham”. § 1316-4: ”en elektronisk underskrift består i brugen af en pålidelig metode til identificering, der garanterer dens forbindelse til det dokument, den knytter sig til”, eller enhver anden metode.

Me Nicolas BRAHIN
Avocat au Barreau de NICE
Nicolas.brahin@brahin-avocats.com
Diplôme d’Etudes Supérieures Spécialisées en Droit Bancaire et Financier
Université Panthéon-Sorbonne (DESS 1997)

fichier à telecharger:
080415 Finances de l’entreprise traduction.MIS_

C A B I N E T     B R A H I N

DANSK-FRANSK ADVOKATFIRMA I FRANKRIG   /   DANISH-FRENCH LAW FIRM IN FRANCE

Nye skatteregler vedrørende fast ejendom:  du bør sælge nu!

De nye franske regler om avanceskat finder anvendelse på salg af fast ejendom med undtagelse af byggegrunde, for hvilke de nuværende beskatningsregler stadig gælder. P.t. skal man have ejet en byggegrund i mindst 30 år for helt og holdent at undgå avanceskat, hvilket gælder frem til 31. december 2013. Efter 1. januar 2014 er der ikke længere fradrag på avanceskat ved salg af byggegrunde.
Ifølge regeringen vil de nye regler tilskynde ejere af byggegrunde til at sælge frem for at beholde dem for at opnå den aktuelle skattelempelse.
Fra den 1. september 2013 vil der for al anden fast ejendom være fuld skattefritagelse ved salg, når man har ejet ejendommen i 22 år, mod tidligere 30 år. Fritagelsen vedrører dog kun den del af skatten, der er indkomstskat på avance, og ikke de sociale afgifter! Den samlede avanceskat, der p.t. er på 34,5% består af:
• 19% i indkomstskat
• 15,5% i sociale afgifter (CSG, CRDS og sociale bidrag).
Efter 22 år betales der ikke længere 19% i indkomstskat ved salg af fast ejendom, men der skal dog stadig betales sociale afgifter. Det er først efter 30 år, at man kan sælge sin faste ejendom helt uden avanceskat.
De første fem år, man ejer ejendommen, er der ingen fradrag, som det også tidligere var tilfældet.
Men fra 1. september 2013 er fradragsprocenten, når man har ejet ejendommen i seks år, tredoblet (med undtagelse af byggegrunde). Beregningen er som følger: Efter det 6. år stiger fradraget fra 2% til 6% og forbliver konstant i 16 år, hvilket giver et samlet fradrag på 96%, når man har ejet ejendommen i 21 år.
Med et fradrag på 4% for det 22. år kommer man op på et fradrag på 100% efter 22 års ejerskab.
Der er et ekstraordinært fradrag på det skattepligtige provenu på boliger, der sælges mellem den 1. september 2013 og den 31. august 2014. Det beregnes afhængig af hvor mange år, man har ejet boligen, og gælder både indkomstskat og sociale afgifter. For provenuet, der er skattepligtigt efter de nye regler, gælder der således et fradrag på 25%.
Denne nye beskatningsordning er således meget gunstig for personer, der sælger deres fritidsbolig.
Eksempel:
En enlig eller et gift par med formuefællesskab køber den 1. februar 2003 en fritidsejendom i Frankrig for EUR 190.000. De sælger den igen den 3. september 2013 for EUR 420.000.
Da ejendommen sælges efter 10 år, foretages beregningen på følgende måde:
– Købspris på EUR 190.000 hvortil kommer EUR 14.250 i notarudgifter (7,5% af købsprisen, hvis ikke andet er opgivet) og EUR 28.500 til renovering (15% af købsprisen, hvis ikke andet er opgivet), i alt 232.750 EUR
– Den skattepligtige avance er altså EUR 420.000 – EUR 232.750 = EUR 187.250

Perioden frem til den 1. september 2013:

Overgangsperioden fra den 1. september 2013 til den 31. august 2014:

Perioden efter 1. september 2014:

Me Nicolas BRAHIN
Avocat au Barreau de NICE
Nicolas.brahin@brahin-avocats.com
Diplôme d’Etudes Supérieures Spécialisées en Droit Bancaire et Financier
Université Panthéon-Sorbonne (DESS 1997)

fichier à telecharger:
131008 Plus-value, il faut vendre maintenant.MIS_