Juridiske nyheder

En fransk skatteyder, der var blevet dømt for skattesvindel til betaling af en bøde og til solidarisk betaling af skatter og bøder, som hans firma skylder, anklagede dommeren for at have set bort fra forfatningsrådets fortolkningsforbehold om begrænsning af det samlede beløb af skatteretlige og strafferetlige sanktioner.

Forfatningsrådet tillader faktisk ikke en sådan kumulation, medmindre det samlede beløb af de erklærede sanktioner ikke overstiger størrelsen af ​​det højeste strafbeløb. Kassationsdomstolens kriminalafdeling stadfæstede afgørelsen fra første instans, idet det blev påpeget, at det forhold, der kræves af forfatningsrådet, ikke gjaldt i denne sag på grund af manglende kumulative sanktioner. Faktisk blev skatteyderen kun pålagt strafferetlige sanktioner uafhængigt af det faktum, at han er forpligtet til at betale skatter og skattebøder, som hans selskab skylder. Solidariteten i artikel 1745 i Den Franske Skattelovgivning udgør ikke en sanktion men en garanti for inddrivelse.

En schweizisk pension er underlagt CSG (sociale afgifter), når en fransk pension også modtages.

Forordning 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger viser, at en forsikredes bopælsstat kan opkræve bidrag på pensioner, der udbetales af en anden medlemsstat uden at ignorere principperne om den sociale lovgivnings unikhed og forbud mod dobbeltbidragsbetaling, hvis den forsikrede også nyder godt af pensioner, der er udbetalt af bopælsmedlemsstaten.

Dette princip har imidlertid to begrænsninger:

– på den ene side må de bidrag, der forfalder på alle disse pensioner, ikke overstige den pension, der er udbetalt af bopælsstaten.

-på den anden side kan størrelsen af ​​pensioner, der udbetales af en anden medlemsstat, ikke tages i betragtning, hvis der allerede er betalt bidrag i denne anden medlemsstat for indtægterne, der er modtaget der.

Ifølge Statsrådet forpligter denne anden grænse kun Frankrig til at sikre fraværet af forskelsbehandling i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed mellem en person, der har arbejdet i en anden stat, før vedkommende flyttede til Frankrig og en person, der har gjort hele sin karriere i Frankrig.

I det foreliggende tilfælde kan en skatteyder, der har bopæl i Frankrig, ikke bestride pålæggelsen af sociale afgifter på en schweizisk pension som han modtager i sin egenskab af arving efter sin afdøde ægtefælle, hvis han også modtager en fransk pension, og han ikke er blevet placeret i en mindre gunstig position end de forsikrede, der er blevet i Frankrig med henblik på udøvelse af alle deres erhvervsaktiviteter, hvilket kan karakterisere en hindring for arbejdstagernes frie bevægelighed.

I henhold til konklusionen fra den offentlige ordfører er mere end 600 ansøgninger af samme art indgivet til de administrative domstole.

Nye skattegrænser 

Skatteskalen som defineret i §1971-1 i Den Franske Skattelovbog burde ikke blive ændret i 2019, for så vidt angår indkomster.

Den vil fortsat omfatte fem trin med skattesatser på henholdsvis 0%, 14%, 30%, 41% og 45%. Kun grænserne for hvert af trinene bliver hævet proportionelt med de forventede prisstigninger – bortset fra tobak – for det pågældende år, dvs. 1%.

Loven om finansiering af den franske sygesikring for 2019 ændrede især territorialitetsreglerne for visse socialbidrag på kapitalindkomst. Der stilles jævnligt spørgsmål til dette tema. Vi syntes derfor, at det var en god idé at minde om hovedprincipperne.

Tabellen nedenfor opsummerer reglerne for territorialitet for beskatning af kapitalindkomst i forhold til skatteyderens skattemæssige bopæl og, hvor det er relevant, stedet for hans / hendes tilknytning til en social sikringsordning.

Siden 1. januar 2019 er der blevet indført en standardfastsat beskatning på privatpersoners kapitalvinding ved lejlighedsvis afhændelse af digitale aktiver og især på cryptovaluta (Lov af 2018-1317 af 28-12-2018 §41). En anordning af d. 27. juni 2019 præciserer de skattepligtige borgeres indberetningspligt ved afhændelse af digitale aktiver samt privatpersoner, foreninger og selskaber, der ikke har kommercielt formål, som er bosiddende eller etableret i Frankrig og er indehavere af konti med digitale aktiver i udlandet, hvad enten kontiene er åbne, anvendes eller er lukkede.

Hvad angår dette andet punkt præciserer anordningen netop, at en privatperson, forening eller et selskab anses for at besidde en konto med digitale aktiver i udlandet, når denne er kontoens indehaver, medindehaver, økonomisk modtager eller økonomisk berettiget hertil.

Privatpersonen, foreningen eller selskabet anses for at have anvendt en sådan konto, når denne har udført mindst én kredittransaktion eller udtræk i løbet af året eller regnskabsåret som værende indehaver eller fuldmagtshaver til personligt formål eller til fordel for en person, som er bosiddende i landet.

Anordningen trådte i kraft d. 29. juni 2019, dog med undtagelse af de bestemmelser, der vedrører de indehavende åbne konti i udlandet, hvad enten disse anvendes eller er lukkede, da de vedrører indberetninger pr. 1. januar 2020.

De skatteydere, som bliver berørt af exit tax skal lave en selvangivelse om kapitalvinding og beskattede tilgodehavender og/eller en erklæring om opfølgende beskatning samt erklæring nr. 2042 og nr. 2042C. 

De skatteydere, der i 2018 har overført deres skattemæssige bopæl til et andet land end Frankrig, skal udfylde erklæring nr. 2074-EDT med titlen Transfert 2018 og eventuelt en anden erklæring med nr. 2074-ETS3 eller nr. 2074-ETSL. Disse erklæringer skal indleveres i papirsform  samtidigt med selvangivelsen nr. 2042 og nr. 2042C, eller d. 16 maj (for selvangivelser i papirsform) eller senest d. 21. maj (for online selvangivelser).

De skatteydere, der er flyttet før 2018, som kan drage fordel af en betalingshenstand (automatisk eller som valgmulighed), skal indlevere en erklæring om opfølgende beskatning. Denne opfølgning foregår via formularerne med nr. 2074-ETSL, 2074-ETSI, 2074-ETS2 eller nr. 2074-ETS3. Formular nr. 2074-ETSL henvender sig til de skatteydere, der drager fordel af en fuld betalingshenstand af deres exit tax og som i 2018 ikke har foretaget noget, der kunne bringe denne betalingshenstand til ophør eller ligge til grund for en skattelempelse. Formularerne med nr. 2074-ETS1 (ved overførsel i 2011 og 2012), nr. 2074-ETS2 (ved overførsel i 2013) eller nr. 2074-ETS3 (overført siden 2014) er altså forbeholdt de skatteydere, der i 2018 har foretaget mindst en foranstaltning, der kunne bringe betalingshenstanden til ophør eller ligge til grund for en skattelempelse eller en skatterefundering beregnet fra tidspunktet for flytningen til udlandet.

For de skatteydere, der er flyttet før 2018, som ikke kan drage fordel af en betalingshenstand, skal erklæringen om opfølgende beskatning (nr. 2074-ETS1, 2074-ETS2, eller nr. 2074-ETS3 i henhold til året for flytningen til udlandet) udelukkende udfyldes, hvis der er foretaget en foranstaltning, der har forårsaget refunderingen af hele eller den del af exit taxe’en, der er blevet betalt.

Erklæringen om opfølgende beskatning skal indleveres samtidig med selvangivelsen (nr. 2042 og nr. 2042C).

De formularer, der er blevet gjort tilgængelige online i år, er ikke ændret meget siden sidste år. Den eneste væsentlige ændring vedrører formular nr. 2074-ETD, som er blevet tilpasset for at muliggøre beskatningen af kapitalvinding og tilgodehavender pr. 1. januar 2018 via automatisk opkrævning af et enkelt fast beløb (PFU) på 12,8%,  eller også kan skatteyderen vælge at betale via den globale valgmulighed i henhold til den progressive sats på indkomstskatten.

Erklæring nr. 2074-ETD Transfert 2018 skal udfyldes i tilfælde af flytning til udlandet i 2018, og erklæring nr. 2074-ETS skal udfyldes i de efterfølgende år efter overførslen for at kunne sikre en skatteopfølgning.

I tilfælde af at den skattemæssige bopæl overføres til et land udenfor Frankrig fra år 2019, vil punktet om exit tax’en blive omlagt hvad angår latent kapitalvinding og tilpasset de skatteydere, der sælger deres værdipapirer mindre end to år efter overførslen af deres skattemæssige bopæl til et land udenfor Frankrig. Denne tidsgrænse er hævet til fem år for de skatteydere, hvis samlede  værdi af værdipapirer overstiger 2,57 millioner euros. Denne foranstaltning af finansloven af 2019 får indflydelse på formular nr. 2074-ETD med titlen Transfert 2019 , som vil blive kommenteret til næste år.