Juridiske nyheder

Manglende overholdelse af europæisk lovgivning vedr. kildeskat på betalte tjenester i udlandet

Beregningen på brutto basis af ​​den kildeskat, der nævnes i paragraf 182 B, I-a i Den Franske Skattelovgivning valideres af statsrådet, som dog bemærker, at den ikke overholder EU-lovgivningen. Der gøres rede for anvendelsen af denne kildeskat nedenfor.

Da Den Franske Skattelovgivnings paragraf 182 B 1-a indførte en kildeskat, der var gældende for de bruttovederlag, der blev betalt for tjenester, der falder ind under paragraf 92 i Den Franske Skattelovgivning, valgte Marseilles administrative appeldomstol at følge Statsrådets retspraksis, som blev valideret af Forfatningsrådet.

Ved ikke at censurere Marseilles administrative appeldomstols stilling bekræfter Statsrådet derfor gennemførelsen af ​​sin retspraksis vedrørende bestemmelserne i paragraf 182 B i Den Franske Skattelovgivning (vederlag for tjenester af enhver art leveret eller brugt i Frankrig)

Den validerer også anvendelsen af ​​kildeskatten på bruttobasis, selv om de afgifter, der afholdes af den udenlandske tjenesteudbyder kunne betragtes som kendte, idet bådpladshuslejerne er forbeholdt underlejere efter fradrag af omkostningerne til drift af havnen.

Dette aspekt af Statsrådets afgørelse kan blive genstand for diskussion, hvis man betragter, at begrundelsen for anvendelsen af ​​kildeskatten på bruttobasis netop er skattevæsenets manglende evne til at få kendskab til (og undersøge) de afgifter, der afholdes af den udenlandske tjenesteudbyder. Den offentlige ordfører anbefalede at undgå at kaste sig ud i en sag-til-sag-undersøgelse af afgifternes kontrollerbare karakter, idet Forfatningsrådet systematisk har valideret anvendelse af skatten på bruttobasis uden at give mulighed for undtagelser.

En fransk skatteyder, der var blevet dømt for skattesvindel til betaling af en bøde og til solidarisk betaling af skatter og bøder, som hans firma skylder, anklagede dommeren for at have set bort fra forfatningsrådets fortolkningsforbehold om begrænsning af det samlede beløb af skatteretlige og strafferetlige sanktioner.

Forfatningsrådet tillader faktisk ikke en sådan kumulation, medmindre det samlede beløb af de erklærede sanktioner ikke overstiger størrelsen af ​​det højeste strafbeløb. Kassationsdomstolens kriminalafdeling stadfæstede afgørelsen fra første instans, idet det blev påpeget, at det forhold, der kræves af forfatningsrådet, ikke gjaldt i denne sag på grund af manglende kumulative sanktioner. Faktisk blev skatteyderen kun pålagt strafferetlige sanktioner uafhængigt af det faktum, at han er forpligtet til at betale skatter og skattebøder, som hans selskab skylder. Solidariteten i artikel 1745 i Den Franske Skattelovgivning udgør ikke en sanktion men en garanti for inddrivelse.

En schweizisk pension er underlagt CSG (sociale afgifter), når en fransk pension også modtages.

Forordning 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger viser, at en forsikredes bopælsstat kan opkræve bidrag på pensioner, der udbetales af en anden medlemsstat uden at ignorere principperne om den sociale lovgivnings unikhed og forbud mod dobbeltbidragsbetaling, hvis den forsikrede også nyder godt af pensioner, der er udbetalt af bopælsmedlemsstaten.

Dette princip har imidlertid to begrænsninger:

– på den ene side må de bidrag, der forfalder på alle disse pensioner, ikke overstige den pension, der er udbetalt af bopælsstaten.

-på den anden side kan størrelsen af ​​pensioner, der udbetales af en anden medlemsstat, ikke tages i betragtning, hvis der allerede er betalt bidrag i denne anden medlemsstat for indtægterne, der er modtaget der.

Ifølge Statsrådet forpligter denne anden grænse kun Frankrig til at sikre fraværet af forskelsbehandling i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed mellem en person, der har arbejdet i en anden stat, før vedkommende flyttede til Frankrig og en person, der har gjort hele sin karriere i Frankrig.

I det foreliggende tilfælde kan en skatteyder, der har bopæl i Frankrig, ikke bestride pålæggelsen af sociale afgifter på en schweizisk pension som han modtager i sin egenskab af arving efter sin afdøde ægtefælle, hvis han også modtager en fransk pension, og han ikke er blevet placeret i en mindre gunstig position end de forsikrede, der er blevet i Frankrig med henblik på udøvelse af alle deres erhvervsaktiviteter, hvilket kan karakterisere en hindring for arbejdstagernes frie bevægelighed.

I henhold til konklusionen fra den offentlige ordfører er mere end 600 ansøgninger af samme art indgivet til de administrative domstole.

Nye skattegrænser 

Skatteskalen som defineret i §1971-1 i Den Franske Skattelovbog burde ikke blive ændret i 2019, for så vidt angår indkomster.

Den vil fortsat omfatte fem trin med skattesatser på henholdsvis 0%, 14%, 30%, 41% og 45%. Kun grænserne for hvert af trinene bliver hævet proportionelt med de forventede prisstigninger – bortset fra tobak – for det pågældende år, dvs. 1%.

Loven om finansiering af den franske sygesikring for 2019 ændrede især territorialitetsreglerne for visse socialbidrag på kapitalindkomst. Der stilles jævnligt spørgsmål til dette tema. Vi syntes derfor, at det var en god idé at minde om hovedprincipperne.

Tabellen nedenfor opsummerer reglerne for territorialitet for beskatning af kapitalindkomst i forhold til skatteyderens skattemæssige bopæl og, hvor det er relevant, stedet for hans / hendes tilknytning til en social sikringsordning.

Siden 1. januar 2019 er der blevet indført en standardfastsat beskatning på privatpersoners kapitalvinding ved lejlighedsvis afhændelse af digitale aktiver og især på cryptovaluta (Lov af 2018-1317 af 28-12-2018 §41). En anordning af d. 27. juni 2019 præciserer de skattepligtige borgeres indberetningspligt ved afhændelse af digitale aktiver samt privatpersoner, foreninger og selskaber, der ikke har kommercielt formål, som er bosiddende eller etableret i Frankrig og er indehavere af konti med digitale aktiver i udlandet, hvad enten kontiene er åbne, anvendes eller er lukkede.

Hvad angår dette andet punkt præciserer anordningen netop, at en privatperson, forening eller et selskab anses for at besidde en konto med digitale aktiver i udlandet, når denne er kontoens indehaver, medindehaver, økonomisk modtager eller økonomisk berettiget hertil.

Privatpersonen, foreningen eller selskabet anses for at have anvendt en sådan konto, når denne har udført mindst én kredittransaktion eller udtræk i løbet af året eller regnskabsåret som værende indehaver eller fuldmagtshaver til personligt formål eller til fordel for en person, som er bosiddende i landet.

Anordningen trådte i kraft d. 29. juni 2019, dog med undtagelse af de bestemmelser, der vedrører de indehavende åbne konti i udlandet, hvad enten disse anvendes eller er lukkede, da de vedrører indberetninger pr. 1. januar 2020.