I. Udviklingen af den retlige ramme for kryptovalutaer
A. Bekendtgørelse nr. 2026-420 af 29. maj 2026
Bekendtgørelse nr. 2026-420 af 29. maj 2026 om overdragelse af ejendomsretten til og pantsætning af kryptoaktiver, offentliggjort i Den Franske Republiks Lovtidende den 31. maj 2026, trådte i kraft den 15. juni 2026.
Bekendtgørelsen fastsætter de praktiske regler for overdragelse af ejendomsretten til kryptoaktiver samt etablering af sikkerhedsrettigheder (pant) i sådanne aktiver under hensyntagen til de særlige karakteristika ved distribueret hovedbogsteknologi (Distributed Ledger Technology – DLT).
Bekendtgørelsen supplerer artikel L. 226-2 og L. 226-5 i den franske monetære og finansielle lov (Code monétaire et financier).
Den følger op på bekendtgørelsen (Ordonnance) af 15. oktober 2024 og loven “DDADUE” af 30. april 2025, som styrkede reguleringen af kryptoaktiver og indarbejdede reglerne om pantsætning i den monetære og finansielle lov.
Bekendtgørelsen præciserer navnlig:
- indholdet af pantsætningserklæringen, herunder elektronisk eller automatiseret gennemførelse ved hjælp af en “automatiseret mekanisme til gennemførelse af kontraktbestemmelser” (smart contract-eksekveringsmekanisme);
- procedurerne for registrering og overdragelse gennem registrering på en blockchain eller en DLT-markedsinfrastruktur;
- pantets omfang (surrogataktiver, yderligere aktiver, afkast og udbytte, medmindre andet er aftalt);
- reglerne om beskyttelse over for tredjemand og kontrol, tilpasset de almindelige regler om sikkerhedsrettigheder;
- forpligtelserne for udbydere af tjenester vedrørende kryptoaktiver (Digital Asset Service Providers – DASPs) med hensyn til registrering og bogføring af transaktioner.
Som anført af Dr. Claire Leveneur bygger bekendtgørelsen bro mellem reglerne om sikkerhedsrettigheder, som oprindeligt blev udformet med henblik på materielle aktiver, og de særlige forhold, der gør sig gældende for kryptoaktiver, hvor beviset for kontrol og formodningen om ejerskab er baseret på registrering på blockchainen.
1. Anvendelsesområde
Bekendtgørelsen finder anvendelse på alle kryptoaktiver som defineret i artikel L. 54-10-1 i den franske monetære og finansielle lov, dvs. tokens og andre digitale repræsentationer af værdi, som ikke udgør finansielle instrumenter i snæver forstand.
Den finder anvendelse på transaktioner, der gennemføres ved hjælp af distribueret hovedbogsteknologi (DLT), samt på depot-, købs-, salgs-, veksel- og handelstjenester og på reglerne om overdragelse af ejendomsret og pantsætning af sådanne aktiver.
2. Overdragelse af ejendomsretten til kryptoaktiver
Ejendomsretten til et kryptoaktiv overgår ved registrering af aktivet til fordel for erhververen i et system baseret på distribueret hovedbogsteknologi (DLT), jf. artikel L. 226-2 i den franske monetære og finansielle lov.
En sådan registrering, hvad enten den foretages på en blockchain eller ved en tilsvarende teknologi, sikrer både sporbarhed og retssikkerhed i forbindelse med ejerskiftet.
Når kryptoaktiver opbevares hos en udbyder af tjenester vedrørende kryptoaktiver (Digital Asset Service Provider – DASP) eller hos en reguleret tjenesteudbyder som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114, overgår ejendomsretten på det tidspunkt, hvor erhververens position registreres i det register, der føres af den pågældende tjenesteudbyder.
Denne registrering skal foretages hurtigst muligt efter afviklingen af transaktionen, hvilket pålægger tjenesteudbyderen en særlig pligt til omhu og hurtig ekspedition.
Ved at sondre mellem direkte registrering i et DLT-system og registrering i en depotførende tjenesteudbyders registre sikrer lovgivningen klarhed om det præcise tidspunkt, hvor ejendomsretten overgår, afhængigt af den valgte opbevaringsform.
Registreringen har retsvirkning over for tredjemand fra det tidspunkt, hvor den foretages. Den medfører samtidig overdragelse af ejendomsretten, udgør grundlaget for den retlige adkomst og fungerer som bevis for ejerskabet.
I denne henseende kan den retspraksis, der er udviklet vedrørende dematerialiserede værdipapirer registreret på konto, anvendes analogt. Registreringen udgør det afgørende middel til at sikre rettighedernes gyldighed over for tredjemand.
I overensstemmelse med artikel L. 226-3 i den franske monetære og finansielle lov kan ingen derfor gøre krav gældende over et kryptoaktiv, hvis ejendomsret er erhvervet i god tro gennem en sådan registrering.
Endelig falder begrebet teknisk kontrol over protokollen sammen med den juridiske besiddelse, idet indehaveren kan dokumentere den faktiske udøvelse af sine rettigheder og beføjelser over kryptoaktivet.
3. Pantsætning af kryptoaktiver
a) Etablering af pant
Pantsætning af kryptoaktiver bygger på de almindelige regler om sikkerhedsrettigheder i løsøre.
Pantet skal oprettes skriftligt, enten ved en særskilt aftale eller ved en bestemmelse i hovedaftalen, som gør det muligt præcist at identificere de pantsatte kryptoaktiver, den sikrede fordring samt vilkårene for opbevaring eller overdragelse af rådigheden.
I henhold til artikel L. 226-5 i den franske monetære og finansielle lov kan et pant stiftes ved en erklæring afgivet af aktivernes ejer, som i givet fald kan gennemføres ved hjælp af en automatiseret mekanisme.
Artikel R. 226-2 præciserer indholdet af denne erklæring.
Erklæringen skal navnlig:
- have overskriften “Erklæring om pantsætning af kryptoaktiver” (Déclaration de nantissement de crypto-actifs);
- angive, at den er omfattet af artikel L. 226-5;
- indeholde datoen for pantsætningens oprettelse;
- angive identiteten på samt kontaktoplysningerne for henholdsvis pantsætteren og panthaveren.
Erklæringen skal desuden indeholde de distribuerede hovedbogsadresser (wallet-adresser) for pantsætteren og panthaveren eller, hvis aktiverne opbevares på en konto for kryptoaktiver som omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 2023/1113 af 31. maj 2023, nummeret på den pågældende konto.
Endvidere skal erklæringen angive størrelsen af den sikrede fordring eller de oplysninger, der gør det muligt at identificere denne, samt arten og mængden af de kryptoaktiver, der omfattes af pantet.
Pantet får retsvirkning ved registrering i det delte elektroniske registreringssystem (dispositif d’enregistrement électronique partagé – DEEP), som understøtter de pågældende kryptoaktiver, eller – hvis dette ikke er muligt – i et særligt register, der sikrer sporbarheden.
Datoen for den skriftlige aftale fastlægger prioritetsrækkefølgen mellem panthaverne.
Hvis yderligere aktiver senere omfattes af pantet, skal der udarbejdes en supplerende pantsætningserklæring.
Denne skal have overskriften “Supplerende erklæring om pantsætning af kryptoaktiver” og indeholde de oplysninger, som kræves efter artikel R. 226-2.
Pantet kan endvidere indebære, at pantsætteren til enhver tid skal kunne dokumentere eksistensen af sådanne supplerende erklæringer ved ethvert egnet bevismiddel.
b) Retsvirkning over for tredjemand
Et pant i kryptoaktiver får retsvirkning over for tredjemand ved offentlig registrering gennem en identificerbar registrering i det delte elektroniske register eller, hvis dette ikke er muligt, i et særligt register, der føres med dette formål.
Når kryptoaktiverne opbevares hos en udbyder af tjenester vedrørende kryptoaktiver (Digital Asset Service Provider – DASP), udgør registreringen af pantet i den særlige bogføring eller i kontoregistret, som føres af tjenesteudbyderen, en nødvendig betingelse for, at pantet kan gøres gældende over for tredjemand.
Pantet er fortsat underlagt princippet om udelelighed. Det består, indtil den sikrede fordring er fuldt indfriet, herunder renter, accessoriske krav og omkostninger forbundet med opbevaringen af aktiverne. En delvis betaling påvirker derfor ikke pantets fortsatte beståen.
c) Realisation af pantet
Hvis skyldneren misligholder sine forpligtelser, kan panthaveren gøre sin sikkerhedsret gældende ved domstolsafgørelse, ved kontraktmæssig overtagelse af de pantsatte aktiver, når en gyldig pacte commissoire (ejendomsovertagelsesklausul) er aftalt, eller ved salg af de pantsatte aktiver.
I henhold til artikel R. 226-4 i den franske monetære og finansielle lov skal det påkrav, der meddeles pantsætteren, under straf af ugyldighed oplyse, at panthaveren, hvis betaling ikke finder sted, kan realisere pantet ved udløbet af den frist, som parterne har aftalt, eller – hvis ingen frist er aftalt – otte dage efter meddelelsen af påkravet.
Påkravet skal endvidere præcisere, at pantsætteren indtil udløbet af denne frist kan meddele panthaveren og, hvor det er relevant, depotføreren af de pantsatte aktiver samt indehaveren af den konto, hvor provenu og afkast registreres, i hvilken rækkefølge midler eller kryptoaktiver skal anvendes ved realisationen af pantet.
Artikel R. 226-5 regulerer forholdet mellem pantsætteren, panthaveren og de udbydere af tjenester vedrørende kryptoaktiver, som opbevarer de pantsatte aktiver.
Parterne skal skriftligt underrette disse tjenesteudbydere samt indehaveren af den konto, hvor afkast og provenu registreres, om de betingelser, hvorunder pantsætteren fortsat kan disponere over de pantsatte kryptoaktiver og de beløb i officiel valuta, som er omfattet af pantet.
De pågældende tjenesteudbydere må ikke efterkomme nogen instruktion uden panthaverens forudgående samtykke.
Når realisationen af pantet ikke gennemføres ved hjælp af en automatiseret mekanisme til gennemførelse af kontraktbestemmelser, skal en panthaver, hvis fordring er ubestridt, opgjort og forfalden til betaling, fremsætte en skriftlig anmodning til depotføreren eller kontoføreren om at gennemføre realisationen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel L. 226-5, stk. III og V.
Parterne kan ligeledes aftale, at de pantsatte aktiver overtages uden retslig behandling, forudsat at en sådan ordning er fastsat i aftalen, og at aktivernes værdi fastsættes ved en uafhængig og kontradiktorisk sagkyndig vurdering i overensstemmelse med principperne om proportionalitet og beskyttelse af skyldnerens rettigheder.
Depotføreren eller kontoføreren gennemfører realisationen for pantsætterens regning.
Parterne kan udpege en uafhængig tredjemand til at fastlægge den værdiansættelsesmetode, der skal anvendes på de pågældende kryptoaktiver.
Hvis parterne ikke opnår enighed, foretages værdiansættelsen efter en objektiv metode, som afspejler de normale markedsforhold, og som i givet fald fastlægges af den depotfører, der opbevarer de pantsatte aktiver.
Hvis pantet indebærer, at panthaveren har fået rådigheden over aktiverne, er denne forpligtet til at tilbagelevere kryptoaktiverne, når den sikrede fordring er fuldt betalt.
Er aktiverne fungible, sker tilbageleveringen ved levering af en tilsvarende mængde aktiver. Er dette ikke muligt, skal der betales et beløb svarende til aktivernes værdi på det tidspunkt, hvor tilbageleveringen skulle have fundet sted.
Bestemmelserne om underretning af tjenesteudbydere og procedurerne for realisation finder ikke anvendelse, når depotføreren af de pantsatte aktiver eller indehaveren af den konto, hvor provenu og afkast registreres, selv er panthaver.
d) Sanktioner
Undladelse af at tilbagelevere de pantsatte aktiver efter fuldstændig indfrielse af den sikrede fordring kan medføre strafferetligt ansvar for panthaveren på grund af ulovlig tilegnelse af pantsatte aktiver eller tillidsbrud.
Denne ordning har til formål at sikre pantsætningen af kryptoaktiver ved at garantere en præcis identifikation af parterne, den sikrede fordring og de omfattede aktiver, samtidig med at den sikrer fuld sporbarhed af panthaverens rettigheder inden for miljøet for distribuerede hovedbøger og konti for kryptoaktiver.
4. Automatiserede mekanismer til gennemførelse af kontraktbestemmelser og tekniske sikkerhedsgarantier
Artikel R. 226-3 regulerer anvendelsen af en automatiseret mekanisme til gennemførelse af kontraktbestemmelser (clause-executing automated mechanism) ved udarbejdelsen af pantsætningserklæringen og, hvor det er relevant, ved udstedelsen af det påkrav, der er omhandlet i artikel L. 226-5.
Den part, som foreslår anvendelsen af en sådan automatiseret mekanisme, skal sikre, at den besidder de tekniske egenskaber, der er nødvendige for at garantere transaktionens retlige gyldighed, integritet og sikkerhed.
Den automatiserede mekanisme skal navnlig sikre:
- integriteten af pantsætningserklæringen og påkravet, således at de registrerede oplysninger nøjagtigt afspejler parternes aftale;
- sporbarheden af de oplysninger, der vedrører pantsætningserklæringen;
- tidsstempling (timestamping) af de registrerede oplysninger;
- tilgængeligheden af disse oplysninger i hele pantets løbetid.
Mekanismen skal desuden sikre, at oplysningerne bevares i hele pantets gyldighedsperiode gennem en beredskabs- og kontinuitetsplan (business continuity plan), som gør det muligt for parterne til enhver tid at få adgang til indholdet af pantsætningserklæringen eller påkravet.
En sådan kontinuitetsplan skal omfatte regelmæssig sikkerhedskopiering af data ved hjælp af et system, der er eksternt i forhold til den distribuerede hovedbogsteknologi.
Endelig skal den automatiserede mekanisme gøre det muligt – direkte eller indirekte – at identificere den person, som ejer de pågældende kryptoaktiver.
Dette krav afspejler lovgivers ønske om at forene anvendelsen af distribueret hovedbogsteknologi med de krav om identifikation af parterne, som følger af reglerne om bekæmpelse af anonymitet og hvidvaskning af penge i forbindelse med transaktioner med kryptoaktiver.
5. Territorial udvidelse: Ny Kaledonien, Fransk Polynesien samt Wallis og Futuna
Bekendtgørelsens artikel 2 udvider anvendelsen af artikel R. 226-1 til R. 226-5 til Frankrigs oversøiske territorier.
Bestemmelserne i den franske monetære og finansielle lov om overdragelse af ejendomsretten til og pantsætning af kryptoaktiver, som ændret ved bekendtgørelse nr. 2026-420 af 29. maj 2026, finder således også anvendelse i:
- Ny Kaledonien (artikel R. 742-19);
- Fransk Polynesien (artikel R. 743-19);
- Wallis og Futuna (artikel R. 744-18).
For disse territorier er henvisningen til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1113 af 31. maj 2023 om oplysninger, der skal ledsage overførsler af midler og visse kryptoaktiver, blevet tilpasset de lokale forhold.
Artikel R. 226-2 henviser derfor til de bestemmelser, der finder anvendelse i det franske moderland i henhold til samme forordning, hvilket sikrer overensstemmelse med EU’s lovgivning samtidig med, at der tages hensyn til de pågældende territoriers særlige status.
Fra den 1. juli 2026 ændres overskriften på de relevante afsnit for Ny Kaledonien, Fransk Polynesien samt Wallis og Futuna til “Afsnit 3 – Kryptoaktiver”, hvilket afspejler en terminologisk tilpasning fra begrebet digitale aktiver til kryptoaktiver.
6. Terminologisk harmonisering og overgangen til begrebet “kryptoaktiver”
Bekendtgørelsens artikel 3 indfører med virkning fra den 1. juli 2026 en terminologisk harmonisering af den franske monetære og finansielle lov. Overskriften til bog II, titel II bis, ændres til “Kryptoaktiver”.
I artikel R. 226-1 til R. 226-5 erstattes enhver forekomst af udtrykket “digitale aktiver” (actifs numériques) med “kryptoaktiver” (crypto-actifs). Tilsvarende tilpasses alle øvrige henvisninger i disse bestemmelser.
Denne terminologiske ændring afspejler den franske lovgivers ønske om at bringe national ret i overensstemmelse med den terminologi, der anvendes i Den Europæiske Unions lovgivning, navnlig MiCA-forordningen.
Bekendtgørelsen indeholder endvidere flere redaktionelle ændringer.
I tredje afsnit af artikel R. 226-4 udgår ordene “til enhver udbyder af tjenester vedrørende digitale aktiver eller”.
Ligeledes udgår ordene “digitale aktiver” af visse formuleringer i første og tredje afsnit af artikel R. 226-5.
Disse ændringer ledsager overgangen til det fælles begreb udbydere af tjenester vedrørende kryptoaktiver (Crypto-Asset Service Providers – CASPs).
Artikel 3, stk. II, præciserer endvidere, at disse terminologiske ændringer ligeledes finder anvendelse i Fransk Polynesien, Ny Kaledonien samt Wallis og Futuna, hvorved der sikres en ensartet terminologi på tværs af alle de berørte territorier.
7. Kontraktretlig sikkerhed ved transaktioner med kryptoaktiver
Ved præcist at fastlægge tidspunktet for overdragelsen af ejendomsretten til kryptoaktiver og ved detaljeret at regulere de formelle krav til pantsætning styrker bekendtgørelsen den retlige sikkerhed for aftaler om kryptoaktiver, hvad enten disse indgås i forbindelse med udlån, sikkerhedsstillelse eller depotopbevaring.
Den udtrykkelige henvisning til distribueret hovedbogsteknologi og til den konsensusmekanisme, som ligger til grund for registreringens uigenkaldelighed, gør det muligt at forene de retlige regler om kryptoaktiver med de tekniske egenskaber ved DLT-systemer og giver samtidig både kontraktparter og domstole et klart juridisk kriterium.
Muligheden for at anvende en automatiseret mekanisme til gennemførelse af kontraktbestemmelser, underlagt krav om integritet, sporbarhed, tidsstempling og kontinuitetsplanlægning, åbner mulighed for en sikker automatisering af visse faser af pantsætningsprocessen uden at svække beskyttelsen af parternes rettigheder.
Ved samtidig at regulere forholdet mellem pantsætteren, panthaveren og udbydere af tjenester vedrørende kryptoaktiver bidrager bekendtgørelsen til etableringen af en robust kontraktretlig ramme for både overdragelse af ejendomsretten til og pantsætning af kryptoaktiver, herunder i aftaler, der indgås i Frankrigs oversøiske territorier.
B. Gradvis anvendelse af tidligere vedtaget europæisk lovgivning
1. Ophør af overgangsperioden for udbydere af tjenester vedrørende digitale aktiver (DASPs) den 1. juli 2026
a) Den retlige ramme for DASPs
Pr. 1. juli 2026 udløber overgangsperioden for udbydere af tjenester vedrørende digitale aktiver (Digital Asset Service Providers – DASPs).
Fra denne dato skal alle DASPs være behørigt registreret hos den franske finansielle tilsynsmyndighed (Autorité des marchés financiers – AMF) og, hvor dette kræves, have opnået en tilladelse i overensstemmelse med MiCA-forordningen (Markets in Crypto-Assets Regulation).
Artikel L. 54-10-1 i den franske monetære og finansielle lov definerer de omfattede digitale aktiver, herunder de kryptoaktiver, som er omfattet af MiCA-forordningen, og pålægger samtidig en pligt til at anmelde konti for digitale aktiver, der opbevares både i Frankrig og i udlandet.
Begrebet tjenester vedrørende digitale aktiver fastlægges ved henvisning til den gennemførelseslovgivning, som implementerer MiCA-forordningens krav.
b) DASP’ernes forpligtelser efter den 1. juli 2026
i. Obligatorisk registrering og tilladelse
Enhver DASP skal være optaget i det nationale register og, hvor lovgivningen kræver det, være i besiddelse af en gyldig tilladelse efter MiCA-forordningen.
Manglende registrering eller tilladelse medfører en pligt til straks at indstille enhver aktivitet vedrørende kryptoaktiver, herunder opbevaring, veksling, depotvirksomhed og levering af tjenester vedrørende digitale aktiver.
Dette krav er i overensstemmelse med artikel L. 54-10-1 i den franske monetære og finansielle lov samt bestemmelserne i MiCA-forordningen.
ii. Indberetning af konti for digitale aktiver
DASPs skal årligt indberette enhver konto for digitale aktiver, der er åbnet, besiddes, anvendes eller lukkes i udlandet, når markedsværdien overstiger 50.000 EUR, i overensstemmelse med artikel 1736 i den franske skattelov (Code général des impôts).
Denne indberetningspligt gælder både for selskaber og andre juridiske enheder.
iii. Automatisk indberetning og administrativt skattesamarbejde
I henhold til DAC8-direktivet er DASPs forpligtet til automatisk at videregive oplysninger om deres kunders transaktioner med kryptoaktiver til medlemsstaternes skattemyndigheder.
Ordningen styrker det skattemæssige samarbejde inden for Den Europæiske Union og bidrager til øget gennemsigtighed på området.
iv. Krav om sikkerhed og compliance
DASPs, der har opnået tilladelse, skal overholde de krav vedrørende informationssikkerhed, cybersikkerhed og bekæmpelse af hvidvaskning af penge, som AMF opstiller inden for rammerne af MiCA-godkendelsesordningen.
c) Konsekvenser af manglende overholdelse
i. Forbud mod fortsat virksomhed
Enhver udbyder af tjenester vedrørende digitale aktiver (DASP), som pr. 1. juli 2026 hverken er registreret eller autoriseret, skal øjeblikkeligt ophøre med alle aktiviteter vedrørende tjenester for kryptoaktiver. Manglende efterlevelse kan medføre strafferetlige sanktioner.
ii. Skattemæssige sanktioner
Manglende overholdelse af indberetningsforpligtelserne kan medføre bøder på mellem 5 % og 10 % af de ikke-indberettede beløb, dog maksimalt 50.000 EUR pr. indberetning, samt en fast bøde på 200 EUR for hver konto, der ikke er blevet anmeldt.
Disse sanktioner følger af artikel 1736 i den franske skattelov (Code général des impôts) samt de relevante bestemmelser i den officielle skattevejledning (Bulletin officiel des finances publiques – BOFiP).
Herudover skærpes sanktionsniveauet yderligere som følge af bestemmelserne i DAC8-direktivet.
iii. Operationelle risici
DASPs, der ikke overholder de gældende regler, udsætter sig for omfattende skattekontrol og mister samtidig den regulatoriske beskyttelse, som tilkommer autoriserede udbydere, navnlig hvad angår ansvarsbegrænsning og investorbeskyttelse.
Sammenfatning
Fra den 1. juli 2026 etablerer udløbet af overgangsperioden en væsentligt strengere regulatorisk ramme.
Kun udbydere af tjenester vedrørende kryptoaktiver, der er behørigt registreret og autoriseret i henhold til MiCA-forordningen, kan lovligt fortsætte deres virksomhed.
Alle tjenesteudbydere skal samtidig overholde deres indberetningsforpligtelser efter DAC8-direktivet. Manglende overholdelse kan medføre betydelige økonomiske sanktioner samt strafferetligt ansvar.
Denne regulering har til formål at sikre legitimiteten hos udbydere af tjenester vedrørende kryptoaktiver og at beskytte investorer, som ellers ville have begrænsede retsmidler over for markedsdeltagere, der ikke overholder lovgivningen.
2. DAC8-direktivet
DAC8-direktivet, officielt det ottende ændringsdirektiv til direktivet om administrativt samarbejde på skatteområdet, udvider indberetningsforpligtelserne til også at omfatte kryptoaktiver.
Direktivet er resultatet af et initiativ fra Europa-Kommissionen og indgår i en bredere strategi til bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse, svarende til de ordninger, der tidligere blev indført for traditionelle bankkonti gennem automatisk udveksling af skatteoplysninger.
DAC8 pålægger platforme til handel med kryptoaktiver samt udbydere af tjenester vedrørende kryptoaktiver, der er etableret i Den Europæiske Union, og udbydere etableret uden for EU, men som retter deres tjenester mod europæiske kunder, at indsamle og videregive oplysninger om deres kunders transaktioner til skattemyndighederne.
De oplysninger, der skal indberettes, omfatter navnlig:
- investorens identitet og kontaktoplysninger;
- arten af de besiddede kryptoaktiver;
- omfanget af de gennemførte transaktioner (køb, salg, ombytning, indskud og hævninger);
- værdien af disse transaktioner.
Medlemsstaterne skulle have gennemført DAC8-direktivet i national ret senest den 31. december 2025.
Direktivet trådte i kraft den 1. januar 2026, og dets bestemmelser finder anvendelse fra denne dato. De omfattede tjenesteudbydere er derfor begyndt at indsamle oplysninger om alle indberetningspligtige transaktioner, der gennemføres i løbet af kalenderåret 2026.
Indberetningen sker imidlertid ikke umiddelbart.
De første oplysninger vil blive fremsendt af platformene til skattemyndighederne i løbet af 2027, efter afslutningen af indberetningsperioden for 2026. Herefter vil den automatiske udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes skattemyndigheder finde sted efter den årlige tidsplan, der er fastsat i direktivet.
Alle transaktioner, der gennemføres fra den 1. januar 2026, er således omfattet af DAC8 og vil blive udvekslet mellem medlemsstaterne i overensstemmelse med denne indberetningsordning.
3. Nye retningslinjer for anvendelsen af MiCA-forordningen
I 2026 offentliggjorde den franske finansielle tilsynsmyndighed (Autorité des marchés financiers – AMF) og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority – ESMA) nye retningslinjer som led i gennemførelsen af MiCA-forordningen.
Retningslinjerne har til formål at præcisere de kompetencekrav og forpligtelser, der gælder for udbydere af tjenester vedrørende kryptoaktiver (Crypto-Asset Service Providers – CASPs).
Retningslinjerne træder i kraft den 28. juli 2026 og har til formål at styrke professionaliseringen af sektoren samt at sikre en højere grad af investorbeskyttelse.
De udgør et væsentligt skridt i udviklingen af den europæiske regulering af kryptoaktiver.
a) ESMA’s retningslinjer om kompetencekrav for medarbejdere hos CASPs
I januar 2026 offentliggjorde ESMA retningslinjer, der fastsætter kriterierne for vurderingen af den viden og de kompetencer, som medarbejdere hos CASPs skal besidde.
Retningslinjerne sondrer mellem to kategorier af medarbejdere:
- medarbejdere, der udelukkende giver faktuelle oplysninger om kryptoaktiver;
- medarbejdere, der yder personlig investeringsrådgivning.
Der gælder strengere krav for rådgivere.
Disse skal dokumentere indgående kendskab til distribueret hovedbogsteknologi (DLT), metoder til værdiansættelse af kryptoaktiver samt de cybersikkerhedsrisici, der er forbundet hermed.
Endvidere skal medarbejdere med begrænset erhvervserfaring – hvilket efter de europæiske standarder normalt vil sige mindre end seks måneders erfaring – arbejde under tilsyn af en person med de nødvendige kvalifikationer.
ESMA’s retningslinjer pålægger desuden CASPs at etablere et årligt program for efteruddannelse af deres medarbejdere.
Formålet er at sikre, at medarbejdernes faglige kompetencer løbende ajourføres, og at sektoren som helhed opretholder et højt professionelt niveau.
b) AMF’s retningslinjer om den interne organisation hos CASPs
AMF har besluttet at anvende ESMA’s retningslinjer som led i gennemførelsen af MiCA-forordningen.
Retningslinjerne forpligter CASPs til at etablere en robust intern governance-struktur med henblik på at sikre medarbejdernes faglige kvalifikationer.
Udbyderne skal navnlig:
- regelmæssigt evaluere medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer;
- opretholde dokumenterede procedurer for uddannelse og fagligt tilsyn;
- sikre, at medarbejderne gennemfører et minimum antal årlige efteruddannelsestimer.
Disse foranstaltninger har til formål at sikre, at sektorens aktører altid handler i kundernes bedste interesse og overholder samtlige gældende regulatoriske krav.
Retningslinjerne finder anvendelse på alle autoriserede CASPs, uanset om de opererer på grundlag af en fuld tilladelse eller inden for rammerne af en anmeldelsesordning, og styrker dermed investorbeskyttelsen på markedet for kryptoaktiver.
II. Nyere retspraksis vedrørende kryptovalutaer
En bank er ikke underlagt nogen rådgivnings- eller advarselspligt over for sin kunde med hensyn til de risici, der er forbundet med en påtænkt investering i kryptovaluta.
I en dom af 25. marts 2026 fastslog den franske kassationsdomstols handelskammer (Cour de cassation, chambre commerciale), at en bank, som modtager en betalingsordre med henblik på finansiering af en investering, alene handler i sin egenskab af betalingstjenesteudbyder, jf. artikel 1231-1 i den franske civillovbog.
Da banken samtidig er underlagt en pligt til ikke at blande sig i kundens dispositioner, påhviler der den ingen pligt til at rådgive kunden eller advare om de risici, der er forbundet med den påtænkte investering.
Domstolen bekræftede derfor, at en bank, der gennemfører en betalingstransaktion vedrørende en investering i kryptovaluta, hverken er forpligtet til at vurdere investeringens hensigtsmæssighed eller til at advare kunden om de finansielle risici, som investeringen indebærer (Cour de cassation, chambre commerciale, 25. marts 2026, sag nr. 25-10.353, F-B).
Cabinet Nicolas BRAHIN
Advokatfirma i NICE, Lawyers in NICE
Camilla Nissen MICHELIS
1, Rue Louis Gassin – 06300 NICE (FRANCE)
Tel : +33 493 830 876 / Fax : +33 493 181 437
Camilla.nissen.michelis@brahin-avocats.com
www.brahin-avocats.com
