Findes der en bestemmelse, der foreskriver, at efter et bestemt antal forlængelser af frister i forbindelse med en konkursbehandling, kan en ny (sidste) forlængelse kun gives med samtykke fra anklagemyndigheden?
Konkursproceduren er reguleret af præcise regler, der har til formål at sikre dens effektivitet og hurtighed. Artikel L. 643-9 i Handelsloven foreskriver, at domstolen fastsætter en frist for vurdering af afslutningen af proceduren, med mulighed for at forlænge denne frist, hvis det er nødvendigt. Spørgsmålet vedrører antallet af mulige forlængelser og de specifikke betingelser for en sidste forlængelse, der kræver anklagemyndighedens samtykke.
Ifølge artikel L. 643-9, stk. 2, i Handelsloven, afsluttes konkursen, når der ikke længere findes forfaldne forpligtelser, eller når kurator har tilstrækkelige midler til at dække kreditorerne, eller når fortsættelsen af konkursbehandlingen bliver umulig på grund af utilstrækkelige aktiver.
Artikel L. 643-9, stk. 1, i Handelsloven fastslår, at “den dom, der åbner eller afsiger konkursen (…) fastsætter fristen, inden for hvilken afslutningen af proceduren skal vurderes. Hvis afslutningen ikke kan afsiges inden udløbet af denne frist, kan domstolen forlænge fristen ved en begrundet afgørelse.”
Selvom denne bestemmelse har til formål at sikre hurtighed, angiver den ikke præcist den frist, inden hvilken konkursproceduren skal afsluttes. Det fremgår således, at bestemmelsen primært har til formål at afgrænse procedurens gennemførelse ved at give domstolen mulighed for at pålægge kuratoren en frist for udførelsen af sin opgave; forlængelsen af en sådan frist betragtes som en administrativ retsforanstaltning og kan ikke indbringes for retten.
Det retlige grundlag
Artikel L. 643-9 i Handelsloven indledes med et stykke, der næsten kan fremstå som et princip: “I den dom, der åbner eller afsiger konkursen, fastsætter domstolen fristen, inden for hvilken afslutningen af proceduren skal vurderes. Hvis afslutningen ikke kan afsiges inden udløbet af denne frist, kan domstolen forlænge fristen ved en begrundet afgørelse.”
Denne bestemmelse, indført af redningsloven med henblik på hurtighed, angiver ingen maksimal frist, hvorpå proceduren skal afsluttes. (”Clôture de la procédure”, Jocelyne Vallansan, professor i ekstraordinær tjeneste ved Cassationsretten, Center for privatretlig forskning ved universitetet i Caen-Basse Normandie).
Den pålægger kun domstolen at forudse afslutningen ved at give kuratoren en frist for at udføre sin opgave, og forlængelsen er blevet kvalificeret som en administrativ retsforanstaltning og kan derfor ikke indbringes for retten (Cassationsretten, handelsafdeling, 9. juli 2013, nr. 12 13.193,ECLI:FR:CCASS:2013:CO00763, https://www.legifrance.gouv.fr/juri/id/JURITEXT000027702512).
Forenklet konkursbehandling
Artikel L. 644-5 – forenklet konkursbehandling – er en anden procedure: “Domstolen afslutter konkursen senest inden seks måneder fra den beslutning, der har pålagt eller besluttet anvendelsen af den forenklede procedure, efter at skyldneren er blevet hørt eller korrekt indkaldt. Denne frist forlænges til et år, når antallet af skyldnerens ansatte samt hans omsætning eksklusive moms overstiger tærskler fastsat ved dekret.”
Domstolen kan ved en særlig begrundet dom forlænge proceduren i en periode, der ikke må overstige tre måneder. Retlig praksis bekræfter anvendelsen af artikel L. 643-9 med hensyn til forlængelse af frister.
Retspraksis
For eksempel, i en sag behandlet af Cassationsretten den 9. juli 2013, havde domstolen oprindeligt fastsat en frist for vurdering af afslutningen til den 7. oktober 2010, før den blev forlænget til den 7. oktober 2012 ved en begrundet afgørelse. Denne beslutning om forlængelse blev betragtet som en administrativ retsforanstaltning og kan ikke indbringes for retten (Cassationsretten, handelsafdeling, 09/07/2013, nr. 12-13.193.
Tilsvarende præciserede Cassationsretten i en dom af 7. november 2018, at forlængelsen af fristen for vurdering af afslutningen, truffet i henhold til stk. 1 i artikel L. 643-9, er en administrativ retsforanstaltning, som ikke kan indbringes for retten. Derimod kan afgørelser, der afviser en anmodning om afslutning baseret på de øvrige stykker af artikel L. 643-9, påklages (Cassationsretten, handelsafdeling, 7. november 2018, nr. 17 16.176, ECLI:FR:CCASS:2018:CO008, https://www.legifrance.gouv.fr/juri/id/JURITEXT000037621909).
Analyse af dommen af 05/12/2025 (Handelsretten i Aix-en-Provence)
Konkursproceduren for selskabet DL GROUP (SAS) blev åbnet af Handelsretten i Aix-en-Provence den 7. september 2023.
Pr. 5. december 2025 var likvidationsarbejdet endnu ikke afsluttet, og domstolen konstaterede, at afslutningen ikke kunne afsiges. Derfor besluttede den at forlænge fristen for vurdering af afslutningen af proceduren og fastsatte en ny retsdato til den 4. december 2026. Samme dato blev fastsat for indlevering af kreditorernes kravliste for at sikre, at alle berørte parter blev taget i betragtning.
Denne forlængelse er baseret på artikel L. 643-9 i Handelsloven, som giver domstolen mulighed for at forlænge fristen for vurdering, når afslutningen ikke kan finde sted inden for den oprindeligt fastsatte frist.
Hver forlængelse skal være begrundet og udgør en administrativ retsforanstaltning, som ikke kan indbringes for retten.
Varigheden af forlængelsen på næsten et år indikerer, at der er tale om en almindelig konkurs og ikke en forenklet procedure, hvor fristerne er betydeligt kortere.
Konklusion
I henhold til artikel L. 643-9 i Handelsloven har domstolen bemyndigelse til at forlænge fristen for vurdering af afslutningen af en konkursprocedure ved en begrundet afgørelse, når afslutningen ikke kan finde sted ved udløbet af den oprindeligt fastsatte frist.
Denne forlængelse udgør en administrativ retsforanstaltning og kan ikke indbringes for retten. Varigheden af forlængelsen er ikke begrænset ved lov, men skal begrundes af konkrete omstændigheder, såsom:
- tilstedeværelse af verserende retssager, der kan påvirke selskabets forpligtelser;
- utilstrækkelige aktiver til at dække kreditorerne;
- eller andre vanskeligheder, der forhindrer en øjeblikkelig afslutning af proceduren.
Retlig praksis bekræfter disse principper og giver konkrete eksempler på deres anvendelse. Hverken artikel L. 643-9 eller retspraksis fastsætter et maksimalt antal forlængelser. Loven kræver kun, at hver forlængelse er begrundet, hvilket indebærer, at kuratoren skal dokumentere nødvendigheden af at forlænge proceduren.
Med venlig hilsen / Kind regards
Cabinet Nicolas BRAHIN
Advokatfirma i NICE, Lawyers in NIC
Camilla Nissen MICHELIS
Assistante – Traductrice
1, Rue Louis Gassin – 06300 NICE (FRANCE)
Tel : +33 493 830 876 / Fax : +33 493 181 437
Camilla.nissen.michelis@brahin-avocats.com
www.brahin-avocats.com
