Det skal først bemærkes, at det ikke er forbudt i henhold til gældende lovgivning for en person, der er skattepligtig i Frankrig, at have en bankkonto i udlandet. I henhold til artikel 1649 A i den franske skattelov (CGI) gælder der imidlertid en rapporteringspligt for skatteyderen.
Sidstnævnte skal over for skattemyndighederne angive alle konti, der er åbnet, ejet, brugt eller lukket uden for det nationale område. Dette gøres ved hjælp af formular nr. 3916-3916 bis. Derudover er skatteyderen underlagt en forpligtelse til at bringe sin situation i overensstemmelse med lovgivningen.
Til dette formål skal vedkommende indgive en regulariseringssag til det lokale skattekontor med angivelse af de bankkonti, der føres i udlandet, og skal kunne begrunde oprindelsen af de midler, der er placeret i udlandet.
Denne bestemmelses anvendelsesområde er desuden blevet udvidet til at omfatte livsforsikringer tegnet i udlandet (art. 1649 AA CGI) samt visse trust-relaterede ordninger (art. 1649 AB CGI). I tilfælde af manglende overholdelse af rapporteringspligten kan skatteyderen pålægges en fast bøde på 1.500 euro pr. uoplyst konto.
Straffen forhøjes til 10.000 EUR pr. uopgivet konto, når kontoen er oprettet i et land, der ikke har indgået en aftale med Frankrig om forebyggelse af skattesvig og skatteunddragelse.
Med hensyn til betingelserne for beregning af den skyldige skat er de generelle regler for fastsættelse af beskatningsgrundlaget fastsat i artikel 4 A, 4 B og 12 i den franske generelle skattelov. Det skattepligtige grundlag omfatter navnlig indtægter fra konti, såsom renter og indtægter fra fastforrentede investeringer (artikel 124 CGI), udbytter og overskudsudlodninger (artikel 108 CGI) samt kapitalgevinster på værdipapirer (artikel 150-0 A CGI).
Endelig fastsætter de administrative skatteretningslinjer (BOI-IR-DOMIC-10-20-20), at indkomst fra udenlandske kilder skal angives i EUR under hensyntagen til den valutakurs, der gælder på modtagelsesdatoen.
Beregningen af skatten indebærer også anvendelse af den progressive indkomstskatteskala i henhold til den skattepligtige indkomst (artikel 197 CGI) samt sociale bidrag (BOI-RPPM-RCM-20-15). Siden 2018 har der også været en fast skat på 30 % (prélèvement forfaitaire unique) på de fleste investeringsindtægter (BOI- RPPM-PFVMI-20-10). Desuden fastsætter artikel 1727 CGI princippet om morarenter i tilfælde af forsinket betaling eller ufuldstændig angivelse, fastsat til 0,20 % pr. måned.
Desuden fastsætter artikel 1729 CGI et tillæg i tilfælde af manglende overholdelse eller manglende angivelse: dette beløber sig til 40 % i tilfælde af bevidst manglende overholdelse og 80 % i tilfælde af svigagtig adfærd eller misbrug af loven. Endelig fastsætter den administrative skattedoktrin BOI-CF-INF-10-20-10 procedurerne for anvendelse af disse tillæg.
Med hensyn til beregningen af eventuelle skyldige skatter finder princippet om dobbeltbeskatning ikke anvendelse. Dette princip gennemføres gennem aftaler indgået mellem to eller flere lande med henblik på at løse problemer i forbindelse med grænseoverskridende beskatning af skatteydere.
Det er derfor nødvendigt at kontrollere, om der findes en skatteaftale mellem Frankrig og det udenlandske land, hvor den pågældende konto er placeret. Disse bilaterale aftaler, som især findes på webstedet impots.gouv.fr, fastlægger metoderne til eliminering af dobbeltbeskatning.
Der anerkendes to hovedmetoder til at undgå dobbeltbeskatning i henhold til sådanne aftaler: skattefradragsmetoden og fritagelsesmetoden. I overensstemmelse med artikel 23 B i OECD’s modelskatteaftale giver skattefradragsmetoden mulighed for at modregne den udenlandske skat i den franske skat, inden for grænserne af sidstnævnte.
Skattekreditten svarer således til den skat, der faktisk er betalt i udlandet, dog højst det franske indkomstskattebeløb, der skal betales af samme indkomstgrundlag.
Betingelserne og de praktiske bestemmelser for denne ordning er fastsat i den administrative doktrin (BOI-IS-RICI-30-10-20-10). Det er obligatorisk at fremlægge bevis for beskatning i udlandet (BOI-INT-DG-20-20 § 100 ff).
Når skattefradraget er lig med den franske skat, der skal betales, ophæver det den franske indkomstskat, men fritager ikke skatteyderen for sociale bidrag. Fritagelsesmetoden består derimod i at fritage visse udenlandske indtægter i Frankrig på de betingelser, der er fastsat i den gældende skatteaftale.
Principperne for denne metod er også fastsat i artikel 23B i OECD’s modeloverenskomst om besktatning, mens detaljer om gennemførelsen af dobbeltbeskatningslettelser er fastsat i den administrative doktrin (BOI-INT-DG-20-20-100).
Endelig fortjener en yderligere mekanisme at blive nævnt, nemlig den supplerende skat, der skal betales i tilfælde, hvor beskatningen i udlandet er lavere end den beskatning, der ville have været gældende i Frankrig. Der kan identifereres tre scenarier.
For det første skal skatteyderen, når den i udlandet betalte skat er lavere end det beløb, der skulle have været betalt i Frankrig, betale forskellen til det franske finansministerium (artikel 23 B i OECD’s modeloverenskomst). For det andet beskattes skatteyderen fuldt ud i Frankrig, hvis der ikke er nogen beskatning i udlandet.
Dette er især tilfældet, når skatteyderen ikke kan fremlægge bevis for faktisk betaling af udenlandsk skat (BOFiP–BOI-INT- DG-20-20, § 90).
Endelig er der særlige situationer: på den ene side tilfælde, hvor indkomsten er fritaget i udlandet, men skattepligtig i Frankrig, hvis behandling afhænger af vilkårene i den gældende bilaterale traktat på den anden side tilfælde, hvor indkomsten er underlagt udenlandsk kildeskat, i hvilket tilfælde skatteyderen skal fremlægge bevis for det faktisk tilbageholdte beløb ved hjælp af en attest eller en erklæring (BOFiP–BOI-INT- DG-20-20, § 100 ff.).
I sidste ende kan skatteforholdet for konti i udlandet, som ejes af en fransk skatteborger, ikke reduceres til en ren rapporteringsformalitet. Det falder ind under et krævende regelsæt, der kombinerer rapporteringsforpligtelser, økonomiske sanktioner og metoder til skatteberegning.
Anvendelsen af internationale skatteaftaler i forbindelse med national lovgivning spiller en afgørende rolle, da den muliggør enten tildeling af et skattefradrag svarende til udenlandsk beskatning eller fritagelse for den pågældende indkomst.
Denne koordinering har til formål at forhindre risikoen for dobbeltbeskatning og samtidig sikre, at de franske skattemyndigheder kan opkræve den skyldige skat.
Kombinationen af disse forskellige regler afspejler lovgiverens og administrationens intention om at sikre en retfærdig beskatning af indkomst fra udenlandske kilder og samtidig bekæmpe skattesvig og skatteunddragelse.
Med venlig hilsen / Kind regards
Cabinet Nicolas BRAHIN
Advokatfirma i NICE, Lawyers in NIC
Camilla Nissen MICHELIS
Assistante – Traductrice
1, Rue Louis Gassin – 06300 NICE (FRANCE)
Tel : +33 493 830 876 / Fax : +33 493 181 437
