Visse betalinger, der erlægges eller skyldes af en fysisk eller juridisk person, der er etableret i Frankrig, til en fysisk eller juridisk person, der er etableret i et land, hvor vedkommende nyder godt af en særlig skatteordning, kan kun nyde godt af skattefradrag, hvis det godtgøres, at betalingerne svarer til reelle transaktioner, og at de ikke er unormale eller overdrevne.
Paragraf 238 A i Den Franske Skattelovgivning etablerer således til fordel for skattemyndighederne en formodning om fiktion vedrørende aflønnede transaktioner i skatteparadis.
Som eksempel kan nævnes et fransk firma, der betalte to typer provisioner til et firma i Hong Kong: en fast provision mod betaling for ydelser i forbindelse med forvaltning af business promotorer (guider, rejsebureauer) og en variabel provision, der var proportional med salget af rejser og guidede ture.
Skattemyndighederne beholdte skattefradraget på grundlag af bestemmelserne i artikel 238 A i Den Franske Skattelovgivning.
