Investeringer i kryptoaktiver er vokset betydeligt i løbet af de sidste par år, så mange virksomheder nu har dem på deres balance, og et stort antal innovative virksomheder er ved at blive etableret i denne sektor. Her ser vi på den skattemæssige behandling af disse digitale aktiver, når de ejes af virksomheder. Finansloven for 2019 har for første gang skabt en skatteordning for enkeltpersoner (og partnerskaber, der henvises til i artikel 8 ff. i den generelle skattelov), der er specifik for lejlighedsvise afhændelser af digitale aktiver, delvist inspireret af den ordning, der gælder for gevinster på værdipapirer. Den fastsætter en samlet skattesats på 30%, svarende til den faste afgift, dvs. en sats på 12,8%, plus fradrag for social sikring på 17,2%. Det specifikke ved denne særlige ordning er, at den især indfører en skatteudskydelse i tilfælde af en udveksling af digitale aktiver uden en udligningsbetaling for at tage højde for de mange transaktioner, der er forbundet med sektoren.
For juridiske personer er der ingen specifik ordning for gevinster eller tab fra besiddelse af digitale aktiver. Parlamentet tog dog spørgsmålet op under drøftelserne om finansloven for 2022, hvor der blev fremsat adskillige ændringsforslag. Forslag, der sigtede mod at harmonisere den skattemæssige behandling af virksomheder med den for enkeltpersoner, blev afvist, da disse ændringsforslag kunne have ført til en de facto-fritagelse for virksomheder, der vælger ikke at konvertere deres digitale aktiver til euro. Alle disse ændringsforslag blev afvist af regeringen og trukket tilbage. Resultatet er, at der i modsætning til enkeltpersoner i øjeblikket ikke er nogen specifik skatteordning for virksomheder, der er underlagt selskabsskat.
I mangel af regler, der afviger fra regnskabsprincipperne, bliver abonnement på og besiddelse af digitale aktiver derfor bogført og beskattet i overensstemmelse med de regnskabsregler, der gælder for hver enkelt kategori af det pågældende aktiv. I mangel af en skatteudskydelse resulterer enhver ombytning af et digitalt aktiv til et andet digitalt aktiv i indregning af en skattepligtig kapitalgevinst eller -tab. Som følge heraf hæmmes udviklingen af digitale aktiver af et skattesystem, der resulterer i indregning af en fortjeneste eller et tab på hver udvekslingstransaktion.
Beskatning af udstedelse af digitale aktiver
En Initial Coin Offering (herefter “ICO”) er et offentligt tilbud om at rejse midler til finansiering og udvikling af en udsteders projekt. Det giver anledning til udstedelse af digitale tokens, som gives til investoren i bytte for en sum penge eller kryptopenge. ICO’er udføres ved hjælp af blockchain-teknologi, så der er ingen mellemmand mellem abonnenterne og tokenudstederen. En ICO giver betydelige fordele, især for udstederen af projektet. ICO’er kan gennemføres hurtigt, og manglen på barrierer på internettet betyder, at man kan nå ud til et bredt publikum af investorer. Desuden giver det projektlederne mulighed for at rejse midler uden at åbne op for deres kapital, hvilket igen giver dem mulighed for at rejse midler uden udvanding.
Lovforslaget om vækst og transformation af virksomheder, kendt som “pagten”, har skabt en ramme for disse fundraising-operationer i lyset af deres voksende betydning (6,8 milliarder rejst i 2017, 21 milliarder i 2018) og har gjort Frankrig til en foregangsland på dette område. Med hensyn til udstedelse og ombytning af tokens er levering af varer og tjenesteydelser mod vederlag fra en afgiftspligtig person, der handler som sådan, momspligtig.
En transaktion er omfattet af momspligten, hvis der er en direkte forbindelse mellem den leverede ydelse eller det erhvervede gode og den modtagne modydelse, dvs. hvis en transaktion på den ene side giver kunden en individualiseret fordel, og hvis den pris, der modtages til gengæld, på den anden side er relateret til den opnåede fordel. Individuelle abonnenter beskattes enten med den faste sats på 30% med udskudt beskatning, hvis de handler som enkeltpersoner, eller i kategorien for industrielt og kommercielt overskud, hvis de handler som professionelle.
Beskatning af digitale aktiver
Moms
En virksomhed, der har erhvervet digitale aktiver, hvis udstedelse har været momspligtig, har ret til at fradrage momsen i overensstemmelse med de almindelige lovregler, forudsat at den er i besiddelse af et dokument, der viser den fradragsberettigede moms (faktura osv.).
Hvis de er blevet behandlet som vouchere til flere formål, kan retten til momsfradrag naturligvis først udøves, når momsen skal betales af udstederen.
Hvis de falder ind under reglerne for vouchere til engangsbrug, bør momsen kunne fratrækkes med det samme i henhold til de almindelige lovbestemmelser. Med forbehold for de almindelige lovregler om territorialitet bør videresalg være skattepligtigt.
Selskabsskat
Beskatning af beholdninger af finansielle instrumenter (“secf/r/tytokens”)
Til regnskabsformål skelner den franske generelle kontoplan mellem tre forskellige typer af token:
– tokens med karakteristika som finansielle værdipapirer, opsparingsobligationer eller finansielle kontrakter, eller “værdipapir-tokens;
– Tokens, der er indregnet som immaterielle aktiver'”‘ ;
– Tokens indregnet som omsætningsaktiver: disse er tokens, der ikke har karakteristika som finansielle værdipapirer, finansielle kontrakter eller kontantkuponer, uden hensigt om at bruge de tilknyttede tjenester eller levere de tilknyttede varer.
Begrebet digitale aktiver blev defineret i artikel L. 54-10-1 i den franske monetære og finansielle lovbog, da PACTE-loven blev vedtaget i 2019. Ifølge denne artikel opfylder digitale aktiver, der kan sammenlignes med de instrumenter, der er nævnt i artikel L. 21J-1 i den monetære og finansielle kode, og de opsparingsobligationer, der er nævnt i artikel L. 223-1 i samme kode, karakteristikaene for finansielle instrumenter. I praksis drejer det sig hovedsageligt om aktier, gældsbeviser, andele eller aktier i kollektive investeringsvirksomheder, finansielle futuresinstrumenter og opsparingsobligationer.
Regnskabsmæssigt skal virksomhedens digitale aktiver indregnes i overensstemmelse med de regnskabsregler, der gælder for den type finansielt instrument, som de er knyttet til. Skattemæssigt er der, som nævnt ovenfor, ingen særlige regler, så den regnskabsmæssige og skattemæssige behandling er identisk. Men hvis digitale aktiver giver anledning til betaling af “belønninger”, der kan sidestilles – med renter, skal sidstnævnte medtages i resultatopgørelsen for det regnskabsår, hvor de påløber. Regnskabsmæssigt skal virksomhedens digitale aktiver indregnes i overensstemmelse med de regnskabsregler, der gælder for den type finansielt instrument, som de er knyttet til.
Beskatning ved besiddelse af ikke-finansielle digitale aktiver (“utilitytokens”)
Bogføring og beskatning af disse digitale aktiver vil afhænge af hensigten hos den virksomhed, der erhverver dem. Hvis virksomheden har til hensigt at bruge de tjenester eller varer, der er forbundet med de erhvervede digitale aktiver, ud over abonnementsperioden, skal de indregnes som “immaterielle anlægsaktiver” i overensstemmelse med artikel 619-1l i den generelle skattelov. I modsat fald vil de blive indregnet i omsætningsaktiver som kontante instrumenter.
Digitale aktiver indregnet som immaterielle aktiver – Almindelige regnskabsregler vil gælde, så digitale aktiver skal afskrives i overensstemmelse med de gældende regler, dvs. over deres faktiske og forudsigelige brugstid. Det skal bemærkes, at hvis den forventede brug af de tilknyttede tjenester eller varer ikke længere eksisterer, kan de digitale aktiver, der er indregnet som immaterielle aktiver, overføres til kontante instrumenter. Overførslen skal ske til den bogførte nettoværdi. Enhver omvendt overførsel af digitale aktiver, der er registreret på en kontantkonto til en konto for immaterielle aktiver, er dog forbudt. I overensstemmelse med de traditionelle regler skal der udføres en nedskrivningstest i tilfælde af værditab, dvs. når markedsværdien af de digitale aktiver viser sig at være mindre end deres bogførte nettoværdi. Når en virksomhed ønsker at fjerne sine digitale aktiver fra balancen, kan den gøre det ved frivillig indløsning, hvilket vil indebære annullering af den bogførte nettoværdi af tokenet på transaktionsdatoen, men det er mere almindeligt at sælge disse digitale aktiver til en tredjepart på det sekundære marked. Også her er regnskabs- og skattereglerne identiske. Forskellen mellem salgsprisen og den bogførte nettoværdi vil udgøre et kapitaltab eller en kapitalgevinst, der er skattepligtig i henhold til almindelig lovgivning.
Digitale aktiver indregnes som kontante instrumenter – I alle andre tilfælde vil digitale aktiver blive klassificeret på konto SZZ “Tokens held”, og den urealiserede gevinst eller tab vil blive indregnet som et aktiv eller en forpligtelse. i balancen på konto 47862 og 4Z8Z2 “Forskel i værdiansættelse af tokens”. Desuden skal der afsættes en risikohensættelse i tilfælde af et urealiseret tab. I tilfælde af salg eller tilbagetrækning beregnes kapitalgevinster eller -tab ved hjælp af FIFO-metoden (first-in, first-out) eller WAC-metoden (weighted average cost of acquisition). Også her gælder de almindelige juridiske regler, både fra et regnskabsmæssigt og et skattemæssigt synspunkt.
Den nuværende ordning for besiddelse af digitale aktiver udgør uholdbare begrænsninger for virksomheder og revisorer, især da de udfører et stort antal udvekslinger mellem digitale aktiver. Antallet af involverede transaktioner og tokens volatilitet gør dette til en kompleks øvelse. Under diskussionerne om finansloven for 2022 blev der foreslået et ændringsforslag om at udskyde tidspunktet for beskatning af fortjeneste eller tab til tidspunktet for den transaktion, der beriger virksomheden, dvs. salget i bytte for valuta eller andre varer eller tjenester. Formålet med denne ændring var at bringe den ordning, der gælder for virksomheder, på linje med den, der blev vedtaget for enkeltpersoner i finansloven for 2019.
Men for at give staten mulighed for at drage fordel af budgetindtægterne i en post-covid-kontekst, blev der indført en treårig skatteudskydelsesperiode, ved hvis udløb ubeskattet overskud ville blive genintegreret i skattepligtig indkomst. Dette ændringsforslag blev dog ikke vedtaget. Som følge heraf vil enhver ombytning af et digitalt aktiv med et andet digitalt aktiv på nuværende tidspunkt resultere i en skattepligtig kapitalgevinst eller et kapitaltab, hvis der ikke er tale om en skatteudskydelse.
Det franske skattesystem er stadig under opbygning. Da de nuværende regler pålægger virksomheder, der foretager et stort antal ombytninger mellem digitale aktiver, visse begrænsninger, især med hensyn til beregning af den skattepligtige kapitalgevinst, er det nu mere end ønskeligt, at lovgiveren griber ind for at afhjælpe denne situation, så der kan vedtages en ramme, der er tilpasset den særlige karakter af denne nye kategori af aktiver.
Cabinet Nicolas BRAHIN
Advokatfirma i NICE, Lawyers in NICE
Camilla Nissen MICHELIS
Assistante – Traductrice
1, Rue Louis Gassin – 06300 NICE (FRANCE)
Tel : +33 493 830 876 / Fax : +33 493 181 437
Camilla.nissen.michelis@brahin-avocats.com
www.brahin-avocats.com
