1 rue Louis GASSIN - 06300 NICE +33 (0) 4 93 83 08 76

Juridiske nyheder

Beskatning af danske pensioner og kapitalindtægter i Frankrig

Posted on januar 16, 2014

Cabinet BRAHIN avocats
ADVOKATFIRMA I FRANKRIG   /   LAWYERS OFFICE IN FRANCE


Beskatning af danske pensioner og kapitalindtægter i Frankrig

Hermed et par bemærkninger angående beskatning i Frankrig af dansk pension og kapitalindtægter for personer, som ønsker at bosætte sig i Frankrig inden for den nærmeste fremtid.

1. Angående pensioner (folkepension, pensionsopsparinger fra en tidligere aktivitet, beløb udbetalt til en tidligere ansat af en pensionskasse):

Siden ophævelsen af den dansk-franske aftale beskattes disse pensioner i Frankrig under samme vilkår som franske pensioner udbetalt til en fransk statsborger, og de giver ikke ret til nogen skattenedsættelse overhovedet. Det er desuden bruttobeløbet, som skal opgives til skattevæsenet (det vil sige uden fratrækning af den betalte danske skat).

2. Angående gensidigt bebyrdende livrenter:

Gensidigt bebyrdende livrenter opstår normalt i forbindelse med en tvangsfri indgået kontrakt mellem rentenyderen, som frivilligt har accepteret at give afkald på en del af sin ejendom (fast ejendom eller løsøre, pengebeløb osv.) mod indtægter i kontanter på fast aftalte tidspunkter i fremtiden.

Der er f.eks. tale om livrenter fra et forsikringsselskab, som udbetaler en kapital kontant over en aftalt periode.

Livrenter beskattes i Frankrig i henhold til bestemmelserne i den almindelige skattelovs artikel 158 – 6, det vil sige:

– Kun en del af renterne indgår i indkomsten afhængigt af rentenyderens alder på det tidspunkt, hvor renterne begynder at falde, samt renternes størrelse.
– Det er vigtigt at understrege, at disse livrenter ligeledes pålægges sociale afgifter (på 15,5 %) i kategorien for formueindkomster.

Den del af renten, der beskattes, udregnes som følger:

– 70 % hvis rentenyderen er under 50 år,
– 50 % hvis rentenyderen er mellem 50 og 59 år,
– 40 % hvis rentenyderen er mellem 60 og 69 år,
– 30 % hvis rentenyderen er over 69 år.

Datoen for rentenydelsens begyndelse fastsættes derefter forskelligt afhængigt af, om rentenydelsen er øjeblikkelig eller forskudt.

– Ved øjeblikkelig rentenydelse anses datoen for aftalens indgåelse også som værende datoen for rentenydelsens begyndelse, f.eks. når der er tale om afståelse af en ejendom eller udbetaling af kapital.
– Ved forskudt rentenydelse gælder den dato, hvor rentenydelsen virkelig begynder. Denne dato kan være end anden end den teoretiske begyndelse, som angives i kontrakten, og fra hvilken debitoren forpligter sig til at udbetale renten. Datoen for rentenydelsens begyndelse er ikke nødvendigvis automatisk og afhænger særlig af de interesserede, som skal opfylde visse forpligtelser for at få livrenten udbetalt af debitoren. Den gældende dato fremgår i princippet på det oprettede rentecertifikat.

Endelig minder jeg om, at visse livrenter er skattefrie i Frankrig. Det drejer sig om renter modtaget som følge af retsmæssige forpligtelser til ofre for arbejdsulykker eller erhvervssygdomme, erstatninger til ofre for fuldstændig uarbejdsdygtighed, retsbeslutninger eller transaktioner med forsikringsselskaber (trafikulykke) eller udtræden af aktieopsparinger (PEA) eller aktiespareplaner (PEP).

3. Angående kapitalbeviser, kapitalkontrakter og investeringer af samme art (livsforsikringer) tegnet hos udenlandske selskaber i et af landene inden for Det Europæiske Økonomiske Rum:

Udbytte og fortjeneste ved afståelse af disse investeringer beskattes i Frankrig som en indtægt i kategorien kapitalindkomster og pålægges ligeledes sociale afgifter (på 15,5 %).

De franske skattemyndigheder anerkender dog skattefritagelse for udbytte af kapitalbeviser, kapitalkontrakter og livsforsikringer, som er tegnet hos et forsikringsselskab inden for Det Europæiske Økonomiske Rum:
– før den 1. januar 1983,
– efter den 1. januar 1983 og for en varighed på mindst otte år (seks år for kontrakter indgået mellem den 1. januar 1983 og den 31. december 1989) for den del af udbyttet, som er erhvervet eller konstateret den 31. december 1997 og for den del af udbyttet som er erhvervet eller konstateret at regne fra den 1. januar 1988, og som vedrører udbetalinger, som har fundet sted før den 28. september 1997.

 

Me Nicolas BRAHIN
Avocat au Barreau de NICE
Nicolas.brahin@brahin-avocats.com
Diplôme d’Etudes Supérieures Spécialisées en Droit Bancaire et Financier
Université Panthéon-Sorbonne (DESS 1997)

fichier à telecharger:
130429 Note sur les pensions danoises_DA.MIS_

Ces articles peuvent vous intéresser

Hvilke skattefordele giver Malraux-loven i 2024?
Posted on september 25, 2024

Hvilke skattefordele giver Malraux-loven i 2024?

Flad skat
Posted on september 18, 2024

Flad skat

Den delvise ikrafttræden af forordningen om markeder for kryptoaktiver (MiCA): Den nuværende juridiske ramme og dens egenskaber
Posted on august 6, 2024

Den delvise ikrafttræden af forordningen om markeder for kryptoaktiver (MiCA): Den nuværende juridiske ramme og dens egenskaber

Se alle nyheder
Musée National Eugène Delacroix
Yellowstone Association
Conservation des tortues
Les amis du musée