Som leder er du nødt til at træffe valg, hvoraf nogle kan have alvorlige konsekvenser for din virksomhed.
Hvad nu, hvis skattemyndighederne under en efterfølgende revision kritiserede dine beslutninger og sagde, at de risici, du havde taget, var klart overdrevne?
Ledelseshandlinger
Fradragsret på visse betingelser. For at en udgift kan trækkes fra i regnskabsårets resultat, skal den ikke blot være korrekt bogført og dokumenteret på en hvilken som helst måde (især med en specifik faktura), men den skal også medføre en reduktion af nettoaktiverne og være afholdt i virksomhedens interesse.
Normale ledelseshandlinger. I princippet er direktøren den eneste, der kan bedømme hensigtsmæssigheden af forretningsudgifter, der er afholdt i forbindelse med ledelsen af virksomheden. Hvis han f.eks. beslutter at låne i stedet for at bruge kontanter til at finansiere en investering, kan hans valg ikke bruges imod ham.
Normalitet under kontrol. Selv om administrationen ikke har ret til at bedømme hensigtsmæssigheden af de ledelsesmæssige valg, der træffes af selskabets direktør, kan den nægte at godkende en beslutning ved at klassificere den tilsvarende operation som en unormal ledelseshandling.
Dette ville være tilfældet, hvis den mente, at en udgift ikke var blevet afholdt i selskabets interesse, men i stedet tjente en tredjeparts interesser eller f.eks. direktørens personlige interesser.
Mulige konsekvenser. Hvis der sættes spørgsmålstegn ved normaliteten af en ledelseshandling, vil skattemyndighederne overveje at genindsætte den pågældende udgift i virksomhedens resultater eller, afhængigt af tilfældet, tilføje de manglende indtægter til disse resultater.
Samtidig vil de forsøge at identificere modtageren af den handling, der anses for at være unormal, for at kunne drage de relevante konklusioner (fordelt indkomst).
Overdreven risikotagning?
Risikovillighed. Når skattemyndighederne står over for transaktioner, der er udført i virksomhedens interesse, fristes de nogle gange til at mene, at der er tale om en unormal ledelseshandling på grund af overdreven risikotagning.
Denne analyse udsætter direktøren for en risiko. En virksomheds udvikling kræver ofte, at den tager en vis risiko, som ledelsesorganerne er bedst i stand til at analysere og afveje i forhold til de forventede fordele. Da myndighederne griber ind »efter slaget«, har de al mulig ret til at mene, at de forventede resultater ikke blev opnået, og at de risici, der blev taget, var for store.
Retspraksis giver virksomhederne større sikkerhed. Dommeren bemærkede, at når den risikotagning, der anses for overdreven, i sidste ende genererer de forventede gevinster, er administrationen ikke tilbageholdende med at beskatte dem som »normal« indkomst.
Derfor er det af hensyn til symmetrien hensigtsmæssigt at hvis de forventede resultater ikke opnås, bør de deraf følgende udgifter fortsat være fradragsberettigede.
Endelig mener dommeren, at det ikke er op til administrationen i denne sammenhæng at beslutte omfanget af de risici, som virksomheden har taget for at forbedre sine resultater. Dette ville være et klart tilfælde af indblanding i strid med det grundlæggende princip om iværksætterens frihed til at træffe ledelsesmæssige valg.
Selv om myndighederne kan sætte spørgsmålstegn ved en handling, som de mener ikke er i virksomhedens bedste interesse, kan de ikke udtale sig om omfanget af de risici, som virksomheden tager, især for at ekspandere, selv om disse risici viser sig at være for store i eftertid. Du er og bliver den eneste herre om bord!
Med venlig hilsen / Kind regards
Cabinet Nicolas BRAHIN
Advokatfirma i NICE, Lawyers in NIC
Camilla Nissen MICHELIS
Assistante – Traductrice
1, Rue Louis Gassin – 06300 NICE (FRANCE)
Tel : +33 493 830 876 / Fax : +33 493 181 437
Camilla.nissen.michelis@brahin-avocats.com
www.brahin-avocats.com
